Økonomiske hensyn der vejer tungere end faglige vurderinger, ulovlig praksis og utilstrækkelige indsatser. Det er virkeligheden for en stor del af landets socialrådgivere, viser en ny undersøgelse.

”Du kan altid kan få et job i hjemmeplejen. Så kan du tørre lidt røv på de gamle”. Det er den fordom, som filminstruktør Frelle Petersen gør op med i sin nye anmelderroste film ”Hjem kære hjem”. Filmen viser, hvordan det at yde omsorg for andre kan slide så meget, at man risikerer at løbe tør for empati i både sit arbejde og privatliv. Det er en hyldest til en faggruppe, fortæller Frelle Petersen. Men hvorfor skal vi hylde den faggruppe?

Vi er nødt til radikalt at redigere måden, vi taler om omsorg på, hvis vi vil løse den udmatningskrise, vi ser på social- og sundhedsområdet og i psykiatrien, mener Emma Holten. Hun vil give fodfolket i omsorgssektoren mod, mandat og argumenter på hånden, så de kan sige fra, når ledelsen forsøger at servere endnu en spareøvelse indpakket i det, hun kalder ’new management bullshit’.

Med kunsten som redskab kastede kunstnerne Kenneth Balfelt og Johan August sig sidste år ud i at løsne en fastlåst konflikt på Maria Kirkeplads i København. På pladsen overnattede en flok migranter, fordi de ikke havde andre steder at gå hen. Kirken var magtesløs, naboerne rasende og kommunen passiv. Kunne de gennem kunsten skabe forsoning og forandring?

Hvordan i alverden gik det til, at kvindeanstalten på Sprogø i sin samtid blev betragtet som både progressiv og human?

Besparelser, lukning af institutioner og en opfattelse af kernefamilien som den mest naturlige ramme for børns opvækst har gjort plejefamilien til den langt hyppigste anbringelsesform, selvom over en tredjedel af familieplejeanbringelserne bryder sammen. Manglen på plejefamilier bliver stadigt større, og med kampagnen ’Små Liv Søger Store Hjerter’ forsøger myndighederne at få flere til at melde sig som plejefamilie. Men det er en forkert og farlig prioritering blindt at lade plejefamilie være førstevalg, lyder opråbet fra forskere.