Er det børnene, der bruger teknologien, eller teknologien, der bruger børnene?

”Børn og unge har altid en undgåelsesadfærd i højre lomme. Du kan altid søge væk i et YouTube-klip, hvis du keder dig. Hvis du bliver trist, så kan du altid søge ind i et nyt spil ”Fortnite”. Hvis du bliver nervøs, så kan du søge væk i nogle reels. Og så kan du komme på afstand af følelserne. Og så er det, at de her følelser, du kommer på afstand af, vokser sig store. De bliver frygtindgydende.”

Det fortæller psykolog David Madsen i ugens episode af ”Kanariefuglenes stemmer”. Han advarer om, at den digitale verden har en stor negativ indflydelse på børn og unges trivsel i dag.

David Madsen er stifter af Dabeco, der tilbyder behandling til mennesker med problemer relateret til computerspilsafhængighed eller sociale medier. Han er ekspert i unges digitale dannelse og forholdet mellem digitalt og analogt liv.

I programmet taler han med programmets faste medvært Anne Vestergaard, der som tidligere lærer i psykiatrien har oplevet, hvad det kan betyde, når børn og unge isolerer sig i den digitale verden.

Undgår de svære følelser

Som søn af en far, der var softwareingeniør, og som tidligere Counter-Strikespiller på højt niveau kender David Madsen den digitale verden indgående. Og når han kæder mistrivslen blandt børn og unge sammen med den digitale verden, handler det ikke så meget om teknologien eller computerspil i sig selv. Det handler om, at både computerspil og sociale medier er designet til at fastholde brugerne.

”Er det barnet, der sidder og spiller computerspillet, eller er det computerspillet, der sidder og spiller med barnet? Er det det sociale medie, som bruger barnets tid og opmærksomhed, eller er det barnet, der bruger det sociale medie? Altså i virkeligheden, er det lidt den, man skal have i baghovedet som forældre og som fagperson. Er det i virkeligheden børnene, der bruger teknologien, eller er det den anden vej rundt? Eller, som man også kan sige, forsøger barnet eller den unge at undgå nogle svære tanker og følelser? Og er det derfor, de bruger teknologierne?” spørger David Madsen, der mener, at særligt sociale medier er designet til ikke bare at fastholde brugerne, men også til at de undgår at mærke de svære følelser i livet.

”Det, der sker, når du fastholdes i undgåelsen, er, at så sker der ikke nogen healing. Det, der sker, det er, at mistrivslen bliver gradvist større og større, fordi der bliver mere og mere land, som bliver ukendt at træde ud i. Og det opleves altid farligt at træde ud i det ukendte. Det gør det for alle mennesker,” siger David Madsen.

Hjælp børn og unge til et analogt liv

Han mener, at vi både som forældre, fagpersoner i børn og unges liv og som samfund er nødt til at fokusere på at tilbyde børn og unge bedre muligheder for at skabe et analogt liv.

Vi forstår ret ofte mistrivsel som en konsekvens af noget, vi gør. Men jeg tror, at noget af det, vi også skal begynde at kigge på, er, at mistrivslen i virkeligheden også er et symptom på, at der er nogle meningsfulde ting, vi ikke får gjort. Er der nogle betydningsfulde mennesker, vi ikke får investeret i? Og kan mistrivslen, vi ser blandt vores børn og unge, i virkeligheden også være et symptom på, at vi simpelthen har inviteret dem til et liv, hvor de egentlig ikke har særlig mange muligheder for at leve et godt, sundt og meningsfuldt analogt børne- og ungdomsliv? Mistrivslen er ikke kun en konsekvens af de ting, de gør. Det er også blevet en konsekvens af de ting, de ikke gør, og det fravær, der er opstået i deres tilværelse,” siger David Madsen.

Lyt til podcasten, og hør, hvad den digitale verden betyder for børn og unge.