Hvorfor er det så svært for mange voksne at tale med børn om store følelser?

“Mange siger, at det er fordi, de ikke vil gøre barnet ked af det. Men i virkeligheden kan der også ligge noget i, at jeg ikke vil gøre mig selv ked af det.”

Sådan siger Susanne Schwartau i denne uges “Pædagogisk kvarter”, hvor det handler om, hvorfor mange voksne har svært ved at tage samtalerne med børn og unge om store følelser.

For hvad er det egentlig, der sker i os voksne, når børn bliver kede af det, vrede eller sorgfulde? Hvorfor får vi lyst til at trøste hurtigt, fikse problemet eller tale udenom det svære?

Og hvad betyder det for barnet, når de voksne ikke tør blive i følelsen sammen med dem?

Det taler Susanne Schwartau med Anja Kristine Hvidberg Olsen om med udgangspunkt i bogen “Fra tavshed til trivsel”, som hun for nylig har udgivet.

Ifølge Susanne Schwartau handler voksnes berøringsangst ofte ikke kun om barnet, men også om de følelser, der bliver vækket i dem selv.

“Hvis barnet er ked af det, så pludselig skal det vække den side inde i mig selv, som jeg måske ikke har så meget lyst til lige at tale om,” siger hun.

I programmet beskriver hun, hvordan børn typisk reagerer på to måder, når voksne forsøger at lukke følelserne ned eller hurtigt fikse dem. Nogle børn skruer op for følelserne for at blive hørt. Andre lukker helt ned.

“De kan simpelthen tænke: Okay, jeg var for meget. Eller mine følelser var for meget,” siger Susanne Schwartau.

Hun fortæller, hvordan man som voksen kan begynde med sig selv og blive mere opmærksom på egne følelser og reaktioner, hvis man skal kunne være trygt sammen med børn i det svære.

“På mange måder kommer vi indirekte til at snyde børnene for deres følelser, fordi vi ikke tør blive der sammen med dem,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.

Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.

Programmet er udgivet af Socialt Indblik.