fbpx
Socialpolitik
Plejefamilien er blevet det foretrukne hjem for anbringelser. Forskere mener, at vi skal gå en anden vej
Besparelser, lukning af institutioner og en opfattelse af kernefamilien som den mest naturlige ramme for børns opvækst har gjort plejefamilien til den langt hyppigste anbringelsesform, selvom over en tredjedel af familieplejeanbringelserne bryder sammen. Manglen på plejefamilier bliver stadigt større, og med kampagnen ’Små Liv Søger Store Hjerter’ forsøger myndighederne at få flere til at melde sig som plejefamilie. Men det er en forkert og farlig prioritering blindt at lade plejefamilie være førstevalg, lyder opråbet fra forskere.
30. november 202317 min læsning
Tidligere anbragt: Forherligelse af plejefamilier er ude af trit med virkeligheden
Når vi forherliger plejefamilien, er det et forsøg på at normalisere anbringelsen. Vi glemmer bare, at anbringelse i familiepleje er alt andet end normalt. Vi taler om at være anbragt i en familie. Om Familie-pleje. Pleje-familie. Det er, som om familie opvejer for ordet pleje. Vi bliver nødt til at se nærmere på kvaliteten i anbringelsen. Måske skal vi forsøge at udvide vores horisont og skabe hybride anbringelsesformer. For anbragte børn fortjener mere og bedre.
30. november 20239 min læsning
De kommer som EU-migranter med drømmen om et job i Danmark. Men de ender som hjemløse. Hvorfor?
Adi sover i en port ved Hovedbanegården, Mihai på gaden eller i Mændenes Hjem, mens det er lykkedes Paul at navigere uden om hjemløshed. De er alle tre EU-migranter, kommet til Danmark i håb om at skabe en bedre fremtid for sig selv – og for Adi også for sine to børn hjemme i Rumænien. De har ret til at være i Danmark og til at få hjælp til at finde job og bolig. Men i realiteten må de kigge langt efter åbne døre og hjælp til at navigere i et snørklet dansk system.
23. november 202319 min læsning
’GENFÆRD’ vakt til live på Forsorgsmuseet
Rummene i Fattiggården i Svendborg er blevet vakt til live med en ny udstilling. Det er kunstnerne Ole Lejbach og Jens Blendstrup, der lørdag åbner udstillingen ’GENFÆRD’ i Danmarks Forsorgsmuseum. Udstillingen rummer en række portrætter af mennesker, der kunne have levet på fattiggården, og når de meget nære og tætte portrætter hænger på den tidligere fattiggård, så er det ifølge billedkunstneren Ole Lejbach, som om de bliver vakt til live.
12. oktober 20234 min læsning
Her er tre afgørende steder, vi skal sætte ind, hvis vi vil fremtidssikre velfærden i kommunerne
Et større blik for økonomi end mennesker kan måske hjælpe kommunerne her og nu, men på den lange bane frygter jeg, at det blot er som at tisse i bukserne for at holde varmen. Det skriver direktør i Landsorganisationen for sociale tilbud, LOS, Mads Roke Clausen. For ikke at give den rette hjælp til børn, unge og voksne, der har brug for det sociale sikkerhedsnet, er ikke et stærkt velfærdssamfund værdigt, skriver han.
5. oktober 20234 min læsning
Lone og Arne fik en officiel undskyldning: “Skylden blev løftet af vores skuldre”
Lone Christensen og Arne Andersen har begge ventet længe på den officielle undskyldning, som social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) leverede til den officielle ceremoni i Horsens mandag den 11. september. Den markerede, at staten tog ansvar for de svigt og fysiske, psykiske og seksuelle overgreb, som en række anbragte børn, unge og voksne var udsat for i særforsorgens institutioner fra 1933-1980.
