Michelle blev anbragt på et bosted som 13-årig, og da hun fyldte 18 år, havde hun, som mange andre tidligere anbragte, ikke brug for flere møder med professionelle voksne med en bagkant. Med Trine Thomsen, som frivilligt igennem projekt BackUp har sagt ja til at være sammen med hende, kører hun i IKEA, går ture, taler om drømme i livet, lægger uddannelsesplaner. Det bedste er, at Trine må give de kram, Michelle altid har længtes efter.

Nedværdigende gloser. Kontrol, tæsk og trusler. På opholdsstedet DUKASKU bor unge, der er enten tvangsfjernet eller frivilligt anbragt pga. æresrelateret vold eller negativ social kontrol. Når de er 23 år, må de forlade stedet, men mange af dem er langt fra klar til at stå på egne ben. Det tager tid at opbygge det indre fundament, der gør, at de kan føle sig sikre og modstå presset fra familien.

For redaktionen på Socialt Indblik er det vigtigt at få idéer, tanker og viden fra vores læsere og lyttere. For hvis vi skal være relevante at læse og lytte til, så kræver det, at vi som journalister selv er i stand til at lytte.

Støtte i overgangen fra anbringelse til voksenlivet skal ikke bare være en mulighed, men en rettighed. Et efterværnsbevis skal sikre hjælp helt frem til det 25. år, og de unge skal selv kunne være med til at vælge en støtteperson, lyder et par af forslagene fra SF’s socialordfører Theresa Berg Andersen.

Vi skal være langt bedre til at lytte til anbragte unges ønsker. De skal have bedre mulighed for at forlænge deres anbringelse. Og så skal overgangen fra anbringelse til voksenliv planlægges tidligere. Der sker et knæk i kommunernes fokus fra barndom til voksenliv, mener Det Konservative Folkepartis socialordfører Brigitte Klintskov Jerkel, som husker udfordringerne fra sin tid som socialrådgiver.

Tidligere anbragte skal have langt mere fleksibel hjælp i voksenlivet – både typen af tilbud, men også i varigheden af hjælpen. Det mener Socialdemokratiets socialpolitiske ordfører, Camilla Fabricius, der ser det som en bunden opgave, at tidligere anbragte får langt mere støtte i voksenlivet i form at et styrket efterværn. Succeskriteriet for opgavens løsning er med hendes egne ord, at De Anbragtes Vilkår kan se sig selv i en politisk aftale.

”Vi kan se, at tidligere anbragte er en gruppe, der er overrepræsenteret i hjemløsestatistikken, i misbrugsbehandlingen og at mange kun har folkeskolens som senest afsluttede uddannelse. Så det er en gruppe, vi ikke får løftet godt nok. Og det er en gruppe, vi som samfund har besluttet skulle anbringes, samt at samfundet bedre kunne tage sige bedre af børnene, end forældrene kunne. Og så lader vi dem så klare sig selv, når de bliver 18 år.”

”Mange anbragte unge går op til deres 18-års fødselsdag og er bekymrede for, om der er nogen voksne, der også har deres ryg ind i voksenlivet, når anbringelsen slutter. Vi anbringer syv børn om dagen, og vi har alligevel endnu ikke sikret børnene en tryg bro ind i voksenlivet. Det er jo helt skørt, at der ikke er taget beslutning om det endnu.”

Det var ved et tilfælde, at Signe fandt ud af, at hun havde ret til støtte, efter at hendes anbringelse var afsluttet. Og da hun manglede et sted at bo, måtte hun flytte ind hos den far, hun tidligere var blevet anbragt fra. Alternativet var et herberg. ”Havde du været misbruger eller gravid, ville det være lettere at hjælpe dig,” lød beskeden fra kommunen. Hjælp til at etablere et ’helle’ i egen bolig er afgørende, mener Signe, der ville ønske, at unge, der er eller har været anbragt, fik langt tydeligere besked om deres rettigheder.

Tidligere anbragte mangler netværk, stabilitet og omsorg langt op i livet. De tidligere anbragte er overrepræsenterede i samtlige af de statistikker, der karakteriserer voksne i socialt udsatte positioner. Støtte og hjælp i et nyt, styrket efterværn er en langtidsinvestering, samfundet ikke har råd til at overse, lyder vurderingen fra analytikere og organisationer.

For en ud af tre anbragte unge i Danmark er der ingen hjælp at hente, når de fylder 18, og deres anbringelse slutter. Det såkaldte efterværn skulle sikre anbragte unge en tryg bro fra anbringelse ind i voksenlivet. Men oftest er det helt tilfældigt, om tidligere anbragte får støtte. Foreningen De Anbragtes Vilkår møder anbragte unge tynget af uro. De frygter deres 18-års fødselsdag.