”Jeg drømmer om et samfund, hvor vi ikke længere ser handicappet, men ser hinanden som mennesker”

Hvad har tiltrukket dig ved dit nye job?

Jeg har i mange år arbejdet med og interesseret mig for handicappolitik, organisation og frivillig udvikling. Nu har jeg fået lov til at være med til at sætte holdet og arbejde strategisk på, at det lykkes at indfri drømmen om radikal forandring og forbedrede vilkår for mennesker med handicap.

Vi er et nu 100 år gammelt forbund, hvis vigtigste mål er at skabe fællesskaber, hvor mennesker med handicap mødes i øjenhøjde uden at skulle forklare sig selv og blive stærkere sammen ved at udveksle erfaringer og viden. Vores mission er at bygge bro og forgreninger ud i resten af samfundet, som desværre stadig er præget af, at mennesker med handicap møder udfordringer, som forhindrer dem i at være en del af det store samfundsfællesskab.

Hvad bliver dine vigtigste opgaver i den første tid?

Den vigtigste opgave bliver at realisere vores strategi og hjælpe flere til at træde ind i fællesskabet. Fx ved at understøtte ”medlem til medlem-støtte”, styrke rådgivningen, arbejde for bisidderordninger og andre former for støtte til mennesker, der har fået et handicap efter en ulykke eller sygdom. De skal have mulighed for at møde ligesindede, der kan vise, at der er en ny vej. Her er Dansk Handicap Forbunds fællesskaber afgørende, for den opgave har systemet svært ved at træde ind.

Vi ser os som et fællesskab med unik viden, først og fremmest i kraft af vores medlemmers viden og erfaringer som eksperter i deres eget liv. Deres indsigt giver os vi mulighed for at forandre samfundet, så mennesker med handicap får bedre vilkår. Vi har så vanvittigt mange eksempler på, at private aktører og kommuner har undgået at træffe dårlige valg, fordi de har fået råd og indsigt fra vores medlemmer.

Forbundets 100-års fødselsdag er en fejring af det fællesskab, der blev skabt i 1925, da mennesker med handicap gik sammen om at insistere på at fortælle, hvordan det opleves at leve med handicap. Min rolle bliver at være smørekanden og en dygtig scenemester, der skal løbe rundt i kulisserne og skabe det bedste forudsætninger for, at fællesskabet kan vokse og blive endnu stærkere.

Hvis du skal drømme stort og visionært i dit nye job, hvad drømmer du så om?

Jeg drømmer om, at vi når til det sted, hvor det ikke længere opleves som udfordrende og ekskluderende fra fællesskabet at leve med et handicap. Jeg har mødt så mange mennesker, der hver dag støder på urimelige og unødvendige udfordringer, der forhindrer dem i at leve det liv, de drømmer om. Der er stadig meget stigma og uvidenhed. Når man har arbejdet i denne verden i mange år, holder man op med at se handicappet.

Jeg drømmer om et samfund, hvor vi ikke længere ser handicappet, men ser hinanden som mennesker. Det er jo sådan, mennesker med handicap ønsker at blive set. Som den kvinde, jeg mødte til en debat forleden dag, som fortalte om det løbefællesskab, hun havde startet i landsbyen, hvor hun boede. Hun var den eneste i løbeklubben, der brugte et hjælpemiddel til at løbe. Hun ønskede ikke et parallelfællesskab, men et løbefællesskab med sine naboer.

Hvad drømte du om at blive, da du var barn eller ung?

Som barn drømte jeg om at blive pilot eller kaptajn på et skib. Jeg startede på skibsofficersuddannelsen og var på havet, men mærkede hurtigt, at jeg skulle have med mennesker at gøre.

Jeg blev klar over, at min styrke er det relationelle – at få fællesskaber til at fungere, skabe motivation og glæde. Min mor er ergoterapeut, og jeg husker, at jeg var med hende ude hos de mennesker, hun skulle hjælpe. Jeg var også med på frivilligture for mennesker med handicap og husker det som spændende. I mine studieår arbejdede jeg på demensplejehjem, som handicaphjælper og på Livslinien, hvor jeg fik indblik i menneskers livskriser og skrev om det, jeg her oplevede i opgaverne på filosofistudiet.

Hvornår ved du, at du er god til det, du laver?

Jeg trives på scenen og mærker et kick af glæde, når energien i rummet syder og bobler, og folk er glade. Essensen af det meningsfulde arbejdsliv er for mig, når jeg mærker opvinden i følelsen af, at vi alle er med og engagerede i at skabe noget, der gør en forskel. Og når jeg oplever at ændre en stemning i rummet og samtalen. I de øjeblikke går det hele op i en højere enhed for mig. 

Hvilke karaktertræk kan du bedst lide ved dig selv?

At jeg ægte interesserer mig for mennesker. Jeg oplever, at det at tale med et menneske er som at læse en bog eller se en film. Uanset hvor det menneske kommer fra, er det altid spændende at få foldet det ud. Alle mennesker har en fantastisk fortælling.

Når man arbejder i en interesseorganisation, tror jeg, at det er afgørende, fordi det handler om at skabe ægte indblik i menneskers levede erfaringer: Hvem er mennesker med handicap? Det er os alle sammen. For vi vil alle i løbet af livet på den ene eller anden måde blive berørt af et handicap, enten hos os selv, i familien, blandt vennerne, kollegaerne eller bekendte, der bliver ramt. Mennesker med handicap er ikke små brikker, man kan rykke rundt med ude i siden af spillepladen. Det er os alle sammen.