Dorthe Birkmose: Det river og flår i moralen, når man går på kompromis med sin faglighed

De har fagligheden. De kan se behovet for hjælp hos borgeren. Og de kan hjælpe borgeren. Men arbejdsbetingelserne gør det umuligt både at bruge fagligheden og hjælpe borgeren. Scenariet her er langt fra enestående. Det er virkeligheden for mange medarbejdere i velfærdssektoren, fortæller psykolog Dorthe Birkmose i et nyt afsnit af podcastserien ”Forråelsen ansigter”.

Programmet er det første i en ny sæson af podcastserien. I første sæson så vi på forråelsen fra mange forskellige perspektiver. I denne sæson sætter vi så særlig fokus på den moralske stress, og hvad styringen og særligt målstyringen betyder for medarbejderne og fagligheden i velfærdssektoren.

Fast ekspert i serien er igen psykolog Dorthe Birkmose, som har beskæftiget sig med forråelse i næsten 20 år. Hun har skrevet bøgerne ”Når gode mennesker handler ondt” og ”Mennesket er motivet”.

”Det hedder moralsk stress, fordi det river og flår i ens moral, når man må gå på kompromis med sin faglighed. Når man ikke har et fagligt råderum til at udføre sit arbejde, som man ved, at man ville kunne udføre det,” siger Dorthe Birkmose i podcasten.

Genkender den moralske stress

I forbindelse med sit arbejde kommer hun rundt i den danske velfærdssektor og møder medarbejdere og ledere og taler om deres arbejdsbetingelser.

”Jeg møder medarbejdere og ledere, som kan mærke det. Lige så snart de hører definitionen af moralsk stress, så siger de: ’Det kender vi godt. Det står vi jo i på daglig basis, når vi bliver forhindret i vores arbejde af alle mulige barrierer og arbejdsbetingelser.’ Og det er jo det, der rammer dem hårdt. At ens arbejdsbetingelser forhindrer én i at arbejde, giver simpelt hen ikke mening, og derfor er folk ikke i tvivl. Det er en anden form for meningsløshed, som de kæmper med. Fordi det var jo ikke sådan, det skulle være. Man skal jo ikke have nogle arbejdsbetingelser, som forhindrer en i at arbejde. Det burde jo være fuldstændig modsat, at arbejdsbetingelserne hele tiden understøttede, at man havde de bedst mulige arbejdsbetingelser,” siger Dorthe Birkmose og fortsætter:

”Moralsk stress eren anden form for stress, end hvad vi kunne kalde den klassiske stress, hvor man overpræsterer sig selv i stykker, hvor kravene er for store, og restitutionen er mangelfuld. Så kommer man til at overpræstere. Og det kan man jo som menneske i en lang periode. Men lige pludselig så har man ikke mere at trække på, og så kan man blive frygtelig syg af stress. Men den moralske stress er anderledes, fordi man jo i virkeligheden martres af en dårlig samvittighed og er fastlåst i, at der i arbejdsbetingelserne er indbygget en uretfærdighed i, at ens arbejdsbetingelser forhindrer en i at udføre ens arbejde,” siger Dorthe Birkmose, der frygter at den moralske stress kan udvikle sig til forråelse.

”Det er der, hvor man vender det indad og tror, at man bliver nødt til at affinde sig med arbejdsbetingelserne. Og derfor så prøver man at tænke mindre, føle mindre og bekymre sig mindre om kvaliteten af sit eget arbejde. Det er jo en mestringsstrategi, fordi alle professionelle tænker og føler og bekymrer sig for kvaliteten af deres eget arbejde. Så når de bliver nødt til at gøre sig selv ligeglade, så er det, så er det forråelse. Men en stilfærdig form for forråelse, man ikke sådan lige kan se udefra. Det er først, når de begynder at sige sætninger som, at ’nu må vi bare få det bedste ud af det’, ’jeg har da stadigvæk to gode kolleger tilbage, og nu må vi ligesom få det hele til at hænge sammen’ eller ’vi skal jo spare, og der er ingen penge’. Altså hvor de ligesom overtager nogle af de fortællinger, der kører om, at der er en tilsyneladende enorm knaphed på penge i vores velfærdssystem.”

Ingen individuelle løsninger

Dorthe Birkmose mener, at ved at tale åbent om den moralske stress så bliver det lettere for den enkelte medarbejder at håndtere den moralske stress. Men løsningen ligger ikke hos den individuelle medarbejder, pointerer hun.

”Det ville betyde rigtig meget, og det vil være en enorm lettelse, at man taler om, hvornår der er tale om stress i mere klassisk forstand, hvornår der er tale om moralsk stress, hvornår der er tale om omsorgstræthed, og hvornår der er tale om forråelse. At man får skilt tingene ad? Fordi hvis vi kunne tale om det, og hvis politikere og topledere kunne tale om risikoen for moralsk stress ved at give folk de arbejdsvilkår, som man giver dem, så ville der også være et ansvar, der blev placeret det rigtige sted. Bare det at vi siger moralsk stress, så ved vi, at det er arbejdsvilkårene, der står i vejen. Så ved vi også, hvad problemet er. Og når vi ved, hvad problemet er, så begynder vi også straks at få antydninger af, hvad løsningerne så skal være. Og ved moralsk stress er der ingen individuelle løsninger. Det kan ikke løses af individet. Det er et organisatorisk problem, og derfor skal det løses organisatorisk. Så det vil sige, at der er nogle arbejdsvilkår, som skal ændres, og det er et topledelsesmæssigt problem at løse.”

I podcasten kan du høre Dorthe Birkmose fortælle mere om den moralske stress og betydningen af den moralske stress. Og så kan du møde en medarbejder fortælle om, hvordan hun oplever den moralske stress på daglig basis.

Lyt med her og følg podcasten de næste fem uger.