Artikel

Analytikere og organisationer i fælles opråb: Vi bliver nødt til at se efterværn som en langtidsinvestering, vi ikke har råd til at undlade

Tidligere anbragte mangler netværk, stabilitet og omsorg langt op i livet. De tidligere anbragte er overrepræsenterede i samtlige af de statistikker, der karakteriserer voksne i socialt udsatte positioner. Støtte og hjælp i et nyt, styrket efterværn er en langtidsinvestering, samfundet ikke har råd til at overse, lyder vurderingen fra analytikere og organisationer.

12. januar 2023

Af Anne Anthon Andersen

anne@socialtindblik.dk

Tegning: Sille Jensen

sj@socialtindblik.dk

Halvdelen af alle tidligere anbragte står uden job og uddannelse, når de er 30 år. Ti procent bliver hjemløse, når de fylder 18. 25 procent af tidligere anbragte mænd får i løbet af livet en dom for kriminalitet. 20 procent havner på førtidspension, og lige så mange på kontanthjælp.

En markant forbedret støtte til de tidligere anbragte i overgangen fra anbringelse til et voksenliv på egen hånd er ikke alene nødvendigt, men også en investering, der vil komme mange gange igen. Det konkluderer en række af de analyser, der er blevet foretaget af Bikubenfonden, den samfundsøkonomiske konsulentvirksomhed Kraka Advisory, ejet af fonden KRAKA, PwC og VIVE som indspark til de politiske drøftelser af, hvordan man skruer et nyt, forbedret efterværn sammen.

Analyserne er færdige og blev præsenteret for Folketingets socialordførere, embedsmænd og andre topledere på det sociale område til topmødet ”18 og alene” i maj 2022 som optakt til de politiske forhandlinger om et fornyet efterværn.

Flere af undersøgelserne viser, at investering i efterværn er en investering, som det bliver meget dyrt ikke at foretage.

En analyse fra september 2021 foretaget af Kraka Advisory kortlægger, hvad det vil koste at give anbragte unge en række nye rettigheder i forhold til efterværn. Kraka Advisory har regnet på de tre rettigheder. Ret til at blive i anbringelse, til man fylder 22 år. Ret til at vende tilbage til efterværn, selvom man tidligere har takket nej. Og ret til støtte, indtil man fylder 25 år med mulighed for to års forlængelse.

Det vil årligt koste godt en milliard kroner oveni de to milliarder kroner, der allerede bruges på efterværn. Til gengæld vil investeringen være tjent ind efter 20 år, hvis blot halvdelen af de tidligere anbragte unge kommer til at klare sig lige så godt som andre unge. Fx hvis blot fem ud af ti tidligere anbragte unge er i beskæftigelse, når de er mellem 25 og 29 år, hvor det i dag gælder for fire ud af ti, viser analysen fra Kraka Advisory.  

Det handler om fodfæste

Kortlægningen ”Unges vej ind i voksenlivet – en analyse af efterværnet” fra PwC dokumenterer også flere positive effekter af efterværnet. Fx begynder flere af de unge, som modtager efterværn, på en ungdomsuddannelse sammenlignet med dem, som ikke får efterværn. De begår mindre kriminalitet end gruppen af unge, som ikke får støtte i efterværnet, og de har færre ambulante besøg i sundhedsvæsenet. Og så er deres indkomst betragteligt højere, når de fylder 30 år sammenlignet med dem, som ingen støtte får.

”Hvis vi investerer i de unge, så de får fodfæste i voksenlivet med uddannelse, job og bolig, gavner det både den enkelte unge og samfundet. Det er en win-win-investering, der giver stor værdi for den enkelte unge, der får et bedre livsforløb, og for samfundet, fordi flere unge kommer i fx uddannelse og beskæftigelse,” siger Sine Egede Eskesen, direktør i Bikubenfonden med ansvar for det sociale område. Hun understreger, at hun udtaler sig på vegne af Policy Lab – en række organisationer, der er gået sammen i kampen for at sikre tidligere anbragte unge ret til eftervæn, og som foruden Bikubenfonden består af Dansk Socialrådgiverforening, De Anbragtes Vilkår, Socialpædagogerne, Børns Vilkår og Foreningen af Døgn- og Dagtilbud.

Som formand for De Anbragtes Vilkår, en forening, der systematiserer nuværende og tidligere anbragtes erfaringer med anbringelse, er David Adrian Pedersen både dybt nede i de analyser, der er lavet på anbringelsesområdet, og direkte vidne til mange af de anbragtes beretninger.  

”Potentialet er enormt. Det er en langtidsinvestering. Vi ser tidligere anbragte unge i alle triste statistikker. En ny, solid efterværnsindsats skal ses i et investeringsperspektiv. For når Kraka-analysen viser, at investeringen er effektivt tjent hjem efter 20 år, så skal man se det som en Metro- eller Storebæltsinvestering. Det skal vi turde, for på et tidspunkt giver den afkast,” siger han.

