Mange lærere kender situationen. Eleven er testet ordblind, læse-skriveteknologien er installeret, og hjælpen er på plads. Alligevel er der modstand. Ifølge de to læsevejledere og dysleksieksperter Mie Askjær Midtgaard og Mette Bach Laursen skyldes det ofte, at ordblindheden ikke kun handler om bogstaver og lyd. Den handler også om selvværd og følelsen af at være forkert.

Mange børn kæmper med mistrivsel i skolen og langvarigt fravær. Det gælder ikke mindst børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet. Så hvordan kan vi sætte særligt fokus på de børn og hjælpe dem tilbage i en tryg og god skolegang? Det fortæller lærer og ekspert i skolefravær Anne Vestergaard Jensen i et særligt arrangement hos Mervib.

Mange elever med ordblindhed, ADHD eller autisme kæmper ikke kun med det faglige i skolen. De kæmper også med overblik, usikkerhed og en voksende frygt for at fejle. Ifølge lærer og dysleksiekspert Line Leth Jørgensen er det netop derfor, struktur, tydelighed og små greb i undervisningen kan få stor betydning – ikke kun for nogle få elever, men for hele klassen.

På DrengeAkademiet mødes drenge, der ofte har mistet troen på sig selv fagligt og i nogle tilfælde også socialt. Mange kommer med en fortælling om, at de ikke kan finde ud af at gå i skole. Men ifølge folkene bag DrengeAkademiet kan faste rammer, tydelige mål og voksne med høje forventninger være med til at vende skoleskepsis til motivation og faglig stolthed.

Jim Latrache gik ud af 9. klasse “med røven i vandskorpen”, som han selv formulerer det. Senere sad han i en fængselscelle med høretelefoner på, Mozart i ørerne og tog en HF-eksamen med et gennemsnit på 11,7. Hans historie handler om, hvad der kan ske, når et menneske bliver mødt på en anden måde – og når nogen insisterer på, at man er andet end fejl og forstyrrelse. Sammen med sin kone Nicoline Latrache Qvortrup har han skrevet bogen ”Neurospicy”, og deres budskab er, at vi skal hjælpe børn til at se mulighederne i neurodiversitet frem for at gøre dem til problemet.

Alt for mange børn bliver i dag gjort til problemet i skolen, mener Manu Sareen. Men det er ikke børnene, der fejler noget. Det er de rammer, de bliver mødt med. Han har set, hvad der sker, når rammerne ændres – og når børnene mødes på en anden måde.