Der er revner i fundamentet under børn og unges trivsel

Da Pernille Darling havde afleveret sin nye bog til tryk, havde hun lyst til at gemme sig væk i et stykke tid.

Hun vidste godt, at den ville prikke til en masse menneskers dårlige samvittighed. Og at den ville skabe debat om det samfund, vi har indrettet.

Men Pernille Darling har ikke gemt sig, efter bogen udkom. Tværtimod.

For hun insisterer på at minde os om noget, vi har glemt. Måske også noget, nogen helst vil lukke øjnene for.

Det handler om tilknytning og tryghed – som også er bogens titel. Og om hvordan samfundets indretning i dag har glemt at tage højde for menneskets grundlæggende behov for tryghed.

Med undertitlen ”Samfundets glemte byggesten” sætter hun spot på det, hun ser som en afgørende – men overset – faktor i en af tidens store debatter: børn og unges mistrivsel.

I et nyt afsnit af PERSPEKTIV folder Pernille Darling sine tanker ud og uddyber, hvorfor hun peger på tilknytning som en underliggende faktor i debatten om mistrivsel – og hvordan gentagne brud i relationer kan påvirke børns evne til at udvikle sig, indgå i fællesskaber og håndtere modgang senere i livet.

Hun forholder sig også til den kritik, hun er blevet mødt med: Er det en forsimpling at pege på én grundlæggende forklaring? Er det en måde at få taletid på? Eller bygger hendes perspektiv på et romantiseret billede af tidligere tiders barndom?

Det er nogle af de spørgsmål, hun svarer på. Hun fortæller også, om hun i dag ville sende sit barn i vuggestue.

Og undervejs giver hun en indføring i tilknytningsteorien og de forskere, hendes bog bygger på.

Udgivet af Socialt Indblik.

Medvirkende

Pernille Darling

Musik

Johannes Elslo

Grafik

Sille Jensen

Tilrettelæggelse

Niels Svanborg

Lyt til Socialt Indblik

Flere afsnit i serien