Vi skal kunne ringe 112, når nogen er i mistrivsel

”Det er jo en gåde, hvorfor det ikke er akut, når et barn er i mistrivsel. Eller hvorfor det ikke er akut, når vi har et ældre menneske, som er bange for at bo i sit eget hjem. Hvorfor skal det tage et år eller halvandet, inden systemerne bliver enige med sig selv om, at det godt kunne ligne, at det var et problem? ’Ja, det var jo også det, medarbejderne sagde.’ Altså vi skal have losset bestiller–udfører–modellen ud, og i stedet have en beredskabstanke.”

Det var blot ét af Dorthe Birkmoses bud på, hvordan vi kommer både den moralske stress og systemstressen til livs.

I en samtale med socialrådgiver og forfatter til bogen ”Systemstress”, Karin Nissen, taler de om, hvad både moralsk stress og systemstress er, hvordan de to former for stress hænger sammen, og hvad det kræver at gøre op med stressen.

Dorthe Birkmose og Karin Nissen er enige om, at det er de samme ting, der skaber både moralsk stress og systemstress. Nemlig at systemerne er for pressede og reaktionstiden for lang. Alligevel oplever begge, at borgere og medarbejdere havner i en konflikt med hinanden, når de er ramt af stressen.

”Rigtig mange borgere har en oplevelse af, at de bare er et nummer i rækken. Så det er lige meget, om det er mig, eller det er den næste borger, der sidder foran den her sagsbehandler, jeg er bare et nummer i rækken. Samtidig med, at de kan sidde og have en fornemmelse af, at sagsbehandleren vil mig noget ondt. Det hænger tit sammen med en oplevelse af ikke at blive troet på sit ord. Og når man ikke blive troet på sit ord, så bliver det ret hurtigt til noget personligt. Det er mig, hun er ude efter mig. Det er, fordi hun vil mig noget ondt. Hun tror ikke på mig, og hun vil mig ikke noget godt. Og så spreder det sig, så er det ikke kun sagsbehandleren, det ligger på, den der mistro, og den der følelse, at de er ude efter en, så bliver det alle, man så møder i forbindelse med sin sagsbehandling,” siger Karin Nissen, der som privat socialrådgiver møder mange borgere med systemstress.

En stress, der enten kan betyde resignation eller konflikt, og som til tider kan fylde meget for borgerne.

”Jeg kender jo sagsbehandlere, som om morgenen går ud til deres bil for at køre på arbejde, og så står der kommuneluder på deres bil, og hvor de tænker, ’de har været i mit private rum, der er had ud over det hele, og jeg gør jo bare mit arbejde.’ Og alle de af jer, som har været på socialforvaltning og jobcentre osv., ved, hvordan de jo er barrikaderede. Altså der er jo vagter, der er panserglas, der er sikkerhedsanordninger, og man har forskanset sig, fordi det selvfølgelig skræmmer folk for vid og sans, når der er de her enkeltstående tilfælde, hvor det accelererer fuldstændig ud i noget, som bliver alt for dramatisk,” siger Dorthe Birkmose og fortsætter:

”Det er mennesker, der har brug for hjælp. Og det er mennesker, der virkelig, virkelig gerne vil hjælpe. Der er ingen konflikt. Så derfor kan det ikke nytte noget, at vi retter kritikken mod hinanden. Men vi er nødt til at rette kritikken mod det, som ikke fungerer. Og der, hvor kritikken i hvert fald skal pege hen, er i forhold til de barrierer, som forhindrer arbejdet i at blive udført. For der er børn og borgere, som undværer den hjælp, som de jo har brug for, og som de har krav på. Så vi skal have en kritik rettet i forhold til, at der ikke er tid nok, og at der ikke er afsat ressourcer nok hos dem, som rent faktisk kan give hjælpen.”

Hør, hvad moralsk stress og systemstress er. For hvad skaber stressen? Hvordan skaber det en konflikt mellem borgere og medarbejdere? Hvad betyder konflikten? Og hvad skal forandres for at komme både moralsk stress og systemstress til livs?

Samtalen er optaget på Folkemødet 2025.

Udgivet af Socialt Indblik.