Dans kan skabe bedre mentale vaner og trivsel. Her er forklaringen på hvorfor

Da hjerneforsker Nicole Vignola første gang holdt en hjerne i sine hænder, mindede hendes professor hende om, at det var vigtigt, at hun blev ved med at dreje den, så hendes fingre ikke efterlod aftryk.

Hun var førsteårsstuderende på hjernevidenskab på Bristol University og husker endnu, hvor overvældende en oplevelse det var at røre ved et menneskes minder – de følelser og tankemønstre, et helt liv havde indprentet i den hjerne, hun stod med i sine hænder.

Nicole Vignola voksede op med en far, der led af det, man i dag kalder bipolar sindslidelse. Faderens svingende mentale tilstand påvirkede familien, og de tidlige oplevelser af de menneskelige omkostninger af psykisk sygdom blev afgørende for hendes motivation for at forstå hjernen. Og endnu vigtigere hvordan man kan bryde de forbindelser i hjernen, der skaber og fastholder psykiske sygdom.

I bogen REWIRE beskriver hun, hvordan hjernens biokemi påvirker vores tanker og følelser. Og hvordan negative tanker og følelser kan skabe spor i hjernen, som er svære at komme ud af, og som over tid kan udvikle sig til alvorligt stress, fremmedgørelse og psykisk sygdom.

Men også hvordan hjernen er formbar, hvordan forbindelserne kan hackes, så nye positive forbindelser kan overtage hjernens styresystem.

”Dans er et af de mest forfinede redskaber, det perfekte hack, til at skabe nye forbindelser, fordi dans aktiverer det center i hjernen, der hedder insula. Området er på størrelse med en ært og styrer forbindelser mellem krop og sind og vores evne til at koordinere bevægelser. Dans træner og forfiner insula på en måde, så danserens evne til at skabe balance i sindet bliver markant forbedret,” forklarer Nicole Vignola.

Mental mistrivsel er kendetegnet ved, at hjernen kører fast i uhensigtsmæssige spor, som b.la. kan generere uro, tankemylder, søvnløshed, depression og anden alvorlig psykisk sygdom. Kropslige aktiviteter, der kræver en høj grad af koordination, kan skabe en form for biokemisk hack af vores tanker, følelser og handlemønstre. Hermed kan de være med til at bryde de negative følelser og tankers spiral og skabe vedvarende forandringer, forklarer Nicole Vignola.

Dans forbinder krop og sind

Bogen REWIRE, som er blevet en international bestseller og rost for at være revolutionerende af magasinet Womens Health, er skrevet som et værktøj, der let tilgængeligt forklarer, hvad der helt konkret sker i hjernen, når den låser sig fast i samme uhensigtsmæssige spor – og hvad man helt konkret kan gøre for at hjælpe hjernen til at skifte spor.

”Hjernen har det populært sagt bedst med at køre den vante rute – selv hvis den rute er uhensigtsmæssig og fyldt med mentalt udfordrende tanker og følelser. Hvis man vil ændre hjernens vaner, må man ned ad nye veje og fastholde de nye ruter,” siger Nicole Vignola.

Når vi føler os stressede, er det svært at forholde os til realiteter og vaner. Under stress kører tanker og handlinger ofte i ring i sit vante netværk, det såkaldte ”default network”.

Kropslige aktiviteter, der involverer passion, koordination og bevægelse, er blandt de mest effektive metoder til at afbryde hjernens uhensigtsmæssige spor. Fordi de effektivt standser de negative tanker og følelser, hjernes default network sender signal om, så det bliver muligt for tanker og følelser at skabe nye spor, forklarer Nicole Vignola.

”Det handler om biokemi. Den fysiske aktivitet øger dopaminniveauet, som understøtter motivation og udløser belønningskemi i form af endorfiner, som reducerer smerte og løfter humøret. Samtidig lukker fysisk aktivitet, som kræver koordination, op for produktion af hormonet noradrenalin, som skærper opmærksomheden. Derfor er dans blandt de mest virksomme metoder, hvis man vil bryde negative tanker og følelsers spiral”, siger hun.

Rytmisk bevægelse lagres dybt

Rytmisk koordinerede bevægelser som dans stabiliserer det autonome nervesystem og kan herved sænke kroppens produktion af stresshormonet kortisol.

