Man kan anskue stalking som et slags ’fix’, som stalkeren er blevet afhængig af. Derfor bliver stalkere ofte ved med at stalke, indtil de kommer i behandling. Når psykolog Laurids Møller møder stalkingudøverne hos Dansk Stalking Center, hjælper han dem ud på en rejse gennem erkendelse, skyld og skam, og for ni ud af ti lykkes det at komme ud på den anden side.

Hvorfor går du ikke bare? Sådan lyder spørgsmålet til voldsramte kvinder ofte. Men det er ikke altid, at volden stopper, bare fordi kvinden går. Og ofte spiller retssystemet en afgørende rolle for, at volden fortsætter efter bruddet. Det fortæller den norske professor i sociologi Margunn Bjørnholt. Hun efterlyser større viden om, hvad vold er. For alt for ofte lytter systemet mere til voldsudøveren end til den, der er udsat for vold.

Tegnene på psykisk vold er ofte usynlige, og vi kan ikke regne ud, hvem den rammer. Men det kan lade sig gøre at spotte tegnene. Derfor bør læger, sygeplejersker, jordemødre og andre fagpersoner insistere på at spørge ind, også når de er i tvivl, slår nye retningslinjer fast. Det hjælper at række ud til kollegaer, sætte ord på usikkerheden, når den opstår, lyder rådet fra psykolog fra Lev Uden Vold.

Psykisk vold er den voldsform, der har de største mentale konsekvenser. Det var konklusionen, da psykolog og forsker Sarah Bøgelund Dokkedahl fulgte 150 voldsudsatte kvinder på krisecenter. Men mens nogle udvikler PTSD eller kompleks PTSD i kølvandet på den psykiske vold, lykkes det andre at bearbejde deres traume. Vores ressourcer og tidligere traumatiske hændelser – og også vores køn – er med til at bestemme, hvordan vi påvirkes.

Psykisk vold skal bringes frem i lyset. For børnenes, de voksnes og samfundets skyld. Det siger justitsminister Peter Hummelgaard, der bakker op om kampagnen Frem i lyset, der skal skabe opmærksom på psykisk vold og konsekvenserne af volden. Der mangler nemlig viden og opmærksomhed på den psykiske vold, og kampagnen vil med film og podcast fortælle danskerne, hvordan den psykiske vold kan vise sig.

Børn har ret til at blive hørt og set som selvstændige individer. Det har været Marie Møller Christensens mantra, siden hun for 28 år siden startede som pædagog på kvindekrisecenteret Kvindehjemmet. Dengang blev børnene mest af alt anskuet som vedhæng til deres mødre. I dag har de stemme og rettigheder – og plads til at udtrykke deres tanker.

Hver anden tirsdag mødes en flok børn og unge, der er vokset op med vold, i en børnegruppe. Her er der plads til at vende store spørgsmål som angsten for at komme til at ligne sin far, spejle sig i hinanden og grine sammen. Nogle af børnene har været med i så mange år, at de er blevet til unge mennesker, for i børnegruppen kan man være med så længe, som man vil.

Nyt netværk og ny forståelse af sig selv og sine handlemuligheder. Gevinsten var stor for den første gruppe af kvinder, der deltog i Kvindehjemmets gruppe for kvinder, der er flyttet i egen bolig. Men det, der virkede for den gruppe af kvinder, virker ikke nødvendigvis for alle. Efterværn skal tilrettelægges nøje efter, hvor deltagerne er i deres voldsbearbejdelse.

Fem år efter, psykisk vold blev gjort strafbart, mangler loven om psykisk vold stadig at vise sin effekt. Derfor er der brug for en evaluering af loven. Og der er brug for mere voldsfaglig viden hos blandt andet politi og dommere. Sådan lød nogle af budene, da et panel af politikere diskuterede, hvordan loven om psykisk vold virker i praksis.

Hvert år anmeldes omkring 500 sager om psykisk vold til politiet, men kun i få af dem rejses der tiltale. Vi er nødt til at prøve langt flere sager ved retten, hvis vi skal finde ud af, hvad der skal til for at blive dømt for psykisk vold. Sådan lyder det fra Lev Uden Vold, der har undersøgt samtlige domsafsigelser i psykisk vold over et år.

Da Marie valgte at melde sin ekskæreste for psykisk vold, havde hun ingen idé om, hvor retraumatiserende det ville være at dykke ned i det bevismateriale, der skulle sandsynliggøre, at hun havde været udsat for vold ¬– og at sidde i retssalen, hvor forsvareren brugte ekskærestens metoder til at så tvivl om det, hun sagde.

Otte unge voksne giver med bogen ”Kh Børnene” et indblik i, hvad det vil sige at vokse op i et hjem, hvor fysisk og psykisk vold er en del af hverdagen – og hvor de voksne, der kunne have hjulpet, lukkede øjnene. Direktør i Barndom uden vold, der står bag bogen, håber, at de unges vidnesbyrd kan starte en bevægelse, hvor inddragelse af børn og unge bliver mere end ’et flueben på et stykke papir’.

”Min mor hader at snakke om det, der skete med mig. Det er for hårdt at huske tilbage på, siger hun, som om hun var den, der gik igennem det. Jeg ville ønske, jeg også kunne pakke resterne af min barndom ned i papkasser i et aflåst rum, som hun har gjort. Men her i denne tekst pakker jeg noget af smulderet frem for dig”. Sådan skriver Kayla i et kapitel af bogen Kh Børnene, hvor otte unge voksne fortæller om deres oplevelser med vold i familien. Vi bringer her Kaylas kapitel.

”Familien er som fremmede mennesker, der intet vil have med dig at gøre. Mennesker, der ikke ser dig, ikke hører dig”. Sådan skrive Glara Codar i bogen ”Kh Børnene”, hvor otte unge voksne fortæller om deres oplevelser med vold i familien. De otte fortællinger giver et helt unikt indblik i den nærmest ufatteligt tykke kæde af svigt, som er blevet lagt på deres skuldre. Vi bringer her Glaras kapitel.

I over 20 år har Lisa Holmfjord som socialrådgiver hjulpet kvinder, der har været udsat for overgreb. Som forfatter vil hun skabe forståelse for overgrebs komplekse psykologi. Det er ikke, fordi man i udgangspunktet er offer, at man bliver udsat for overgreb. Det er overgrebet, der gør ofrene til ofre, slår hun fast. Og samfundets opfattelse af overgreb og ofre har afgørende indflydelse på, hvordan domstole og myndigheder forholder sig, argumenterer hun.