Artikel

Ordblindhed handler ikke kun om at skrive og læse. Det handler også om selvværd

Mange lærere kender situationen. Eleven er testet ordblind, læse-skriveteknologien er installeret, og hjælpen er på plads. Alligevel er der modstand. Ifølge de to læsevejledere og dysleksieksperter Mie Askjær Midtgaard og Mette Bach Laursen skyldes det ofte, at ordblindheden ikke kun handler om bogstaver og lyd. Den handler også om selvværd og følelsen af at være forkert.

21. maj 2026

Af Niels Svanborg

niels@socialtindblik.dk

Det begynder ofte som en undren hos læreren. Hvorfor vil eleven ikke bruge deres læse- og skriveteknologi? Hvorfor bliver computeren ikke taget frem? Hvorfor er der modstand, når hjælpen faktisk er der?

Det spørgsmål har både Mie Askjær Midtgaard og Mette Bach Laursen stået med mange gange. Og det var netop det, der blev udgangspunktet for deres arbejde med det, de kalder ordblindhedens sekundære følger.

De har skrevet bøgerne ”Mestringsvejen” og ”Ordblindes vej til mestring”, der netop handler om, at det at hjælpe ordblinde elever også handler om at hjælpe dem til selv at forstå og acceptere deres ordblindhed.

På konferencen ”Læring for alle”, arrangeret af Everway, fortalte de, hvad det kan betyde for elevernes mindset og selvværd, når de helt fra skolestart føler sig forkerte, og at de har svært ved at leve op til skolens krav. Og hvordan man som lærer kan arbejde med de sekundære følger.

“Vi hører fra mange lærere, at der er børn, som har modstand og som slet ikke har lyst til at bruge læse- og skriveteknologi (LST). Det kan være, at de har slået sig på det, at det ikke lige har fungeret for dem, eller at de har fundet mening med det. Der er også nogle elever, som synes, at de ikke behøver det. Og nogle glemmer helt at tage det frem. Så for nogle elever giver det ikke rigtig mening, og i virkeligheden så vil de bare gerne lave opgaverne på samme måde som alle de andre, og ligne alle de andre børn i klassen,” siger Mette Bach Laursen.

For dem handler modstanden derfor sjældent kun om teknologi ifølge Mette Bach Laursen. Den handler ofte om, hvordan eleven forstår sig selv.

Mikkel føler sig forkert

Mie Askjær Midtgaard beskriver, hvordan hun som ny læsevejleder møder en elev, Mikkel, der hurtigt gør det tydeligt for hende, at der er noget andet på spil end bare en manglende lyst til at bruge hjælpemidler.

“Jeg er ny læsevejleder på den her skole. Det med at være ordblind, det er ikke noget, der er italesat på skolen. Man tager testen, og så er der ikke meget mere. Og der møder jeg Mikkel. Ved første øjekast kan jeg bare se, at Mikkel er en frustreret dreng. En dreng med kasketten godt trukket ned. Og med en tydelig frustration, som man kan se i hele hans kropsholdning. Da jeg taler med ham, så kan jeg mærke, at han føler sig forkert, han føler sig anderledes. Han tager afstand fra sin ordblindhed, og han skal i hvert fald ikke bruge sin læse- og skriveteknologi,” siger Mie Askjær Midtgaard og fortsætter:

“Jeg kan jo lynhurtigt se, at der er noget andet på spil her. Og at der er en misforståelse omkring det at være ordblind. Han føler sig også misforstået, også af lærerne. Han føler, at de ser ham som værende dum, og talt ned til. Det er i hvert fald en følelse, der sidder i ham,” siger Mie Askjær Midtgaard.

Det er netop den type følelser, de to peger på, når de taler om sekundære følger. For ordblindhed har ikke kun betydning for læsning og stavning. Den kan også sætte sig i selvværdet, i elevens måde at tænke om sig selv på og i lysten til overhovedet at gå ind i skolearbejdet.

Mette Bach Laursen peger på, at det kan tage mange former.

“Nogle elever har følelsen af, at de ikke dur til noget, og at de føler sig forkerte. De kan få sådan en helt opgivende tilgang til skolen og opgaverne. De bruger måske ordblindheden som en undskyldning: ”Så behøver jeg ikke lave noget, det kan være lidt ligegyldigt det hele”. Det er jo, når det sådan er ’worst case’. At de får en helt opgivende tilgang til skolen,” siger Mette Bach Laursen.

