Frygten for at fejle kan styre elevernes måde at gå i skole på

Det kan begynde tidligt i skoleforløbet. Ikke nødvendigvis med en diagnose eller en test, men med en oplevelse. En oplevelse af, at de andre kan noget, man ikke selv kan. At de andre hurtigere forstår opgaven, kommer i gang, læser teksten eller skriver svaret. Og at man selv allerede er bagud.

Line Leth Jørgensen har mange års erfaring som lærer og dysleksikonsulent, og udgav sidste år bogen “Dysleksivenlig pædagogik og didaktik i almenundervisningen”.

For hende er det et afgørende punkt at forstå elevernes mestringsstrategier, hvis man vil skabe undervisning, hvor flere elever med ordblindhed faktisk kan være med.

“Når børn og unge fortæller, hvornår de opdagede, at de havde svært ved at læse og skrive, så fortæller de fleste, at det var, da de opdagede, at de havde svært ved alt det, andre i klassen kunne. Så meget tidligt i skoleforløbet kan det ske for elever med ordblindhed eller andre diagnoser, at de oplever, at de ikke kan det, de andre kan. Og den følelse sætter sig tidligt og ret dybt i dem. Når jeg er anderledes, når jeg er forkert, så har jeg måske ikke den samme værdi i klasserummet, som de andre har,” fortæller Line Leth Jørgensen i et interview på konferencen ”Læring for alle” arrangeret af Everway.

Hun arbejder med dysleksivenlig undervisning, men hendes blik er i dag bredere end det. På en studietur til London i 2019 blev hun for alvor opmærksom på, hvor meget det, der hjælper elever med ordblindhed, også hjælper mange andre elever.

“Deres blik var meget bredt, og de talte meget om neurodiversitet. Jeg blev derfor mere opmærksom på, at det fokus, vi har på elever med ordblindhed, det er også er gavnligt for rigtig mange andre elever. Og så har jeg i min praksis oplevet, at når jeg lavede nogle særlige tiltag for de ordblinde elever, så havde de også en meget gavnlig effekt på elever med andre typer vanskeligheder – og egentlig for alle eleverne i klassen,” fortæller hun.

Svært ved overblik og struktur

Line Leth Jørgensen oplever, at det især gælder elever, der har svært ved at skabe overblik, strukturere deres arbejde og finde vej ind i opgaverne. Elever, som måske ikke nødvendigvis mangler lyst, men som hurtigt bliver utrygge, hvis undervisningen bliver for åben eller for utydelig.

“Jeg ser i hvert fald, at det er nogle elever, der kan have rigtig svært ved overblik og ved selv at strukturere deres opgaver og deres tid og deres indsats. Nogle elever, der har svært ved at deltage på lige fod, hvis ikke der bliver taget højde for det med at turde kaste sig ud i en opgave og bare selv kunne finde ud af at løse den.”

Når den usikkerhed får lov at vokse, bliver det ifølge Line Leth Jørgensen ikke bare et problem i forhold til læsning eller stavning. Det kan sætte sig i hele elevens måde at være i skolen på.

“Når man ikke kan det, de andre kan, så bliver man bange for at fejle. Og så tør man måske heller ikke i samme grad kaste sig ind i undervisningen i det hele taget. Det her med at prøve at sige: ”Okay, jeg ved ikke helt, hvad jeg skal, men det kan jeg nok godt, så jeg prøver. Og så måske laver jeg fejl, måske gør jeg ikke, men jeg tror egentlig på, at det skal nok lykkes”. At den vil mange børn, der har ordblindhed eller andre vanskeligheder, være mindre tilbøjelige til,” siger Line Leth Jørgensen.

Opmærksomhed på de små sprækker

En vigtig pointe i hendes arbejde er, at den modstand, lærere kan møde i klassen, ofte skal forstås som strategier snarere end manglende vilje. Nogle elever udvikler gode og hjælpsomme strategier. De lærer at bede om hjælp, bruge læse-skriveteknologi eller skabe struktur omkring lektier og opgaver. Andre udvikler strategier, der ser helt anderledes ud.

“Der er også en del, som udvikler nogle andre strategier. De fjoller rigtig meget i timerne, måske bliver de aggressive måske bliver de meget passive, eller de laver slet ingenting. Det kan være en ordblind elev, som kommer i skole og har glemt computeren, så de ikke kan bruge læse-skriveteknologien. Eller de har computeren med, men så har de glemt opladeren. Og det kan være nogle, der helt holder op med at komme i skole,” siger Line Leth Jørgensen.

Det kan udefra ligne ligegyldighed eller dovenskab. Men ifølge Line Leth Jørgensen er det ofte noget andet, der er på spil.

