Mere end hver femte patient med spiseforstyrrelse bliver genindlagt inden for 30 dage. Manglende støtte efter udskrivelse gør, at patienterne hurtigt kan få tilbagefald, lyder det fra Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade, der kalder det fuldstændig logisk, at spiseforstyrrelsen vender tilbage, når man bliver udskrevet til ensomhed uden hjælp. De efterlyser patientsamarbejde og fokus på det sikkerhedsnet, der skal gribe patienterne.

Skriftlige kontrakter med såkaldte ’ikke til forhandling-regler’ har været en forudsætning for behandling på det åbne døgnafsnit på Center for Spiseforstyrrelser. I erkendelsen af, at kontrakternes sanktioner og regler virker forstyrrende, dropper centeret nu kontrakterne. Samtidig skal mere fokus på sproget få patienterne til at opfatte reglerne og behandlingen som mindre rigid og mindre fokuseret på straf. Men reglerne er de samme. Det forklarer overlæge Maiken Brøndum og cheflæge Jens D. Bukh. For patienterne har brug for ekstremt klare rammer, argumenterer de.

Som barn fyldte handicappet næsten alt for Lone Barsøe. Blandt andet fordi lægerne var fokuseret på at operere handicappet og gøre hende ’normal’. Så som teenager tog hun selv magten over, hvordan handicappet skulle fylde i hendes liv. Det blev starten på en livslang aktivisme, hvor Lone det meste af livet har søgt efter en ny måde at tale om handicap på. I bogen ”Jeg leder efter en ny måde at tale om handicap på” fortsætter hun denne søgen og aktivisme og giver samtidig stafetten videre til nye handicapaktivister som fx forfatter Caspar Eric og politisk debattør Sarah Glerup.

”Vi er som handicappede opdraget til at klare den. Og så klarer vi den. Og måske er det også derfor, at en fælles handicapaktivisme udebliver i Danmark”, siger Caspar Eric i et interview til bogen ”Jeg leder efter en ny måde at tale om handicap på”. Bogen rummer bidrag fra en række forskere og interviews af Lone Barsøe med både unge og erfarne handicapaktivister. Her bringer vi et uddrag af bogens interview med forfatteren Caspar Eric.

I Socialt Indblik vil vi gerne lave journalistik i samarbejde med jer, der læser og lytter med. I den kommende tid vil vi gerne sætte fokus på det, der virker, når udsatte og sårbare børn, unge og voksne får hjælp og støtte.

Den fugtige skovbund under fødderne. Duften af grannåle. Hænderne, der følger træernes krogede grene. Skovens atmosfære og varierede natur kan hjælpe mennesker med blandt andet stress, depression og diagnoser som ADHD til at finde ro og balance, fortæller skovbadsguide Ann Berit Frostholm, da Socialt Indblik tager med i skovbad på Nordfyn.

Ved et knitrende bål, med en snittekniv i hænderne eller på vandring gennem skoven, er det lettere at nå ind til anbragte unge end i det traditionelle terapirum. Kroppen vågner under åben himmel, og færdigheder i friluftsliv kan hjælpe udsatte unge til at slå nye rødder. Afgørende er det, at hele netværket omkring de unge, giver næring til de nye selvfortællinger.

Lone Christensen og Arne Andersen har begge ventet længe på den officielle undskyldning, som social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) leverede til den officielle ceremoni i Horsens mandag den 11. september. Den markerede, at staten tog ansvar for de svigt og fysiske, psykiske og seksuelle overgreb, som en række anbragte børn, unge og voksne var udsat for i særforsorgens institutioner fra 1933-1980.

Myrernes hierarki. Udsigten over istidslandskabet. Eller at balancere på en træstamme hen over skovens vandløb. Det kan alt sammen løfte de socialfaglige indsatser for unge, der kæmper med fx misbrug, kriminalitet eller psykisk sårbarhed. Det viser erfaringerne fra ”Natur til et godt liv – Laboratoriet” i Svanninge Bjerge. Tag med, når leder Caroline-Marie Vandt Madsen viser Socialt Indblik naturens potentialer i de grønne bakker.

