Børneinddragelse

Når det lykkes at få øje på ressourcerne bag det, der gør livet svært for udsatte børn og unge, og tale styrkerne frem, får det en overraskende effekt. Det dobbelte blik, som vender udfordringer til styrker, kan skabe afgørende følelsesmæssig ro i sagen – også hos socialrådgivere, plejeforældre og andre professionelle voksne, viser et nyt studie. Vi bør give meget mere plads til at skabe ro i børnesager, lyder det fra professor Hanne Warming.

Alt for ofte spænder økonomiske hensyn, manglende ressourcer og fordomme ben for reel børneinddragelse, lyder det fra professor Hanne Warming, der i mere end 30 år har forsket i feltet. Hun frygter, at løfterne om mere børneinddragelse i barnets lov kan ende med at løbe ud i sandet og stik imod hensigten skade udsatte børn. For børneinddragelse kræver tid og ressourcer, som endnu ikke er fulgt med loven.

De unge kan synge, tegne eller skrive deres oplevelser ud i digte, breve, billeder eller lyd. Det giver dem mulighed for at bruge det stærkeste sprog, de har, og giver de voksne indsigt i værdifuld viden.

Antropolog Mette Larsen har forsket i, hvordan socialrådgivere og andre professionelle kan inddrage børn og unge i journalskrivningen. Nu rejser hun rundt i landet og underviser socialrådgivere i, hvordan de kan ændre praksis. For mange er det en øjenåbner og en gamechanger, der vækker tillid og styrker samarbejdet mellem den unge og de sociale myndigheder.