Folketingsvalg flyttede forhandlinger  

De tidligere anbragte er overrepræsenterede i herbergsstatistikker, kriminalforsorgens statistikker, 25 procent af tidligere anbragte mænd har fået en dom, 20 procent er på førtidspension, mens 20 procent får kontanthjælp – menneskeligt dystre statistikker, der samtidig repræsenterer enorme summer i tabte skatteindtægter.

Det har længe været politisk anerkendt, at efterværnet og overgangen fra anbringelse til voksenliv uden for systemet ikke har været godt nok tilrettelagt.

De kommende beslutninger om et styrket efterværn hviler på otte analyser.

Projektchef Katrine Iversen fra VIVE er blandt de centrale analytikere bag arbejdet. Ud over at være projektchef bag de analyser fra VIVE, der skulle kortlægge udfordringer og potentiale i efterværnet, sidder hun med i bestyrelsen i organisationen De Anbragtes Vilkår. I maj og juni måned fremlagde hun materialet som input til forhandlingerne om et nyt forbedret efterværn på Christiansborg ved topmødet ”18 og alene”, som Policy Lab, bestående af Dansk Socialrådgiverforening, De Anbragtes Vilkår, Socialpædagogerne, Børns Vilkår, Foreningen af Døgn- og Dagtilbud og Bikubenfonden, stod bag.

Men så blev der udskrevet valg, og forhandlingerne blev udskudt på ubestemt tid.

”Vi har samlet ret meget information – nu har vi faktisk et 360 graders blik på området,” siger Katrine Iversen.

Hos De Anbragtes Vilkår oplever David Adrian, at det kan være en afgørende barriere for anbragte unges adgang til uddannelse, at de ikke føler sig i stand til at bevæge sig ud i sociale uddannelsesfællesskaber, og at det er en stor udfordring. 50 procent af gruppen har ikke engang afsluttet folkeskolens afgangseksamen.

”Både uddannelse, boligjagt og det at skulle skabe sig et stabilt netværk omkring sig står de pludselig selv med i hænderne, og det kan virke ganske uoverskueligt,” siger han.

Det omfattende registerstudie fra PWC har fx målt, hvordan et forbedret efterværn forbedrer de anbragte unges muligheder ift. uddannelse og økonomi – studiet viser, at de anbragte unge, der har haft efterværn, klarer sig bedre økonomisk og uddannelsesmæssigt, forklarer Katrine Iversen.

Tidligere planlægning er afgørende

Det er generelt en udfordring, at man alt for sent går i gang med at planlægge det videre forløb for de anbragte, understreger David Adrian Pedersen. Hos De Anbragtes Vilkår har man i flere år presset på for at få politikerne til at indse, at det at hjælpe anbragte børn trygt ind i voksenlivet kræver en langt mere sammenhængende indsats, og at man tidligere går i gang med at lægge en plan.

”Der står i loven, at planlægningen skal gå i gang senest, når den unge er 17,5 år. Det fratager jo ikke socialrådgiverne muligheden for at starte tidligere. Men i en travl hverdag bliver det snarere reglen end undtagelsen, at man kommer så sent i gang, at det er for sent at starte en seriøs planlægning. Det er også ofte et problem, at den unge bliver vurderet til at klare sig enten for godt eller dårligt til at få efterværn,” siger David Adrian Pedersen.

Tidligere planlægning af indsatsen står højt på De Anbragtes Vilkårs ønskeliste til de udskudte forhandlinger om et nyt og forbedret efterværn. For anbragte unge har ofte haft et liv fuldt af afbrydelser og omstilling, de er flyttet fra kommune til kommune, fra plejefamilie til plejefamilie og har i den grad brug for en langsigtet plan for deres liv og overgangen fra anbringelse til at skulle klare sig på egen hånd som voksen. De har brug for stabile rammer og sikkerhed for et varigt netværk, de trygt kan stole på, forklarer David Adrian Pedersen:

”Vi har ikke udviklet indsatsområdet tilstrækkeligt. Vi ser behov for indsatser, som fra det 15. år planlægger, hvordan de unge får afsluttet eksamen og kommer i uddannelse. Der er behov for en indsats, der opbygger netværk. For et solidt netværk er helt afgørende for, at de unge har noget at støtte sig til i overgangen til voksenlivet.”

Aftalepartierne bag reformen Børnene Først er enige om, at der er behov for at nytænke efterværnet. Så hos foreningen De Anbragtes Vilkår håber David Adrian Pedersen, at de kommende politiske forhandlinger ender med en gennemgribende nytænkning af efterværnet med fokus på at sikre de tidligere anbragte både en stabil boligsituation og stærke netværk.

”Vi har postet, jeg ved ikke hvor mange millioner i indsatser til det 18. år, og så slipper man dem. Man kan også kalde det en dårlig investering, hvis man efterlader den der,” konstaterer David Adrian Pedersen.

Den 6. februar kl. 16-18 afholder Socialt Indblik et journalistisk livearrangement om efterværn. Du kan se mere her og tilmelde dig.

Du er måske også interesseret i

No posts