Vi har skabt et system, der organiserer en afmagt blandt ansatte i velfærdssamfundet

“Det, vi ser, er, at de mennesker ofte har en stor kærlighed til deres fag, men ikke til de vilkår, der er i de jobs, de kan få, når de skal udøve deres fag.”

Det fortæller docent på Københavns Professionshøjskole og antropolog Nana Vaaben om medarbejderne i omsorgssektoren, hvor mange i disse år forlader sektoren, fordi de ikke kan udføre det job, som de er uddannet til.

I et nyt afsnit af ”Perspektiv” fortæller Nana Vaaben om sin nye bog ”Organiseret afmagt – om tid, penge og arbejde i den offentlige sektor”, som rummer analyse af årsagerne bag de vilkår, som medarbejdere og ledere arbejder i.

Og det er en skarp og alvorstung analyse.

Vores velfærdssamfund er i en overlevelseskrise. Medarbejderne flygter fra sektoren og mangler derude i praksis. Borgerne mangler hjælpen i tide. Og systemet opbygger en stor gæld af løfter, der efterlader medarbejderne og lederne i afmagt og moralsk stress.

“Der er for mig at se ikke nogen vej uden om, at vi skal have kigget på de vilkår, og derfor håber jeg, at den her bog kan være med til at give et sprog for, hvad det er ved de vilkår, der er så svært at være i, at de her mennesker ikke kan se andre udveje end at sige op.”

Den afmagt, som medarbejdere og ledere mærker, er ifølge Nana Vaaben organiseret. Altså ikke af medarbejderne og lederne selv, men af et system og nogle logikker, der stammer fra et industrisamfund, som måler effektivitet i tid.

“Når man føler afmagt, for eksempel i sit arbejde, så er der i mange tilfælde et system bag. Der er en grund til, at den her afmægtighedsfølelse kommer. Den kommer ikke af ingenting.”

Et af systemets kendetegn er ifølge Nana Vaaben, at der gennem politiske krav bliver sat fart på omsorgsydelser, som ikke kan effektiviseres.

“Nogle politikere formulerede på et tidspunkt, at vi skulle have den offentlige sektor til at køre lidt længere på literen. Altså at man simpelthen skal producere mere på kortere tid, og allerede på den måde at tale om det på kan man jo høre, at der har sneget sig sådan en industriel logik ind i nogle af de her fagområder.”

Men omsorgsarbejde kan ikke sættes op i tempo uden at blive ødelagt, for “man kan jo ikke passe børn hurtigt”, som hun siger. Når man alligevel forsøger, ender medarbejderne i en klemme, hvor de ved, hvad de burde gøre, men ikke har mulighed for at gøre det.

“Moralsk stress er jo lige præcis, når man godt ved, hvad der er det rigtige at gøre, men er forhindret i at gøre det. Og det er jo præcis den situation, vi sætter dem i.”

Lyt med og hør, hvordan og hvorfor der bliver sat fart på velfærdsydelserne uden hold i virkeligheden, og hvilke dynamikker der ligger bag udviklingen.

Du kan høre om omkostningssyge og fartpolitikker, om tidsforståelser og tidsmisforståelser og om velfærdslederne som vor tids husmødre.

Og så kan du høre om et system, hvor beslutningerne er kommet længere og længere væk fra de mennesker, der i praksis står hos borgerne.

Ifølge Nana Vaaben er det langt fra gratis.

“Det virker, som om det vi gør lige nu, er tæskedyrt og har kæmpe menneskelige omkostninger.”

Nana Vaaben er antropolog, ph.d. i offentlig innovation fra RUC og docent ved Københavns Professionshøjskole, hvor hun forsker i arbejdslivet i den offentlige sektor.

Podcasten er udgivet af Socialt Indblik.

Medvirkende

Nana Vaaben

Musik

Johannes Elslo

Grafik

Sille Jensen

Tilrettelæggelse

Niels Svanborg

Lyt til Socialt Indblik

Flere afsnit i serien