Artikel

Undskyldninger skal bygge bro til fremtiden

Illustration Socialt Indblik Sille Jensen

Vi er godt på vej til at skabe grundlaget for fremtidens undskyldninger, mener tidligere direktør i Socialstyrelsen Knud Aarup, mens historiker med speciale i de udviklingshæmmedes historie Bjarne Hesselbæk kalder udredningen af forholdene i særforsorgens institutioner en invitation til at lære og standse socialområdets deroute.

Af Anne Anthon Andersen

Illustration: Sille Jensen

16. juni 2022

Omsorgssvigt, vold og nedværdigende behandling. Fastholdelse, indespærring og krænkelse af retssikkerheden. Det var hverdagen for store grupper af udviklingshæmmede i perioden 1959-1980, hvor den danske stat havde ansvaret for at passe på dem på forskellige institutioner og behandlingshjem.

Det konkluderede en omfattende historisk udredning af vilkårene for børn, unge og voksne anbragte i særforsorgens institutioner fra 1933-1980, som udkom lige før Påske.

Baggrunden for, at Social- og Ældreministeriet i 2020 besluttede at lade en uafhængig forskergruppe ledet af Danmarks Forsogsmuseum kortlægge omfanget af svigt i særforsorgens institutioner var at finde ud af, om der var grundlag for at give de tidligere anbragte en officiel undskyldning, som de svigtede Godhavnsdrenge fik det i sensommeren 2019.

Indtil videre har Socialminister Astrid Kragh (S) udbedt sig betænkningstid, før det afgøres, om udredningen giver anledning til, at der skal falde endnu en officiel undskyldning fra staten.

Mens vi venter på afgørelsen, udtrykker flere bekymring for, at udredningen bare ender i de hule undskyldningers symbolpolitik. Bjarne Hesselbæk, historiker, journalist og forfatter til Befrielsen, en bog om de udviklingshandicappedes historie, frygter, at regeringen vil misse at bruge de vigtige erkendelser, som udredningen serverer.

Og det er fatalt, for forskernes arbejde er fremragende, mener Bjarne Hesselbæk.

”De dokumenterer overbevisende og hjerteskærende svigt og overgreb inden for hele særforsorgen. Men de gør jo mere end det. De peger også på en række årsager”, siger han.

Det gælder manglen på tilsyn og fraværet af retssikkerhed. Det gælder bevidst racehygiejnisk fundere eksklusion af specielt udviklingshandicappede frem til 1959 og siden svigtende bevillinger. Det gælder sammenstuvning af udviklingshandicappede på totalanstalter. Og det gælder alt for utilstrækkeligt og dårligt uddannet personale, argumenterer han.

Stort læringspotentiale

Der er med andre ord meget at lære af udredningen. Også om nutidens forhold. For de temaer for udfordringer og svigt, udredningen optegner, er ikke alene et dystert portræt af svundne forfærdelige tider, men temaer, der går igen i de svigt, som kritiske dokumentarer, artikler og forskning dokumenterer i nutidens behandling af mennesker med sociale udfordringer.

Bjarne Hesselbæk_fotograf Claus Boesen socialt indblik
Historiker, journalist og forfatter, Bjarne Hesselbæk. Foto: Claus Boesen

Udredningen kan være med til at forklare, hvad det er for forhold på socialområdet, der ligger til grund for den forråelse og tvang, som var, og som fortsat finder sted, mener Bjarne Hesselbæk.

”Udredningen dokumenterer grove krænkelser, så en undskyldning er i den grad på sin plads. Men jeg frygter, at regeringen vil lade det blive ved det – og helt afvise det fremadrettede potentiale, der også er i den historiske undersøgelse”, siger han.

Også tidligere direktør i Socialstyrelsen Knud Aarup er skeptisk overfor, om en undskyldning fra staten blot vil blive brugt til ”at viske tavlen ren”. For det løser ikke alle de udfordringer, der fortsat er på socialområdet, argumenterer han.

Vi skal hellere bruge udredningen som anledning til at skue indad og diskutere, hvordan vi sikrer fremtidens forhold for samfundets svageste, mener Knud Aarup.

”Det hjælper os ikke at sige undskyld, hvis det alene bliver bagudskuende. Hvis man siger undskyld mange gange uden at se på, hvad man gør i dag, begår man de samme fejl som i fortiden, bare i nye klæder. Der er stadig for mange, der bliver svigtet af velfærdssystemet”, siger Knud Aarup.

