Psykolog Karen Wichmann har set, hvordan skyld og skam langsomt nedbryder medarbejdere i omsorgsfagene, når de forsøger at løfte opgaver, som er umulige at løfte. Hun vil gøre op med en grænseløs omsorgskultur og lære både medarbejdere og ledere at sætte grænser. Men det handler ikke bare om at sige fra. Hun kalder på et opgør med det, hun kalder ”myten om den usårlige hjælper”, og på at arbejdsfællesskaber tør tale om det, der skaber skyld og skam.

Højt alarmberedskab. Skyld og Skam. Og en følelse af at have mistet sig selv. Belastningsreaktionerne står i kø, når de voldsudsatte kvinder ankommer til krisecenteret Kvindehjemmet. Mens traumebehandling er nødvendigt for en del af kvinderne, lykkes det andre at finde tilbage til sig selv gennem ny forståelse af, hvad de har været udsat for – og ved igen at mærke, hvem de er, og hvad de ønsker.

Børn og unge, der har været udsat for vold i nære relationer, reagerer forskelligt på de belastninger, de er udsat for. Men hvornår er det naturlige og forventelige reaktioner, der går over med tiden? Og hvornår er der tale om egentlige belastningsreaktioner – eller måske ligefrem traumatisering? Når psykolog Tina Rathje undersøger voldsudsatte børns trivsel, tager hun flere redskaber i brug.

Man kan anskue stalking som et slags ’fix’, som stalkeren er blevet afhængig af. Derfor bliver stalkere ofte ved med at stalke, indtil de kommer i behandling. Når psykolog Laurids Møller møder stalkingudøverne hos Dansk Stalking Center, hjælper han dem ud på en rejse gennem erkendelse, skyld og skam, og for ni ud af ti lykkes det at komme ud på den anden side.

Hvorfor går du ikke bare? Sådan lyder spørgsmålet til voldsramte kvinder ofte. Men det er ikke altid, at volden stopper, bare fordi kvinden går. Og ofte spiller retssystemet en afgørende rolle for, at volden fortsætter efter bruddet. Det fortæller den norske professor i sociologi Margunn Bjørnholt. Hun efterlyser større viden om, hvad vold er. For alt for ofte lytter systemet mere til voldsudøveren end til den, der er udsat for vold.

Tegnene på psykisk vold er ofte usynlige, og vi kan ikke regne ud, hvem den rammer. Men det kan lade sig gøre at spotte tegnene. Derfor bør læger, sygeplejersker, jordemødre og andre fagpersoner insistere på at spørge ind, også når de er i tvivl, slår nye retningslinjer fast. Det hjælper at række ud til kollegaer, sætte ord på usikkerheden, når den opstår, lyder rådet fra psykolog fra Lev Uden Vold.