”Man kan godt tale om stalking som et misbrug”

Det er mennesker i alle aldre og fra alle samfundslag, der henvender sig til Dansk Stalking Center. En del af dem er stalkingudøvere, der over et længere stykke tid har kontaktet en person, der ikke ønsker det og nu har indset, at det ikke går. Det kan være, at de har sendt et hav af beskeder, overvåget, givet uønskede gaver eller på anden vis chikaneret.

”Det er alle mulige, der stalker, og i alle aldre. Der er en overvægt af mænd, men ellers kan man ikke lave en fælles karakteristik af dem,” siger Laurids Møller, der er psykolog hos Dansk Stalking Center, hvor han har stalkingudøvere i behandling.

Hos Dansk Stalking Center henvender udøverne sig frivilligt. Enten er de selv nået frem til, at det, de gør, ikke er godt, eller politiet har haft fat i dem og opfordret dem til at henvende sig. Og endelig er der dem, der allerede har fået et polititilhold, dvs. et forbud mod at kontakte den, de har stalket, og derfor står over for en straf, hvis de gør det igen.

Men uanset hvilken kategori udøverne befinder sig i, møder de, ifølge Laurids Møller, op med hver deres unikke forklaring på, hvorfor de gør, som de gør.

”Det kan være, at de siger: ’jeg kan ikke holde til at blive forladt’, ’hun tager mine børn’, eller ’han fornedrede mig i relationen’. Men hvis vi skal generalisere, så er der næsten altid en følt uretfærdighed i deres begrundelse, og der er en berettigelse. Og det hænger jo sammen. Uretfærdigheden er det, der fodrer berettigelsen: ’Fordi du har gjort sådan, må jeg godt gøre det, jeg nu gør nu,” siger han.

Netop berettigelsen er det første, han tager fat i, når han skal hjælpe stalkingudøverne med at komme ud af deres afhængighed. For det er det, det er, en afhængighed ­­ – eller en slags fix.

”Oftest er stalking et produkt af, at man ikke kan rumme sine egne følelser og derfor bruger en adfærd til at regulere sig selv.  Når man udfører sin stalking, så sker der noget inde i en. Man holder måske op med at være vred eller trist. Det at finde noget, der virker regulerende, er utroligt vanedannende. Og oftest skal der mere og mere til. Det er derfor, at stalkingen tit eskalerer,” siger han og peger på, at man på mange måder godt kan tale om stalking i en misbrugsterminologi.

”Når først vi mennesker finder noget, der virker, så er det nemt at blive afhængig. Vi er ikke så gode til at søge nye løsninger. Det kræver nogle gange, at vi går i terapi,” siger han.

Kontakt, som man ikke ønsker

Inden vi går længere ind i, hvordan Laurids Møller arbejder med de udøvere, han har i behandling hos Dansk Stalking Center, så lad os lige slå fast, hvad stalking helt præcist er.

Ifølge tal fra Justitsministeriet bliver op til 100.000 danskere hvert år udsat for stalking. En tredjedel af dem bliver stalket af det, der bliver kaldt en tidligere intim relation. Det kunne være en ekspartner, eller det kunne være en eksdate, en tredjedel bliver stalket af en bekendt, fx en tidligere ven eller kollega, og den sidste tredjedel af en fremmed.

Ifølge Laurids Møller kan stalking tage alle mulige former. Det kan være, at man bliver overvåget, bliver kontaktet på sms eller ringet op, eller at man modtager uønskede gaver – eller trusler.

”Man kan opleve alt mellem himmel og jord. Men det er, når det bliver gjort med hensigt på at skabe kontakt, selvom den anden har sagt, at han eller hun ikke ønsker det, at det defineres som stalking,” forklarer han.

Konsekvenserne for dem, der bliver stalket, er ofte store. 75 procent af de udsatte, de møder på Dansk Stalking Center, opfylder symptomkriterierne for PTSD.

”Vi har ikke udredt dem, så vi kan kun sige, at de udviser de samme symptomer som nogen, der har PTSD. Men det er tal, der minder om de tal, vi ser ved torturofre. Udover det, så opfylder 80 procent af de udsatte de kliniske kriterier for angst og depression,” siger Laurids Møller.

Erkendelse er vejen til hjælp

Når Laurids Møller møder de udøvere, der gerne vil holde op med at stalke, er første skridt at hjælpe dem til at erkende, at det, de gør, er stalking. Både forskningen og hans egen erfaring viser, at det er svært at tage på sig, at man stalker.

”De vil gerne kalde det noget andet. At de chikanerer eller er anmassende. Men erkendelsen af, at det er stalking, er det, der sætter rammen for behandlingen, for når man erkender og siger højt, at man udsætter én for stalking frem for at sige: ’Jeg chikanerer, men det er fordi x, y og z’, så giver man allerede lidt slip på sin berettigelse,” forklarer Laurids Møller og fortsætter:

”Når vi føler os meget berettiget til noget, så glemmer vi at se den anden. Det er ikke, fordi stalkingudøvere nødvendigvis har generel mangel på empati, men der er sket noget i forhold til det enkelte individ, hvor empatien er forsvundet. Kan vi sænke berettigelsen, sker der næsten altid det, at empatien vokser,” forklarer han.

Når erkendelsen af, at man gør noget forkert, kommer, og pilen kun peger på en selv, oplever Laurids Møller, at der oftest sker en eksplosion af skyld og skam.

”Både over det, de har gjort, men også skyld og skam over, at pilen nu kun peger på dem selv. At det er dem selv, der har ødelagt det. Men mødet med skammen er også vejen ud, for nu kommer det frem i lyset, og vi kan tale om det,” siger Laurids Møller og fortæller, at han, når de når hertil, kan begynde at tale med udøveren om den egentlige grund til, at han eller hun stalkede.

”Vi taler om, hvad det var inde i dem, der fik dem til at handle, som de gjorde. Og hvis deres stalking fx har været udløst af, at de er blevet forladt, altså noget, der kan ske igen, så taler vi om, hvordan de kan undgå samme automatreaktion næste gang: Hvordan kan de håndtere svære følelser på en anden måde?”

For langt de fleste af de stalkingudøvere, som Laurids Møller har i behandling, lykkes det at give slip på deres stalkingadfærd.

”Ni ud af ti, vi har i behandling, holder helt eller delvist op med at stalke. Delvist, fordi det for nogle kan være svært at give slip på det, der er legitimt at gøre overfor andre, fx at tjekke vedkommende på de sociale medier. Så er der nogle, der falder i – eller er ved at falde i igen, og derfor henvender sig igen,” siger han.

Han fortæller, at han plejer at sige, at der er to steps i det at holde op med at stalke.

”Man holder op med at være stalkingudøver, når man ikke stalker mere. Labellet bliver pillet af, kan man sige. Men man bliver først rigtig fri af sin stalkingafhængighed, når man selv ser sine dysfunktionelle strategier som dysfunktionelle.”

Lyt til podcasten ”Frem i lyset”, hvis du vil høre mere om stalking og behandling af udøvere. Du kan også møde Laurids Møller i Socialt Indbliks telt på Folkemødet til samtalen: ”Hvem er det, der stalker?”