13. september 20232 min læsning
Kunst kan være demokratisk fremkaldervæske i udsatte boligområder
Kunst kan både gøre en forskel for den enkelte borger og for et lokalområde. Især hvis borgerne deltager i kunstprojekterne og ikke kun er publikum. For kunst kan ikke i sig selv løfte et udsat boligområde, men kunstnernes inddragende arbejdsmetoder kan være med til at åbne lokale beslutningsprocesser og gøre dem mere demokratiske. Det fortæller Anne Mette W. Nielsen, der forsker i deltagelsesbaserede kunstprojekter for børn og unge, blandt andet i det almene boligområde Værebro Park, som er på listen over særlige forebyggelsesområder. Her fortæller hun, hvad kunsten kan, og hvilke krav det stiller til kunstprojekterne, hvis de skal lykkes med at flytte noget.
29. juni 202314 min læsning
Ny udstilling om anbringelser binder fortid og nutid sammen og peger på nutidens udfordringer
Et barn, der blev anbragt i 1890’erne, har langt mere tilfælles med et barn, der er anbragt i dag 130 år efter, end vi måske lige går og tror. Det er én af fortællingerne i den nye store udstilling ”Anbragt” på Danmarks Forsorgsmuseum. Udstillingen, der er skabt i tæt samarbejde med tidligere anbragte børn og unge, har sat fokus på oplevelsen af børneforsorgen helt frem til i dag, og den nærmest tvinger gæsten til at forholde sig både til fortiden og nutiden.
22. juni 202310 min læsning
”Jeg er fra et hjem med jukeboks”
Kunstlivet skal afspejle forskellige livserfaringer og åbne sig mere for dem, der ikke selv opsøger kunsten. Ellers bliver det en lukket fest for middelklassen. Det mener billedkunstner Sonja Lillebæk Christensen, der kommer fra det, hun kalder ’den jyske underklasse’. Hun havde ingen anelse om, hvad billedkunst var, før hun var midt i tyverne. I dag er hendes baggrund brændstof for et kunstnerisk virke, der ofte giver stemme til miljøer og erfaringer, man sjældent møder i kunstlivet.
6. juni 202311 min læsning
Social skævhed begrænser kunsten
Hvis der ikke kommer flere forskellige stemmer i kunstlivet, afspejler den kunst, vi oplever på museer og udstillingssteder, en begrænset erfaringsverden. Og så risikerer kunsten at tabe en stor del af publikum på gulvet, mener tidligere akademirektor og kunsthalsleder. Studerende og rektorer på kunstakademier efterlyser større viden om, hvad social arv og geografisk baggrund betyder i kunstlivet.
1. juni 202316 min læsning
Handicaptalsmand ser store problemer for retssikkerheden i Grønland: Ny handicapbevægelse vil have borgernes historier frem i lyset
Alt for mange grønlændere med handicap får ikke den hjælp, de har behov for og er berettigede til, mener handicaptalsmand i Grønland, Anja Hynne. Og problemet er skjult bag et stort mørketal, mener hun. Med inspiration fra den danske bevægelse #enmillionstemmer vil en række organisationer i Grønland derfor skabe en ny borgerbevægelse, der skal skabe opmærksomhed om vilkårene for mennesker med handicap i Grønland.
16. maj 20235 min læsning
KF-socialordfører: De unges behov skal definere efterværnet, og det skal være lettere at forlænge anbringelsen
Vi skal være langt bedre til at lytte til anbragte unges ønsker. De skal have bedre mulighed for at forlænge deres anbringelse. Og så skal overgangen fra anbringelse til voksenliv planlægges tidligere. Der sker et knæk i kommunernes fokus fra barndom til voksenliv, mener Det Konservative Folkepartis socialordfører Brigitte Klintskov Jerkel, som husker udfordringerne fra sin tid som socialrådgiver.
23. februar 20238 min læsning
S-ordfører: Tidligere anbragte skal have hjælp i flere af voksenlivets udfordringer
Tidligere anbragte skal have langt mere fleksibel hjælp i voksenlivet – både typen af tilbud, men også i varigheden af hjælpen. Det mener Socialdemokratiets socialpolitiske ordfører, Camilla Fabricius, der ser det som en bunden opgave, at tidligere anbragte får langt mere støtte i voksenlivet i form at et styrket efterværn. Succeskriteriet for opgavens løsning er med hendes egne ord, at De Anbragtes Vilkår kan se sig selv i en politisk aftale.