“For mig er det en vigtig pointe, at det er strategier, og det er strategier, som for den enkelte elev i den enkelte situation er hensigtsmæssige, fordi de minimerer risikoen for at fejle. Man kan selvfølgelig sige, at du fejler jo, når du ikke gør det, du skal. Men så ligger der stadigvæk en mulighed for, at jeg kunne måske have lykkedes, hvis bare jeg havde deltaget og haft min computer med, eller ikke lige været på toilettet, da opgaven blev gennemgået. Og den er for nogle elever nemmere at have med at gøre, end hvis de havde gjort sig helt vildt umage, for det kan give dem følelsen: ”Jeg har gjort alt, hvad jeg kunne, og er jeg stadigvæk ikke lykkedes med opgaven.”

Line Leth Jørgensen ved godt, at det stiller store krav til lærerens blik. Ikke bare til evnen til at få øje på adfærden, men til nysgerrigheden efter at forstå, hvad der ligger bag. Hun beskriver det som at være opmærksom på “småbitte sprækker” eller små øjeblikke, hvor der er en dobbelthed mellem det, eleven gør, og det eleven måske også viser, at han eller hun gerne vil.

“Altså at være opmærksom på de her små sprækker af, her er der noget, der ikke helt stemmer overens. Hvad er det egentlig, der gemmer sig bagved? Er der modige og positive ønsker, og kan vi finde en vej, hvor du kan begynde at gå hen mod det her, som egentlig er, det er i hvert fald i skolesammenhæng, hensigtsmæssigt at gøre,” fortæller hun.

Handler om at aflaste arbejdshukommelsen

For Line Leth Jørgensen er det centrale svar struktur. Ikke som kontrol eller stiv undervisning, men som en måde at aflaste eleverne på, så de ikke skal bruge al deres energi på at gætte sig frem til, hvad opgaven går ud på.

“Jo mere de ved, hvad det er, de skal lave, ikke bare lige nu, men også bagefter, jo mere de ved, hvorfor de skal gøre det, hvad er det egentlig, de skal fokusere deres opmærksomhed på. Og hvor længe de skal gøre det. Altså sådan helt struktureret. Hvad skal jeg lave? Hvordan skal jeg gøre det? Hvor længe? Hvorfor?” siger hun.

Det handler om at aflaste arbejdshukommelsen. For hvis for meget kapacitet går til at afkode ord, holde styr på trinene i en opgave eller fastholde fokus, så er der mindre plads til forståelse, refleksion og læring.

“Jeg taler jo for en virkelig struktureret og stilladseret undervisning. Men at målet for alle eleverne, det er, at det stillads med tiden skal fjernes igen. Så målet er, at eleverne bliver selvstændige i deres egen læring, og nogen elever vil lynhurtigt blive det, og nogen har brug for at være stilladseret i rigtig lang tid,” siger Line Leth Jørgensen, der også fremhæver også læse-skriveteknologi som et vigtigt redskab.

Ikke kun for elever med ordblindhed, men i undervisning, hvor formålet er, at eleverne skal kunne forstå og formidle noget, der ligger ud over deres tekniske læse- og stavefærdigheder.

“Hvis man har et formål med sin undervisning, hvor eleverne faktisk gerne skal kunne læse tekster, der er sværere end dem, de selv kan læse. Eller skal kunne skrive noget, der er sværere end det, de selv kan skrive. Så tænker jeg, at læse-skriveteknologi er rigtig godt for alle elever.”

Line Leth Jørgensen koger sine råd ned til tre enkle anbefalinger: vær opmærksom og nysgerrig, tænk højt, og giv eleverne tid til at tænke, før de skal tale.

“Jeg har rigtig gode erfaringer med at give eleverne tid til lige at tænke sig om. At sige: ”okay, I tager lige et halvt minut, hvor I taler med jer selv”. Så de får tid til lige at få forarbejdet en ekstra gang, hvad er det egentlig, jeg tænker om det her, vi nu taler om. Og så lader eleverne tale sammen to og to. Det er en lille bitte ting, der kan betyde alverden for, at flere elever bliver i stand til at deltage mundtligt,” siger Line Leth Jørgensen.

Konferencen ”Læring for alle” er arrangeret af Everway, der udvikler digitale værktøjer, der gør læsning, skrivning og matematik mere tilgængeligt for alle.

Du kan høre hele interviewet som podcast her. Eller du kan se det som video her.

Om Line Leth Jørgensen

Line Leth Jørgensen er uddannet lærer og har en pædagogisk diplomuddannelse i dysleksi. Hun har arbejdet som læsekonsulent og dysleksivejleder og beskæftiger sig med dysleksivenlig undervisning og didaktik. Hun har sammen med Anne Leth Pedersen skrevet bogen “Dysleksivenlig pædagogik og didaktik i almenundervisningen”.