Mie Askjær Midtgaard supplerer:

“Man kan sige, at de kommer i skolen med en forventning om, at nu skal jeg lære at læse og skrive. Og lynhurtigt møder de den her mur. Hvorfor kan jeg ikke? Følelsen af at være bagud, konstant bagud, og det kan jo så igen munde ud i sådan en ond spiral af undgåelsesstrategier,” siger hun.

De strategier kan se meget forskellige ud. Nogle elever bliver urolige og larmende. Andre bliver stille og passive. Nogle går på toilettet, spidser blyanten, kigger ud ad vinduet eller lader, som om de er i gang. Men under adfærden ligger ofte en oplevelse af ikke at have redskaberne til at lykkes.

Vigtigt med viden om ordblindhed

For Mie Askjær Midtgaard er en vigtig del af arbejdet at give eleverne en reel forklaring på, hvad ordblindhed er. Ikke bare et testresultat, men en forståelse, der kan aflaste dem følelsesmæssigt og gøre det tydeligt, at ordblindhed ikke handler om intelligens.

“Det er blandt andet det her med, at det er medfødt, og det er et lille sted i hjernen, som gør det svært at koble bogstaver og lyd. De skal vide, at det ikke har noget med intelligens at gøre. De er lige så kloge som alle andre. De kan blive lige så dygtige. Men de skal en anden vej,” siger Mie Askjær Midtgaard.

Den viden kan gøre en stor forskel, siger Mette Bach Laursen.

“Altså det her med: ”Nåh, det er det”. Det betyder helt klart, at når de får forklaret, hvad det er, og får fortalt det videre til andre, så er det ligesom om, det er lettere for dem. Især det med, at det kan være arveligt. At det ikke er deres skyld,” siger Mette Bach Laursen.

Det er samtidig med til at skabe mening omkring læse-skriveteknologien. For hvis eleven forstår, hvorfor læsning er drænende, og hvorfor læse- og skriveteknologien faktisk gør deltagelse muligt, bliver modstanden ofte mindre ifølge Mette Bach Laursen og Mie Askjær Midtgaard.

Bliver der omvendt ikke arbejdet med de sekundære følger, risikerer ordblindheden at vokse til noget langt større end læsevanskeligheder, fortæller de begge.

Skal ikke stå alene

I Mie Askjær Midtgaards arbejde med Mikkel blev netop forståelsen og spejlingen i andre vigtig. Han blev en del af et netværk, mødte rollemodeller og endte selv med at fortælle andre elever om det at være ordblind.

“Vi starter faktisk et ordblindenetværk op, så der er nogle rollemodeller at spejle sig i. Og lang historie kort, så bliver Mikkel egentlig selv en rollemodel og får vendt det her negative mindset til noget mere positivt. Han er med rundt i klasser og fortælle om sin ordblindhed, og vi får spredt den her viden ud til lærerne også,” siger Mie Askjær Midtgaard.

Netop rollemodeller og netværk fylder meget i deres arbejde. For eleverne har brug for at se, at de ikke står alene, og at der er andre, som har været det samme igennem og fundet en vej.

“Det har kæmpe effekt, og det er jo det der igen med rollemodeller. De vil så gerne være som de andre og kunne spejle sig i hinanden. Sådan er det jo med alle elever,” siger Mie Askjær Midtgaard.

Konferencen ”Læring for alle” er arrangeret af Everway, der udvikler digitale værktøjer, der gør læsning, skrivning og matematik mere tilgængeligt for alle.

Du kan høre hele interviewet som podcast her.

Om Mie Askjær Midtgaard

Mie Askjær Midtgaard er uddannet folkeskolelærer og læsevejleder. Hun driver virksomheden Ordblindetalent, hvor hun arbejder med undervisning, rådgivning og foredrag om ordblindhed.

Om Mette Bach Laursen

Mette Bach Laursen er lærer og læsevejleder på en folkeskole. Hun arbejder med udvikling af praksis for elever med ordblindhed og med implementering af læse-skriveteknologi i undervisningen.

Om bøgerne

De er medforfattere til bøgerne “Ordblindes vej til mestring” og “Mestringsvejen – en praktisk guide til indsatsen for elever i risiko for ordblindhed”.