Det var ved et tilfælde, at Signe fandt ud af, at hun havde ret til støtte, efter at hendes anbringelse var afsluttet. Og da hun manglede et sted at bo, måtte hun flytte ind hos den far, hun tidligere var blevet anbragt fra. Alternativet var et herberg. ”Havde du været misbruger eller gravid, ville det være lettere at hjælpe dig,” lød beskeden fra kommunen. Hjælp til at etablere et ’helle’ i egen bolig er afgørende, mener Signe, der ville ønske, at unge, der er eller har været anbragt, fik langt tydeligere besked om deres rettigheder.

Tidligere anbragte mangler netværk, stabilitet og omsorg langt op i livet. De tidligere anbragte er overrepræsenterede i samtlige af de statistikker, der karakteriserer voksne i socialt udsatte positioner. Støtte og hjælp i et nyt, styrket efterværn er en langtidsinvestering, samfundet ikke har råd til at overse, lyder vurderingen fra analytikere og organisationer.

Kontrol. Manipulation. Bid, skub eller seksuelle ydmygelser. Vold i nære relationer har mange former og oftest store konsekvenser for den udsatte. Men mens kvinder, der ender på krisecenter pga. vold i deres nære relation, har ret til psykologhjælp, gælder det samme ikke for mænd. En forsøgsordning hos Lev Uden Vold peger på, at behovet for psykologhjælp hos de voldsudsatte mænd er stort. Mange af dem kæmper sammen med skam og skyld med en følelse af tabt mandighed, som kan være svær at sætte ord på.

For en ud af tre anbragte unge i Danmark er der ingen hjælp at hente, når de fylder 18, og deres anbringelse slutter. Det såkaldte efterværn skulle sikre anbragte unge en tryg bro fra anbringelse ind i voksenlivet. Men oftest er det helt tilfældigt, om tidligere anbragte får støtte. Foreningen De Anbragtes Vilkår møder anbragte unge tynget af uro. De frygter deres 18-års fødselsdag.

Aftabuisering af psykiatriske diagnoser er vejen frem for den enkelte som for samfundet. For forskning viser, at kun 15 procent går igennem et liv uden psykisk sygdom. Det er en naturlig reaktion på et komplekst moderne samfund, der har udviklet sig hurtigere end vores hjerner, mener børnepsykiater Janne Tabori Kraft. Den amerikanske psykolog Jonathan Schaefer dokumenterede sidste år, at udbredelsen er så stor, at vi snarere end en afvigelse bør betragte psykisk sygdom som normalt.

Psykiatrien er blevet samfundets skraldespand for alle, der ikke trives i samfundet. Svaret på psykiatriens udfordringer er derfor ikke mere psykiatri, men derimod at skabe bedre betingelser for de mennesker, der ikke trives i samfundet. Det mener de to overlæger Anders Lindelof og Kristian Sloth fra psykiatrisk afdeling i Randers, hvor behandlingen er særlig fokuseret på at hjælpe patienterne tilbage til et liv, hvor de er en del af et meningsfyldt fællesskab.

Arbejder man med mennesker, der er ramt af traumer, er man i risiko for selv at overtage traumerne. Og særligt hvis man i forvejen er presset og udbrændt, er man udsat. Det fortæller psykolog og ph.d. Maria Louison Vang, der har undersøgt, hvad der udløser den sekundære traumatisering – og hvordan arbejdspladsen kan forebygge den.

Sanselige og æstetiske aktiviteter er vigtige for børns følelsesmæssige erfaringsdannelse og udvikling. Det mener forskeren Thomas Gitz-Johansen, der satte sig for at dokumentere, hvilken værdi dramaturgi, sang og teater har i det pædagogiske omsorgsarbejde. Læreplaner og krav om evalueringer og resultatmål har ifølge forskeren skabt trange kår for kreativt, nærværende omsorgsarbejde. Pædagoger længes efter kreativ pædagogik og det rum for nærvær, som historisk har dannet grundlag for dansk pædagogik.

Har du tanker om selvmord, så ring til Livslinien. Sådan har budskabet fra Socialt Indblik lydt, når vi har bragt artikler om selvmord. Men sidste år var det kun ét ud af ti opkald, der blev besvaret hos Livsliniens telefonrådgivning. I dette år ser statistikken bedre ud, fordi man for et år siden åbnede en afdeling i Aarhus. Men den kan nu være lukningstruet. Det er dybt frustrerende. Danmark halter bagud, når det handler om at forebygge selvmord, lyder det fra direktør for Livslinien Jeppe Kristen Toft og forsker Annette Erlangsen.

Borgere med psykiske lidelser risikerer at blive misforstået af de sundhedsprofessionelle, når de beskriver deres fysiske symptomer. Og de bliver overladt til sig selv, når de skal finde vej i systemet. Dermed er der risiko for senere diagnosticering, underbehandling og en forværret sundhedstilstand. Det er nogle af konklusionerne i et nyt forskningsprojekt om uligheden i sundhed for psykiatriske patienter. Systemet skal lære at lytte uden fordomme. Og borgerne skal have mere støtte, mener forskeren bag, Iben Charlotte Aamann.

Som barn blev hun stemplet som uromager. Som teenager fulgte selvskade, selvmordsforsøg og selvmedicinering. Liv Louise Holm måtte helt ned på bunden af sig selv, før hun som voksen fik diagnosen ADHD. Hun har mistet tilliden til lægesystemet og til de voksne, der skulle passe på hende, men fundet sin egen vej til ro i nervesystemet. Igen og igen har skammen antændt angsten i brystet.

”Vi kan ikke indlægge dig, da dine selvmordstanker er normale.” Med beskeder som denne bliver mennesker forpinte af selvmordstanker afvist i psykiatrien. Det fortæller tre psykiatribrugere. Tidligere overlæge på en psykiatrisk akutmodtagelse genkender billedet: Man er nødt til at vurdere, hvem der har størst sandsynlighed for at tage sit eget liv, og det betyder, at man kan være tvunget til at afvise mennesker i dyb krise og overlade ansvaret til dem selv og deres pårørende.