Selvom idrætsforeningerne er åbne for alle, er der, Ifølge forsker Aske Tybirk Kvist, en række barrierer, der står i vejen for, at de mindre ressourcestærke familier finder derhen. Sammen med fodboldklubben Nørrebro United forsøger han at bygge bro der, hvor afstanden til foreningslivet er størst. Og det ser ud til at lykkes.

De var født i Danmark og havde aldrig oplevet krigstraumer, alligevel var to ud af tre af de flygtningebørn, som forsker Nina Thorup Dalgaard, talte med, i mistrivsel. Forældrenes traumer fra deres hjemlande havde sat sig i dem som blandt andet angst og depression. Og de er langt fra alene. Mange børn i Danmark vokser op med traumatiserede forældre og er dermed i risiko for at udvikle psykiske lidelser. Dem kan vi blive langt bedre til at få øje på og hjælpe.

Børn og unge, der har været udsat for vold i nære relationer, reagerer forskelligt på de belastninger, de er udsat for. Men hvornår er det naturlige og forventelige reaktioner, der går over med tiden? Og hvornår er der tale om egentlige belastningsreaktioner – eller måske ligefrem traumatisering? Når psykolog Tina Rathje undersøger voldsudsatte børns trivsel, tager hun flere redskaber i brug.

Sex, der opsøges uden lyst. Eller sex med det formål at få den anden til at påføre sig skade. Der gemmer sig ofte store traumer bag, når unge bruger sex til at skade sig selv. Derfor skal vi have langt mere øje for den såkaldte seksualiserede selvskade, som et større og større antal unge bruger, og som indtil for nylig var ubeskrevet i Danmark. Den gode nyhed er, at vi godt kan hjælpe dem.

”Afhængigheden af kokain havde stået på i over et år, og jeg havde ikke lyst til at leve længere. Jeg åbnede min computer uden et bevidst formål og begyndte at skrive. Ordene på skærmen formede sig til en undskyldning til mig selv”. Sådan skriver Sasia, der er én af forfatterne til bogen ”Mine ar lyser dagen op”, der netop er udkommet. I bogen giver syv unge rå, ærlige og poetiske fortællinger om deres barndom og ungdom med psykiske lidelser og et massivt misbrug. Om ikke at passe ind, om mobning og om alkohol og stoffer, der blev både en løsning og en forbandelse. Vi bringer her kapitlet med titlen ”Point of no return”.

”Jeg ville ønske, at jeg kunne vise folk, hvordan det er at være i min krop, i mit hoved, i mit nervesystem”. Det skriver Nona, der er én af forfatterne til bogen ”Mine ar lyser dagen op”, der netop er udkommet. I bogen giver syv unge rå, ærlige og poetiske fortællinger om deres barndom og ungdom med psykiske lidelser og et massivt misbrug. Om ikke at passe ind, om mobning og om alkohol og stoffer, der blev både en løsning og en forbandelse. Vi bringer her teksten med titlen ”Vrede”.

Når skoleelever har behov for støtte eller ikke trives, er deres retssikkerhed afgørende. Men en ny rapport fra UNICEF Danmark viser, at den halter på flere områder. Skoleledere er i problematisk dobbeltrolle, når de træffer vidtgående afgørelser, børn og forældre inddrages ikke systematisk, og klagevejene er uklare. Louises datter blev tvangsflyttet fra skolen uden høring, inddragelse eller klagemulighed.

I bogen ”Mine ar lyser dagen op” giver syv unge rå, ærlige og poetiske fortællinger om deres barndom og ungdom med psykiske lidelser og et massivt misbrug. Om ikke at passe ind, om mobning og om alkohol og stoffer, der blev både en løsning og en forbandelse. Men det er også en bog om, at der er en vej ud, selv når alt ser mørkt og håbløst ud.

”Børn i udsatte positioner har ofte ikke mødt voksne, der har vist dem glæden ved fordybelse. De har ikke fået oplevelsen af, at det kan give mening at bruge sig selv – hverken bogligt eller kreativt”. Det fortæller skoleforsker Louise Klinge i et kapitel i bogen ”Om at danse med børn”, som handler om skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Louise Klinge fortæller, hvordan hun ser fagligheden som en vej til livsglæde, og hvordan vi i den ideelle verden ikke havde behov for specialskoler. Vi bringer her et uddrag af kapitlet.

Viktoria Holsting skar i sig selv for at dæmpe et indre kaos. Hendes forældres ro og rummelighed blev afgørende for, at hun kunne slippe fri af selvskaden. Følelser af skyld og skam kan forstærke selvskaden, og følelsen af at spille fallit som barn og forældre kan tage magten. Derfor er vi nødt til at møde selvskade med større rummelighed og ro, mener hun.

Signe havde vænnet sig til altid at være fagligt bagud i skolen. Det, sammen med de mange år med mobning, havde fået hende til at udvikle en følelse af ikke at være god nok til at gå i skole. Så skiftede hun klasselokalet ud med et skolelandbrug, hvor hun skulle bruge hænderne i en hverdag med dyr, frisk luft og meningsfyldt arbejde.

Når den anerkendte dokumentarfotograf Marie Hald insisterer på at portrættere tykaktivister og anorektikere og deler sine egne erfaringer om at vokse op med uopdaget OCD og ADHD, er motivet det samme: Hun vil lyse på skammen og være den sårbare rollemodel, som hun selv har savnet.

Børn har ret til at blive hørt og set som selvstændige individer. Det har været Marie Møller Christensens mantra, siden hun for 28 år siden startede som pædagog på kvindekrisecenteret Kvindehjemmet. Dengang blev børnene mest af alt anskuet som vedhæng til deres mødre. I dag har de stemme og rettigheder – og plads til at udtrykke deres tanker.

Hver anden tirsdag mødes en flok børn og unge, der er vokset op med vold, i en børnegruppe. Her er der plads til at vende store spørgsmål som angsten for at komme til at ligne sin far, spejle sig i hinanden og grine sammen. Nogle af børnene har været med i så mange år, at de er blevet til unge mennesker, for i børnegruppen kan man være med så længe, som man vil.

Otte unge voksne giver med bogen ”Kh Børnene” et indblik i, hvad det vil sige at vokse op i et hjem, hvor fysisk og psykisk vold er en del af hverdagen – og hvor de voksne, der kunne have hjulpet, lukkede øjnene. Direktør i Barndom uden vold, der står bag bogen, håber, at de unges vidnesbyrd kan starte en bevægelse, hvor inddragelse af børn og unge bliver mere end ’et flueben på et stykke papir’.