Naturen har et kæmpe uudnyttet potentiale – for mennesker, der kæmper med psykiske lidelser som depression, angst og stress, men også for fx udsatte unge og demente, fortæller Dorthe Varning Poulsen, der forsker i sammenhængen mellem naturen og menneskers fysiske, mentale og sociale sundhed. Vi burde i langt højere grad anerkende naturen som en del af den rehabiliterende indsats, ligesom man gør i flere andre lande.

Efter tre langvarige sygemeldinger med alvorlig stress og adskillige forsøg på at vende tilbage til arbejdet, har Iben Christiane Hansen som 44-årig fået tilkendt førtidspension. Først alt for sent fandt hun ud af, at hun havde ADHD. Hun ville ønske, at hun havde fået hjælp til at finde og holde balancen i arbejdslivet. For hun ved, at hun er dygtig til sit arbejde, og at hendes engagement og energi er en styrke. Vi har alt at vinde ved at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked, der anerkender og hylder, at vi som mennesker er forskellige, mener hun.

Alt for ofte brænder mennesker med ADHD ud i arbejdslivet, fordi arbejdet overtager dem, og de glemmer at restituere. De må kompensere for deres udfordringer med konstant overarbejde. Ofte føler de sig også misforstået. Bogen ADHD på jobbet leverer viden og værktøjer til arbejdsgivere, ledere og HR-afdelinger, der vil give deres medarbejdere en hjælpende hånd.

Da Lise Munk Thygesen besluttede sig for at skrive bogen ”Tove Ditlevsen var min mormor”, var det et forsøg på at kortlægge og forstå gentagelsesmønsteret i familien. Arbejdet med bogen har tydeliggjort skylden og skammens rolle – hvordan skam og fortielser har sat sig som sygdom i sindet. Hvis vi skal bryde kæderne af psykisk sygdom, må vi insistere på at tale og skrive om den, mener forfatteren, der håber, at bogen vil inspirere til en større forståelse for, at psykisk sygdom ikke handler om at placere skyld.

Flere unge henvender sig til kommunal rusmiddelbehandling, efter de har haft ubehagelige oplevelser på psykedelika. Men de har ikke nødvendigvis brug for den samme behandling som unge, der tager andre typer af rusmidler. Man er nødt til at forstå, hvad psykedeliske stoffer som LSD og ayahuasca giver de unge for at kunne tilbyde dem den rette hjælp, fortæller Margit Anne Petersen, der som leder af forskningsprojektet ’Den Psykedeliske Renæssance’ på Aarhus Universitet har interviewet unge, der har brugt psykedeliske stoffer.

Et psykedelisk trip på svampestoffet psilocybin. Det kan være fremtidens behandling mod psykiske lidelser som depression, angst og OCD. Forskning viser nemlig, at stoffet sammen med terapi kan få hjernen til at bryde med fastlåste måder at tænke på og skabe nye selvopfattelser. Socialt Indblik har besøgt forsker Dea Siggaard Stenbæk i hendes terapirum på Københavns Universitet for at blive klogere på, hvordan psilocybin-terapi virker, og hvad der skal til for, at en rejse ud i den bevidsthedsændrede tilstand bliver et behandlingstilbud i Danmark.

Behandlingen af spiseforstyrrelser ender ofte blindt, fordi den hviler på misforståelser af spiseforstyrrelsens væsen, mener forfatter Lea Muldtofte, som har været indlagt og i behandling for anoreksi i årevis. I den autobiografiske roman ”Om forladelse” beskriver hun sine oplevelser som indlagt i et sårbart opråb om at blive hørt og mødt i et system, hvor hun igen og igen har følt sig forladt. Bogen er en appel til at nuancere forståelsen af, hvad spiseforstyrrelser er, og hvem de rammer.