Han savner, at socialpolitikken fokuserer på, hvordan vi sikrer liv med lige muligheder og mener, at hjælpen til socialt udsatte, gennem årene, har flyttet sig længere og længere væk fra det såkaldte kompensationsprincip i Bistandsloven, der hvilede på, at staten forpligtede sig til at kompensere for de udfordringer, som syge, handicappede og socialt udsatte måtte have, så de blev ligestillet med andre borgere.

Det kommer blandt andet til udtryk i Regeringens seneste udspil for indsatser på det specialiserede socialområde ’Et liv med ligeværdige muligheder’, der blev offentliggjort den 19. maj 2022 – en måned efter udgivelsen af den historiske redegørelse.

”Jeg savner fokus på, hvordan vi sikrer liv med lige muligheder. Udspillet formulerer ”et liv med ligeværdige muligheder”. Det er uambitiøst og en falliterklæring, at vi ikke sigter efter at give lige muligheder. Værdighed handler om, hvordan vi ser på folk. Hvorfor har vi droppet målet om at sigte efter lige muligheder? Det kræver indsatser, hvor det offentlige kompenserer for de udfordringer, der måtte være for at blive lige stillet”, siger Knud Aarup.

Cirka 700.000 danskere er på overførselsindkomst. Mange af dem ville man kunne have sikret selvforsørgelse med den rette indsats, mener han.

Stop deroute

Også Bjarne Hesselbæk er kritisk overfor Regeringens nye udspil. Formålet med udspillet var officielt at rette op på forholdene. Men forslagene er få og utilstrækkelige. De retter ikke op på den deroute, området har gennemlevet i årene, efter at amterne blev nedlagt, og kommunerne overtog, mener han.

Bjarne Hesselbæk peger på en række undersøgelser, der dokumenterer de seneste 10-15 års nedskæringer, som har ført til færre støttetimer; den socialpædagogiske assistance, der er forudsætning for at udviklingshandicappede kan leve et normalt liv. Området er blevet mindre specialiseret, efter at kommunerne har overtaget og hjemtaget borgere fra specialiserede tilbud. Der er kommet stadigt flere nye institutionslignende byggerier med op til 100 beboere, som ikke får et dagligt miljøskift. Og der er sket en udtynding af den socialpædagogiske faglighed, så der i dag er kommuner, hvor kun 25 procent af personalet er uddannet.

Regeringens udspil vedkender sig behovet for en specialeplan, det vil sige en plan for, hvordan specialviden sikres, men vil fortsat overlade hele visitationen og finansieringen til kommunerne – som ikke får pligt til at følge specialisternes råd og anbefalinger.

”Udspillet erkender, at der er brug for mere og bedre uddannet personale, men kommer ikke med et bud på den nødvendige reform af pædagoguddannelse. Og der er ingen bud på genopretning af retssikkerheden, som halter katastrofalt”, siger Bjarne Hesselbæk og knytter situationen sammen med konklusionerne af den historiske undersøgelse:

”Den historiske udredning er jo netop en skræmmende påmindelse om, hvordan forråelsen risikerer at brede sig i lukkede, underfinansierede systemer, bemandet med for få og for dårligt uddannede mennesker. Derfor er det dybt skuffende, at regeringen ikke har brugt anledningen og erkendelsen til at slå en markant kolbøtte”, siger han.

Flere undskyldninger på vej

I de kommende uger og måneder skal udspillet forhandles, og Bjarne Hesselbæk håber, at folketingets partier får løftet ambitionerne.

”Men jeg frygter, at regeringen slipper igennem med helt utilstrækkelige ændringer kombineret med spin og varm luft omkring en – i øvrigt overordentlig rimelig – undskyldning”, siger Bjarne Hesselbæk.

Knud Aarup håber, at Socialministeriet vil bruge udredningen til at gennemgå hele institutionsområdet med en tættekam. Det er, som om, at vi i vores begejstring efter at gøre det offentlige til en servicevirksomhed har glemt, at det er alle de muligheder, vi ikke giver dem, der har brug for det, der gør, at de havner i det han insisterer på at kalde ”udenforskab” frem for udsathed.

Formand for Bedre Psykiatri Knud Aarup
Knud Aarup, forhenværende formand for Bedre Psykiatri og direktør i Socialstyrelsen.

Der er god grund til at give en officiel undskyldning. En undskyldning er en del af den bro, vi må lægge for at komme videre, mener Knud Aarup.

”Men hvad nu hvis vi slet ikke er videre? Vi er på vej til at producere de næste undskyldninger – fordi vi tænker forkert og har struktureret forkert på det sociale område. Det er ikke, fordi vi ikke bruger penge. Socialområdet koster spidsen af en jetjager. Men vi prioriterer forkert”, siger han.

Du er måske også interesseret i