Jeg har holdt min bipolare lidelse hemmelig – men vi er nødt til at tale om psykisk sygdom

Hvad tiltrak dig ved at blive formand for DepressionsForeningen?

Den afgående formand, Mads Trier-Blom, vidste, at jeg har erfaring med depression og spurgte mig, om jeg ville tage over. Jeg blev smigret og meget interesseret, men skulle lige tænke grundigt over det. Dels har jeg mange andre engagementer, og dels mente jeg, at jeg da måtte stå frem og fortælle, at jeg også for 11 år siden fik stillet diagnosen bipolar lidelse. Det skulle jeg lige tage tilløb til. Jeg har selv været medlem af DepressionsForeningen i mange år og oplever, at foreningen gør et vigtigt arbejde – både ved at levere konkrete tilbud til mennesker med psykisk sygdom, ved at være en stærk stemme i den offentlige debat og arbejde for at nedbryde tabu og stereotype forestillinger om, hvad det vil sige at leve med psykisk sygdom. Som politiker og en del af målgruppen føler jeg et ansvar for at bidrage med den viden og erfaring, jeg har.

Hvad bliver dine vigtigste opgaver i starten?

Jeg er allerede i gang med at bidrage til den offentlige debat ved at dele min egen historie for at bryde det tabu om at leve med bipolar lidelse, som man kan sige indtil nu har afholdt mig fra at fortælle om min diagnose. Jeg skal i gang med at se på, hvordan vi kan udvikle foreningens tilbud og mødesteder. Og så er det vigtigt at følge de politiske dagsordener, som den nye psykiatriplan og arbejdet med at integrere psykiatri og somatik. Jeg ser både muligheder og udfordringer i den sammentænkning. Her kan jeg både i kraft af min politiske indsigt og mine personlige erfaringer byde ind med analyse og viden. Jeg ser et vigtigt arbejde i at sikre, at det psykiatriske felt ikke bliver underprioriteret eller omtænkt, så man taber de styrker og al det, vi ved om, hvordan recovery virker bedst. Psykiatrien har oparbejdet en tværfaglig og individuel tilgang, og det perspektiv skal vi insistere på at bevare.

Hvad er din store drøm for foreningen?

Jeg drømmer om, at det lykkes os at nå ud til mange flere. Man anslår, at minimum 50.000 mennesker lever med bipolar lidelse i Danmark, og 250.000 mennesker om året er ramt af depression. Kun en brøkdel kender til den støtte og adgang til fællesskaber, de kan få i DepressionsForeningen. Vi skal være en relevant, synlig og inkluderende forening. For mange er det svært at gå ned i den lokale fodboldklub og finde et fællesskab. Vi har en vigtig rolle i at skabe og give adgang til fællesskaber. Vi skal som forening gøre os relevante for flere, blandt andet ved at tale åbent om det at leve med psykisk sygdom.

Du har selv været åben om din sygdom – hvordan var det?

Jeg har selv holdt min holdt min bipolare lidelse skjult i mange år. Men jeg kunne ikke stille mig i spidsen for DepressionsForeningen uden også at stå frem og dele mine egne erfaringer med psykisk sygdom. I påsken fortalte jeg om min bipolare lidelse til mine børn. Vi brugte Mads Trier-Bloms samtalebog for familier berørt af bipolar affektiv sindslidelse Mor – far bipolar, som virkelig hjalp. Reaktionerne har været overvældende positive. Mennesker, der selv har erfaring med bipolar lidelse eller psykisk sygdom, har skrevet til mig, at det betyder meget for dem, at jeg står offentligt frem og deler min fortælling. Hver eneste tilbagemelding rører mig dybt. Det tager jeg med mig som et tegn på, at det at turde vise sin sårbarhed er vejen frem og et vigtigt skridt på vejen mod at nedbryde fordomme og tabu.

Hvad drømte du om at blive, da du var barn?

Da jeg var barn, ville jeg være soldat og politimand. Senere blev min samfundsinteresse mere politisk. Jeg meldte mig ind i SFU som 16-årig, fordi jeg ville være med til at gøre en forskel. Mine forældre var begge skolelærere, min mor var skoleleder på AOF, og min far sad i en periode i kommunalbestyrelsen for Socialdemokratiet. Jeg var spejder som barn og har altid været draget mod at engagere mig. Jeg kan huske, hvordan vi solgte Lillebrorlodder for at samle ind til forskellige velgørende formål og samlede skrald og batterier for at passe på naturen. Det gav mig tidlige erfaringer af at ændre noget i fællesskab, som har fulgt mig lige siden.