Det skaber sammenhæng i børnenes liv, når samarbejdet mellem skole og forældre fungerer. Men samarbejdet skal handle mere om kultur og involvering fra begge parter end om hytteture og kagebagning. Det mener Kirsten Birk Lassen, der er ekspert i samarbejdet mellem skole og forældre. Hun mener, at samarbejdet begynder med et forældresyn, hvor forældrene ikke bliver set som besværlige eller overbeskyttende, men som en vigtig del af børnenes liv – også i dagtilbuddet eller skolen.

Michelle blev anbragt på et bosted som 13-årig, og da hun fyldte 18 år, havde hun, som mange andre tidligere anbragte, ikke brug for flere møder med professionelle voksne med en bagkant. Med Trine Thomsen, som frivilligt igennem projekt BackUp har sagt ja til at være sammen med hende, kører hun i IKEA, går ture, taler om drømme i livet, lægger uddannelsesplaner. Det bedste er, at Trine må give de kram, Michelle altid har længtes efter.

Kunst kan både gøre en forskel for den enkelte borger og for et lokalområde. Især hvis borgerne deltager i kunstprojekterne og ikke kun er publikum. For kunst kan ikke i sig selv løfte et udsat boligområde, men kunstnernes inddragende arbejdsmetoder kan være med til at åbne lokale beslutningsprocesser og gøre dem mere demokratiske. Det fortæller Anne Mette W. Nielsen, der forsker i deltagelsesbaserede kunstprojekter for børn og unge, blandt andet i det almene boligområde Værebro Park, som er på listen over særlige forebyggelsesområder. Her fortæller hun, hvad kunsten kan, og hvilke krav det stiller til kunstprojekterne, hvis de skal lykkes med at flytte noget.

Et barn, der blev anbragt i 1890’erne, har langt mere tilfælles med et barn, der er anbragt i dag 130 år efter, end vi måske lige går og tror. Det er én af fortællingerne i den nye store udstilling ”Anbragt” på Danmarks Forsorgsmuseum. Udstillingen, der er skabt i tæt samarbejde med tidligere anbragte børn og unge, har sat fokus på oplevelsen af børneforsorgen helt frem til i dag, og den nærmest tvinger gæsten til at forholde sig både til fortiden og nutiden.

Når børn og unge opsøger krisecenteret Joannahuset, fortæller flere af dem, at det føles som sidste udvej. Hvert andet barn og ung, der opsøger krisecenteret, har været udsat for fysisk eller psykisk vold, og ofte har de forgæves forsøgt at råbe både kommune og andre voksne op. Det fortæller Jette Wilhelmsen, der er leder og stifter af Danmarks eneste krisecenter for børn og unge. Hun mener, at nøglen til at få øje på de børn, der er udsat for vold i hjemmet, ligger i at lytte til dem – at undersøge, hvad der ligger bag det, de siger og gør og tage dem alvorligt.

Hele sit liv har Tal haft en følelse af at stå udenfor, og som hjemløs føler Tal, der identificerer sig som queerperson, sig dobbelt udsat. En undersøgelse fra Projekt Udenfor konkluderer, at LGBT+-personers udstødelse starter tidligt. Og at der mangler viden om de strukturelle udfordringer, der ligger bag LGBT+-personers udsathed – både hos fagpersoner i hjemløsetilbud og hos de kommuner, der møder de LGBT+-personerne, inden de ender i hjemløshed. Derfor får de ikke den hjælp, de har brug for.

Viden, venskaber og trivsel bliver styrket, når børn får lov at skabe og bygge sammen. Når børn får lov til at udfolde sig kreativt på tværs af alder og uden afbrydelser som i et klassiske skoleskema, øges forudsætningerne for glædesfyldt læring. Sådan lyder budskabet fra skoleforsker Louise Klinge. To forsøgsskoler skal teste hendes visioner for en ny måde at lave skole på.

Kunstlivet skal afspejle forskellige livserfaringer og åbne sig mere for dem, der ikke selv opsøger kunsten. Ellers bliver det en lukket fest for middelklassen. Det mener billedkunstner Sonja Lillebæk Christensen, der kommer fra det, hun kalder ’den jyske underklasse’. Hun havde ingen anelse om, hvad billedkunst var, før hun var midt i tyverne. I dag er hendes baggrund brændstof for et kunstnerisk virke, der ofte giver stemme til miljøer og erfaringer, man sjældent møder i kunstlivet.

