Når drengene tror på sig selv, får de lyst til at deltage fagligt

Jon Sørensen gik på DrengeAkademiet for ti år siden. Dengang var han en af de drenge, der havde svært ved at se, hvad skolen skulle føre til. I dag er han uddannet tømrer og læser til bygningskonstruktør. Når han ser tilbage, er han ikke i tvivl om, hvad opholdet betød.

“Det gav mig et kæmpe ryk. Jeg gik fra at være den i klassen med de dårligste karakterer til nu at være den forreste i klassen med nogle af de bedste karakterer. Så jeg udviklede mig helt vildt bare på de to uger der,” fortæller han i en samtale på konferencen ”Læring for alle” arrangeret af Everway.

Her fortalte han sammen med programleder for læring i LøkkeFonden, Lars Enevold Andersen og tidligere lærer på DrengeAkademiet Benjamin Blume om DrengeAkademiet, som er et tilbud etableret af LøkkeFonden.

DrengeAkademiet er et tilbud til 115 drenge fra hele landet, som samles i 14 dage i sommerferien. Her arbejder de både fagligt og personligt, og bagefter følger et mentorforløb gennem et helt år.

Programleder for læring i LøkkeFonden, Lars Enevold Andersen, beskriver det som et intensivt forløb med faste rammer og meget lidt tilfældighed.

“Vi har et meget fast program, som er det samme dag efter dag. Vi står op, vækker drengene klokken halv otte, og så får de et godnat og sov godt, og vi ses igen i morgen klokken cirka ti-elleve stykker om aftenen,” siger Lars Enevold Andersen.

En vigtig del af forløbet er netop strukturen. Drengene ved, hvad dagen indeholder, og der er ikke mange overraskelser. Ifølge Lars Enevold Andersen er det med vilje.

“Udover det, så præsenterer vi hver dag programmet for drengene, så de ligesom ved, hvad er det, vi skal lave i dag. Og når de har været der en uge, så ved de godt, hvad programmet indeholder. Så der er ingen overraskelser,” fortæller Lars Enevold Andersen.

Handler ikke kun om ressourcer

Benjamin Blume, der i dag arbejder i Everway og tidligere har været lærer på DrengeAkademiet, peger på, at de særlige rammer giver nogle muligheder, som er svære at skabe i en almindelig skoleklasse.

“Først og fremmest, så er vi jo privilegerede, når vi laver DrengeAkademiet. Der er flere undervisere i klassen. Så der er selvfølgelig mulighed for at gøre noget i forhold til stilladsering og til at møde drengene lige præcis der, hvor de er på det givne tidspunkt,” siger Benjamin Blume, der dog understreger, at forskellen ikke kun handler om ressourcer.

“Vi snakker meget om det her med at have positive forventninger og møde drengene med positive forventninger, fordi det er noget, som vi tror på også gør, at drengene også tror mere på sig selv, og på den måde også føler en større lyst til at deltage fagligt,” siger Benjamin Blume.

Det er noget, Jon Sørensen tydeligt kunne mærke som elev. Da han bliver spurgt, om han kunne mærke, at synet på ham var anderledes, svarer han uden tøven:

“Helt klart. Jeg havde en hånd i ryggen hele tiden og fik at vide, at jeg skal nok klare den,” siger Jon Sørensen.

Det er også en central del af den måde, DrengeAkademiet arbejder på. At gøre udviklingen synlig for drengene selv.

“Vi starter med at teste alle elever, når de har tilmeldt sig, og på den første intro, vi har. Og derefter lægger vi et personligt undervisningsprogram i de tre fag, skriv, læs og matematik. Og når så drengene kommer, så har de deres egen måltrappe, hvor de skal starte der, hvor vi ved, at det er bedst for dem at starte,” siger Lars Enevold Andersen.

Pointen er ikke, at drengene skal måle sig mod hinanden, fortæller han. De skal måle sig mod sig selv. Og netop det gør en forskel, siger han. Han beskriver det som en grundlæggende anden konkurrence end den, mange af drengene er vant til.

“Det her er jo ikke en konkurrence alle drengene imellem. Det er din egen konkurrence. Se, hvor meget du kan rykke dig,” siger Lars Enevold Andersen.

Arbejder med ”growth mindset”

På DrengeAkademiet er en central del arbejdet det, der kaldes et ”growth mindset” sammen med syv særlige karaktertræk.

“Et growth mindset handler om at give drengene en oplevelse eller en forståelse af, at de her syv karaktertræk, det er noget, man kan lære. Det er ikke noget, man er født med. Det er noget, man kan lære. Det er noget, man hele tiden kan udvikle,” siger Benjamin Blume.

Han giver et konkret eksempel på, hvordan et fastlåst syn på sig selv kan se ud.

“Det kunne være, at man tænker: Jeg kan ikke matematik. Det er der ingen i min familie, der kan, og det har vi aldrig kunnet. Det er måske at tænke: Jeg har ikke lært matematik endnu. The power of yet, som vi også bruger meget,” siger Benjamin Blume.

For Jon Sørensen var det især ét karaktertræk, der satte sig fast og stadig betyder noget i dag.

“For mig er det vedholdenhed. Altså aldrig give op. Det har helt klart været noget af det, jeg har taget med fra DrengeAkademiet. Den har jeg brugt igennem hele mit liv. Jeg er godt klar over, at det måske lige tager en ekstra gang eller to for mig at lære noget. Men det er sådan, det er. Bare jeg aldrig giver op,” siger Jon Sørensen.