16. februar 20237 min læsning
Analytikere og organisationer i fælles opråb: Vi bliver nødt til at se efterværn som en langtidsinvestering, vi ikke har råd til at undlade
Tidligere anbragte mangler netværk, stabilitet og omsorg langt op i livet. De tidligere anbragte er overrepræsenterede i samtlige af de statistikker, der karakteriserer voksne i socialt udsatte positioner. Støtte og hjælp i et nyt, styrket efterværn er en langtidsinvestering, samfundet ikke har råd til at overse, lyder vurderingen fra analytikere og organisationer.
12. januar 20238 min læsning
Tillykke med de 18 år. Nu må du klare dig selv: Det er sjældent og tilfældigt, at tidligere anbragte unge får den hjælp, som loven skulle sikre dem  
For en ud af tre anbragte unge i Danmark er der ingen hjælp at hente, når de fylder 18, og deres anbringelse slutter. Det såkaldte efterværn skulle sikre anbragte unge en tryg bro fra anbringelse ind i voksenlivet. Men oftest er det helt tilfældigt, om tidligere anbragte får støtte. Foreningen De Anbragtes Vilkår møder anbragte unge tynget af uro. De frygter deres 18-års fødselsdag.
5. januar 202310 min læsning
Kriminaliseringen af psykisk vold udfordrer politiets måde at tænke efterforskning på
Forbuddet mod psykisk vold i nære relationer er et vigtigt skridt i forhold til at stoppe partnervold, men det udfordrer samtidig politiets efterforskning. Man skal dokumentere gentagende krænkende handlinger og et uligevægtigt forhold – og oftest er der få fysiske beviser. Sådan lyder det fra Sofia Kjær, der er konsulent på Station Bellahøj og en del af det specialiserede team, der arbejder for, at man bliver bedre til at forstå og efterforske den psykiske vold hos Københavns Politi.
13. oktober 202211 min læsning
Tre år efter, at psykisk vold blev strafbart, lader både anmeldelser, sigtelser og tiltaler vente på sig
Det er tre år siden, at et forbud mod psykisk vold blev skrevet ind i straffeloven. Men både anmeldelser, sigtelser og tiltaler lader vente på sig. Dels ved mange ikke, at det er psykisk vold, de er udsat for – eller de er bange for de konsekvenser, en anmeldelse kan få, og dels har politiet brug for hjælp til at forstå og efterforske den psykiske vold, lyder det fra både direktør for organisationen Danner, Mette Marie Yde, og advokat Helle Hald.
6. oktober 202212 min læsning
Psykiatrien fik ikke den store aftale. Nu skal kampen fortsætte, ellers risikerer psykiatrien at knække helt sammen
Champagnepropperne blev i flaskerne, efter psykiatriaftalen blev underskrevet. En aftale, som de færreste ser som vidtrækkende eller ambitiøs. Nu står psykiatrien ved en skillevej, mener en af frontkæmperne for psykiatriaftalen, der frygter konsekvenserne, hvis den politiske handling udebliver. Psykiatrien er blevet en afgørende politisk kampplads, der kan flytte stemmer, mener kommentator.
29. september 202210 min læsning
Psykolog Rose-Marie Mollerup: Det er patienterne, det går ud over, når medarbejderne forlader psykiatrien
Hurtige og tilfældige diagnoser, for meget medicin og medarbejdere, der flygter, fordi de må gå på kompromis med deres faglighed. Det er blot nogle af konsekvenserne af det stigende pres i psykiatrien, som Rose-Marie Mollerup har set gennem sine 12 år som psykolog og tillidsrepræsentant i psykiatrien. Hun foreslår at opbygge oaser i psykiatrien, hvor kvaliteten får lov til at slå samlebåndsarbejdet.
