De troede ikke på, at jeg kunne noget som helst

”Nogle dage tænker man: ”Okay, hvem er på arbejde i dag? Bliver det en god dag, eller bliver det en dårlig dag?”

Sådan beskriver Nanna hverdagen på det børne- og ungehjem, hvor hun boede, fra hun var 11 år gammel.

I podcastserien ”Relationernes spor” genbesøger journalist Nick Allentoft efter fire år som socialarbejder de mennesker, han har mødt i jobbet. Han undersøger, hvad relationer betyder – og hvad det koster, når de brydes.

I andet afsnit møder han igen Nanna og Markus. Begge har været anbragt uden for hjemmet, og begge har oplevet, hvor meget hverdagen kan afhænge af, hvilke voksne der er på arbejde.

For selv om hverdagen ofte er præget af faste rutiner, regler og skemaer, er det relationerne, der afgør, om dagen kan bæres.

”Hvis der er en, man har en god relation med, så tænker man: ”Yes, så kan det godt reddes,” fortæller Nanna, der også har oplevet det modsatte.

”Hvis det nu ender med at være en dag, hvor man er meget følelsesladet og går med en masse ting, så kan man jo godt føle, at man ikke kan sige noget, fordi man ikke har så tæt relation til den her person, der er på arbejde. Det kan blive rigtig hårdt, og det kan rigtig tit ende ud i nogle meget voldsomme situationer,” siger hun.

Markus peger på en anden side af hverdagen og relationerne. At blive mødt med lave forventninger – og hvad det gør ved én.

“De troede ikke på, at jeg kunnet hverken holde det rent eller pænt eller noget som helst,” fortæller han om tiden på botilbud.

For ham blev det afgørende, da han fik mulighed for at stå mere på egne ben og bevise det modsatte.

“Hvem er du til at sige, om jeg kan eller ikke kan? Det er da kun mig.”

I afsnittet fortæller Nanna og Markus om rutiner, konsekvenser, ansvar og mangel på tillid. Og om forskellen på voksne, der møder én som et menneske, og voksne, der først og fremmest møder én som en opgave.

Nick Allentoft fortæller samtidig om det, der overraskede ham, da han selv trådte ind i sektoren som socialarbejder.

”Jeg blev meget overrasket over, hvor isoleret den verden er fra os andre. Og hvor isoleret vi er fra den,” siger han.

For ham blev en af de centrale erkendelser, at systemet nogle gange gør beboernes verden mindre i forsøget på at gøre den mere overskuelig.

”Man har en tendens til at gøre beboernes verden så lille som muligt, for at kunne overskue den. Men et menneske har brug for en større verden for at udvikle sig,” siger han.

Lyt med og hør om hverdagen på et børne- og ungehjem. Om relationer, ansvar, regler – og den svære balance mellem struktur og menneskelighed.

Vært og journalist: Nick Allentoft

Redaktør: Niels Svanborg

Udgivet af Socialt Indblik