Meget ensomhed blandt drengene

Når Lars Enevold Andersen beskriver de drenge, der kommer på DrengeAkademiet, er det netop manglen på tro på egne evner, der går igen. De faglige udfordringer er tydelige, men det er fortællingen om dem selv også.

“Vi møder desværre rigtig mange, som har en selvfortælling og et narrativ om, at de ikke kan noget. Det gode ved DrengeAkademiet er, at naboen, der sidder ved siden af dig, har jo samme udfordring. Så der er det ikke et tabu, ikke at være god til noget, fordi der er ikke nogen her, der er gode til den faglige del,” siger Lars Enevold Andersen.

Han peger også på, at mange af drengene ikke bare kæmper fagligt, men også socialt.

“De sidste år har vi oplevet, at meget af det, som kendetegner drengene, er, at en større grad af ikke er en del af et socialt fællesskab. Der er meget ensomhed blandt vores drenge, desværre. Og der får de også muligheden på DrengeAkademiet for at være sammen med 115 drenge,” siger Lars Enevold Andersen.

Det sociale og det faglige hænger tæt sammen, siger han. Hvis drengene ikke trives, lærer de heller ikke.

“Kan vi ikke gør noget ved drengenes trivsel, så kan vi heller ikke lære dem noget. Det hænger uløseligt sammen. Det, at man bliver bedre til nogle ting, gør jo også noget ved selvværdet. Så det er jo sådan en proces, som går frem og tilbage hele tiden. Hold da op, jeg kunne gange. Det er lidt motiverende i sig selv, og det giver også selvværd,” siger Lars Enevold Andersen, der formulerer målet meget konkret:

“Vores mål med det faglige er, at de hver dag, når de lægger hovedet på puden, kan noget, som de ikke kunne i går,” siger Lars Enevold Andersen.

Gør indtryk år efter år

Efter de 14 dage på DrengeAkademiet fortsætter et mentorforløb i et år, og her følger DrengeAkademiet op på, hvordan det går drengene.

Ifølge Lars Enevold Andersen viser tallene, at indsatsen gør en forskel, selv om han samtidig understreger, at der også er nogle særlige rammer og en særlig motivation hos de drenge, der søger.

84 procent af de drenge, der er gået på DrengeAkademiet, består afgangseksamen i forhold til en kontrolgruppe, som er 34 procent.

”Jeg ved godt, at statistik bare er statistik. Vi har nogle fordele i forhold til, at vi er mange undervisere, og at vi følger op. Plus at de drenge, der tilmelder sig, jo selv har skrevet en ansøgning om, at de er motiveret for at komme på DrengeAkademiet. Men uanset hvad, så kan man sige, at det lykkes for de drenge, der deltager på DrengeAkademiet,” siger Lars Enevold Andersen.

Noget af det, der gør indtryk på ham år efter år, er afslutningen, hvor forældrene kommer, og drengene får deres resultater.

“Forældrene græder, og børnene er vanvittigt stolte og glade. Og alene det giver for mig energi og lyst til at blive ved,” siger Lars Enevold Andersen.

Høje og positive forventninger

Når de bliver spurgt, hvad lærere i folkeskolen kan lade sig inspirere af, peger Benjamin Blume først og fremmest på de positive forventninger.

“Der er ingen tvivl om, at positive forventninger er sindssygt vigtigt. Hvis ikke læreren tror på dem, så gør de formentlig heller ikke selv,” siger Benjamin Blume.

Lars Enevold Andersen peger på det samme, men også på behovet for individuel opmærksomhed og konkrete samtaler med eleverne om, hvad de vil, og hvordan de kommer derhen.

“Vi har rigtig meget feedback. I løbet af de 14 dage har vi jo fire samtaler individuelt med hver enkelt dreng. Her taler vi om: hvor var de, hvor er du, og hvor skal du hen, og hvad kan du arbejde videre med. Jeg tror personligt, at det også rykker drengene. At de ligefrem får ord på: Hvad er det, jeg gerne vil med det her? Og hvorfor er det vigtigt?” siger Lars Enevold Andersen.

Han siger også, at mange af drengene kommer med en oplevelse af, at det allerede er for sent. At de er stået af skoletoget, som han kalder det. Derfor bliver en vigtig del af arbejdet at vise dem, at det ikke passer.

“Nu sidder de i 9. klasse, og har for manges vedkommende en oplevelse af, at det er for sent. Uanset hvad jeg gør, så kan jeg ikke nå det. Og det vi kan nå på de her 14 dage, der er ikke noget, der er for sent. Du kan altid komme på toget igen,” siger Lars Enevold Andersen og fortsætter:

“For mig handler det simpelthen at stille nogle høje forventninger til hver enkelt elev i klassen. Hvad er det, du skal kunne, eller hvad er det, du gerne vil? Så bliver resultatet, at eleverne hver dag går hjem fra skoledagen med en fornemmelse af, at de har lært noget i dag,” siger Lars Enevold Andersen.

Konferencen ”Læring for alle” er arrangeret af Everway, der udvikler digitale værktøjer, der gør læsning, skrivning og matematik mere tilgængeligt for alle.

Du kan høre hele interviewet som podcast her. Eller du kan se det som video her.