29. september 20228 min læsning
Tidligere overlæge i psykiatrien Mikkel Rasmussen: Jeg har sendt patienter hjem, der var lige på grænsen til at være akut selvmordstruede
Som overlæge på den psykiatriske akutmodtagelse oplevede Mikkel Rasmussen, at rammerne var så snævre, at han ikke kunne give patienterne den hjælp, de havde behov for. Det fik ham til at råbe op. Og det har han gjort lige siden, for skal de psykiatriske patienter have den hjælp, de har behov for, er der brug for politisk opbakning og ressourcer – og for, at psykiatrien kigger ind ad og sætter fokus på kvaliteten i behandlingen.
22. september 20229 min læsning
Handleplanen skal være det anbragte barns anker. Men handleplanerne er mangelfulde – og kun halvdelen af børnene har en ved anbringelsen
Handleplaner er anbragte børns garantibevis og et anker for anbringelsen. Men kun 44 procent af institutionerne modtager en handleplan forud for anbringelsen, viser ny forskning. Såvel forstanderen for døgninstitutionen Godhavn, formanden for De Anbragtes Vilkår og en forsker i socialrådgiveres arbejde med handleplaner efterlyser reform af handleplanen, som er realistisk, meningsfuld og løfter skylden af de anbragte børn og unges skuldre.
15. september 202214 min læsning
Housing First hjælper unge aarhusianere ud af hjemløshed
På tre år er antallet af unge hjemløse i Aarhus næsten halveret. Housing First og fokus på, at hjemløshed ikke bare er et boligproblem, men også et socialt problem, har skubbet i den rette retning, vurderer udviklingskonsulent i Aarhus Kommune, Marianne Damsgaard.
8. september 20225 min læsning
Regeringen er klar til opgør med interne skoler for anbragte børn og unge. Nu viser ny forskning, at skolerne løfter de allermest udsatte anbragte børn og unge
Det er nogle af de meste belastede børn og unge, der bliver undervist på interne skoler på opholdssteder og døgninstitutioner. Alligevel formår skolerne at løfte børnene til det samme niveau, som de øvrige anbragte børn og unge. Det viser ny forskning. Professor i socialt arbejde, Inge Bryderup, der står bag forskningen, er selv overrasket over det markante løft af eleverne.
1. september 20225 min læsning
Bedre visitering, uddannet personale og tættere samarbejde med forældre og børn fører til færre sammenbrudte anbringelser
Mere end hvert femte anbragte barn oplever et sammenbrud i anbringelsen på et opholdssted eller en døgninstitution. Et nyt, stort forskningsprojekt afdækker forholdene på de danske døgninstitutioner og opholdssteder, samt hvad der karakteriserer de børn, der er anbragt på institutionerne. I spidsen for forskerholdet er professor i socialt arbejde, Inge Bryderup, der håber, at forskningen vil kvalificere den faglige og politiske debat og medvirke til at forbedre forholdene for anbragte børn og unge.
25. august 202210 min læsning
Hvad er hjem, når man ikke har et?
Når man ikke har en dør, man kan lukke bag sig, hvad er så hjem og hjemlighed? Det satte et hold forskere sig for at undersøge ved at udstyre ni unge hjemløse med engangskameraer. Kameraerne viste sig at give adgang til vigtige fortællinger, de unge ellers sjældent deler. Om fællesskab, tilhørsforhold og om små hjemlige lommer.
18. august 20227 min læsning
Nyt forskningsprojekt viser, at hver fjerde borger oplevede forråelse. Den nye viden skal bruges til at skabe en ny kultur blandt socialrådgivere
Hver fjerde borger, der henvender sig til kommunens borgerrådgiver, har under den kommunale sagsbehandling været udsat for forråelse, som fx ubesvarede opkald eller mails, afvisninger og en nedladende tone. Det viser et nyt forskningsprojekt, der for første gang kortlægger omfanget af forråelse. Den mest udbredte form for forråelse er at blive ignoreret af sagsbehandleren.
4. august 202211 min læsning
Flere

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev

Du får god, seriøs og konstruktiv journalistik i form af artikler og podcasts. Direkte i din indbakke hver uge.