”Når du bevæger dig, især på en måde, der føles udtryksfuld eller meningsfuld, er du ikke blot ‘i gang med en aktivitet’; du fodrer hjernen med vigtige biokemiske signalstoffer og oplevelser, der indprenter sig i hjernens biokemi og styrker de ruter, der gør det lettere for hjernen at gentage ”turen”, hvis vi skal blive i vejnet-metaforen. Det gør oplevelsen mere følelsesmæssigt virkelig og lettere at genkalde,” forklarer Nicole Vignola.

Det vigtige og særlige ved dansens påvirkning af hjernens kemi er, at dansen ikke alene frigiver signalstofferne, men også opdaterer hjernens oplevelse af, at det føles godt i kroppen. For insula (området i hjernen) lagrer de positive danseoplevelser og sikrer, at hjernen husker, at det at danse føles rart.

”Dans er et helhedssystem, hvor kropslige sansninger, følelser og belønningskemi forstærker hinanden. Det gør oplevelsen mere følelsesmæssigt potent end en stillesiddende hobby, der først og fremmest kræver tænkning,” forklarer Nicole Vignola.

Effekten forstærkes, når man danser sammen med andre. Oplevelsen af, at dansen er god for kroppen, spejles af de andre og forstærker følelsen af meningsfuldhed, tryghed og glæde. At danse med andre frigiver endorfiner, der lindrer kropslig og mental smerte og forbedrer humøret, vurderer Vignola.

 Samtidig sætter dans gang i produktionen af oxytocin, som hjælper os til at føle os forbundet med andre og opbygge tillid, tilknytning og social tryghed.

”Oxytocin dæmper aktiviteten i amygdala, det center i hjernen, der advarer os, hvis der er fare på færde, og som kan sætte kroppen og sindet i mere eller mindre konstant alarmberedskab, når vi har været udsat for mental overbelastning i en længere periode”, siger Nicole Vignola og forklarer, at det får kortisolniveauet til at falde.

Dopamin på den lange bane

Den kombination er afgørende for forandring. For den stressede eller mentalt belastede hjerne har ifølge Nicole Vignola svært ved at skabe nye spor eller baner at tænke og føle i. Når hjernen omvendt føler sig engageret og tryg sammen med mennesker, vi har tillid til og deler en fælles passion med, bliver det lettere at skabe nye positive spor og forbindelser.

”Når mennesker danser sammen, oplever hjernen tryghed og forbundethed med andre mennesker, og det er fundamentalt for mental sundhed, fordi vi er biologisk indrettet til at søge fællesskaber.”

Dans frigiver dopamin, som driver motivation, og når vi danser, aktiveres den langtidsvirkende dopamin, som kaldes tonisk dopamin. Den toniske dopamin hjælper os til at lære og til at styre bevægelse og opmærksomhed. Den kræver en indsats, men rækker i længere tid, modsat den fasiske dopamin, som aktiveres, når du griber din telefon og får et hurtigt dopaminkick af et like eller en positiv kommentar. 

”Har man først en god vane, der aktiverer kroppens belønningssystemer, er man bedre dækket ind af dopamin og kan dermed bedre modstå hurtige dopaminfix, der kan skabe afhængighed, fordi virkningen af de fasiske kortvarige dopaminkick aftager hurtigt, giver lyst til mere og derfor er med til at skabe afhængighed,” forklarer Nicole Vignola.

Hun undrer sig over, at den form for viden om hjernen ikke er obligatorisk pensum i skolen. Det er paradoksalt, at hjernen er som en black box, når den er så vigtig, mener hun.

”For hjernen er jo vores styresystem, ikke bare for hvordan vi tænker, men også for hvordan vi har det og handler. Jeg tror blandt andet, at det er uvidenhed, der fastholder skyld og skam omkring mental mistrivsel. Og når vi forsøger at maskere og ignorere psykisk sygdom, fordi vi skammer os over den, forstørres den,” siger Nicole Vignola.

En af de største barrierer for mennesker, der kæmper med psykisk sygdom, er den skyld og skam, der rammer dem og deres pårørende – følelsen af, at det er dem som mennesker, der er noget galt med, mener Nicole Vignola.  

”Min mission er at afmystificere hjerneforskning, gøre den tilgængelig og virkningsfuld for alle. Det er det, jeg forsøger at gøre ved at beskrive det, der sker i hjernen på mennesker, der bliver ramt af psykisk sygdom, som noget mere mekanisk og konkret,” siger hun.