Afsnit: 118

Hvad er det nye børnesyn – og hvorfor er det ikke et problem for fællesskabet?

”Når vi vælger at tro, at barnet gør sit bedste, tager vi handlemulighederne tilbage til os selv – og skaber bedre betingelser for læring og ro.”

Sådan siger psykolog og forfatter Bo Hejlskov, der gæster denne og de kommende to udgaver af Pædagogisk kvarter, hvor temaet er børnesynet.

Sammen med programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsentaler han om det, mange kalder ‘det nye børnesyn – og som Bo Hejlskov beskriver som ”verdens ældste pædagogiske debat”.

De taler om forskellen på at tro, at børn gør det godt, hvis de vil – og at de gør det godt, hvis de kan. Og om hvorfor den forskel har betydning både for børnene, pædagogikken og for det arbejdsmiljø, de voksne står i.

Bo Hejlskov peger på, hvordan tanken du burde kunne’ fører til moral og sanktioner – og hvordan det i virkeligheden ofte handler om, at de voksne mangler metoder, ikke vilje.

”Vi ved ikke, om børn gør deres bedste. Men vi ved, at det virker, når vi vælger at tro det. For så bliver vi ved med at handle, i stedet for at placere ansvaret hos barnet.”

Lyt til en samtalen om, hvordan et børnesyn, der tager udgangspunkt i, at barnet gør sit bedste, ikke svækker fællesskabet, men gør det stærkere – fordi det bygger på forståelse og ikke moraliseren.

Bo Hejlskov er psykolog, konsulent og foredragsholder i Danmark og Sverige med speciale i konflikt- og adfærdsproblemer hos børn, unge og voksne. Herudover har Bo Hejlskov i mange år arbejdet med arbejdsmiljø.

Bo Hejlskov har skrevet en række fagbøger om pædagogik, etik og adfærd, ligesom han medvirker i en række podcasts.

Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.

Pædagogisk kvarter er udgivet af Socialt Indblik.

Medvirkende

Bo Hejlskov og Anja Kristine Hvidberg Olsen

Musik

Johannes Elslo

Grafik

Sille Jensen

Tilrettelæggelse

Niels Svanborg

Lyt til Socialt Indblik

Flere afsnit i serien