Hende der skal jeg fandeme ind på livet af

”Han havde åbenbart besluttet sig for, at hende der, hende skal jeg fandeme ind på livet af.”

Det fortæller Nanna, der boede på et botilbud, fra hun var 11 år gammel. En dag kommer en ny medarbejder på arbejde. Han er fra starten af intens, insisterende og – syntes Nanna dengang – rent ud sagt pisseirriterende.

Medarbejderen var Nick Allentoft. Han var ny i jobbet i mere end en forstand. Ikke bare er det første dag på Nannas botilbud – han er også ny socialarbejder.

I mange år skrev Nick Allentoft som journalist om socialsektoren. Men nu havde han besluttet sig for at opleve sektoren indefra. Ikke som undercover-journalist – helt åbent fortalte han, at han er der for at opleve og senere skrive om sektoren og jobbet som socialsektor.

Det er der nu kommet podcastserien ”Relationernes spor” ud af.

Nick Allentoft undersøger i en række interviews, hvilken pris det har at opbygge og miste relationer. Og hvilken betydningen relationerne har for både socialarbejderen og de børn, unge og voksne, der har deres bolig og liv på et botilbud.

Det blev jo aldrig rigtigt som ens forældre

I første afsnit møder Nick Nanna og Markus. Begge har han været kontaktperson for. Og med stædighed kommer han ind på livet af dem.

“Du kom bare ind fra siden af, helt op i ansigtet på mig og sagde, ”det er mig, der har lavet salaten”. Jeg havde bare lyst til at klaske dig i hovedet,” siger Nanna grinende om mødet med Nick, da hun sidder en aften og skal spise.

Nanna og Markus fortæller i podcasten om deres oplevelse af systemet som anbragt og om mødet med Nick – én ud af mange personer, som de har mødt på deres vej som anbragt uden for hjemmet.

De fortæller om at være barn og ung i et system, hvor man skal skabe relationer igen og igen.

“Det skabte jo en masse utryghed, det der med, at det var nye mennesker, man skulle lære at kende, og nye relationer. Og det blev jo aldrig rigtigt som ens forældre,” fortæller Nanna.

Vågner hver morgen med angst

Undervejs i programmet fortæller Nick Allentoft, hvordan han indefra oplevede det system, han blev en del af. Blandt andet det faktum at han blev en af de mange medarbejdere, som de unge mødte hver eneste uge.

”Jeg har kæmpe respekt for de mennesker, der er anbragt der i dag. At de hver uge møder mellem 10 og 20 voksne, de skal forholde sig til. Så jeg er vildt duperet over, at man overhovedet overlever som menneske under det store pres, det er. For mig at se, så er det som at vågne med angst hver eneste morgen. Hver eneste morgen, man vågner, så er det første, man skal tænke igennem: ”Hvem er det, der er på arbejde? Er det en af dem, jeg kan lide? Er det en af dem, der kan lide mig?”

Lyt med og hør om mødet med Markus og Nanna. Om deres møde med systemet, om Nicks møde med systemet. Og hvad relationerne betyder og koster for borgere og medarbejdere.