Med 25 arrangementer på tre dage bliver Socialt Indbliks telt samlingspunktet for debatten på socialområdet. Med udgangspunkt i borgernes og de ansattes perspektiv stiller vi skarpt på, hvordan vi styrker indsatsen for socialt og psykisk udsatte børn, unge og voksne.

Prebens historie handler om omsorgssvigt, seksuelle overgreb, misbrug, hjemløshed, dødsfald og psykiatriske indlæggelser. I dag bruger han som en af ’Gadens Stemmer’ aktivt sin historie til at holde sig selv ude af misbrug og hjemløshed.

Hvis der ikke kommer flere forskellige stemmer i kunstlivet, afspejler den kunst, vi oplever på museer og udstillingssteder, en begrænset erfaringsverden. Og så risikerer kunsten at tabe en stor del af publikum på gulvet, mener tidligere akademirektor og kunsthalsleder. Studerende og rektorer på kunstakademier efterlyser større viden om, hvad social arv og geografisk baggrund betyder i kunstlivet.

At skyde med riffel eller pistol i en skytteforening hjælper mennesker med ADHD til at fastholde opmærksomheden, skærper hyperfokus og fornemmelsen for kroppens behov. En gruppe børn og unge med ADHD og autisme træner hver uge skydning, og de mærker virkningen af skydetræningen. Nu bakker ny forskning op om, at skydning kan bruges som målrettet træning i ro og fokuseret fordybelse. Socialt Indblik tog med på skydebanen i DGI-Byen.

Som barn talte hun som et vandfald og var nødt til at løbe runder om bordet. I skolen blev hun indadvendt og skammede sig, når hun fyldte for meget. Som voksen kom angst, stress og søvnløshed snigende, når hun havde kørt med 160 i timen i for lang tid. Da Iben Rehling fik konstateret ADHD som 28-årig, fik hun mulighed for at skabe den balance i livet og arbejdslivet, hun altid havde længtes efter. Hun mener, det er afgørende, at flere bliver udredt tidligere, så de kan træffe de rigtige uddannelses- og livsvalg.

Alt for mange grønlændere med handicap får ikke den hjælp, de har behov for og er berettigede til, mener handicaptalsmand i Grønland, Anja Hynne. Og problemet er skjult bag et stort mørketal, mener hun. Med inspiration fra den danske bevægelse #enmillionstemmer vil en række organisationer i Grønland derfor skabe en ny borgerbevægelse, der skal skabe opmærksomhed om vilkårene for mennesker med handicap i Grønland.

Alt for mange patienter tager deres liv, mens de er i psykiatrien – eller lige efter udskrivelse. Med den rette omsorg og behandling kunne flere selvmord forhindres, mener forperson for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Nina Tejs Jørring. Hun mener, man kan gøre meget mere for at forhindre selvmord i psykiatrien.

15 år med stresssygemeldinger og angstanfald gik der, før Fie Vesterled blev udredt for ADHD. Hverken psykologer eller psykiatere så mønstret, mens lægen advarede hende imod at få diagnosen. Men diagnosen har hjulpet hende til at få et bedre liv, og i dag arbejder hun for at udbrede kendskabet til ADHD, så andre kan få hjælp til et bæredygtigt liv langt tidligere. Der er mange ressourcer at hente og mange at spare, hvis arbejdspladser og uddannelser lærer, hvad ADHD er, argumenterer Fie Vesterled.

ADHD rammer langt fra kun urolige, vilde drenge, som oprindeligt antaget da diagnosen blev til. Men fordommene lever fortsat. Et frivilligt korps af fortællere, der først sent i livet har fået diagnosen, rejser rundt til daginstitutioner, skoler og arbejdspladser for at nuancere opfattelsen af ADHD. Adskillige kvinder har meldt sig til at nedbryde de fordomme om ADHD, der fortsat står stærkt og spænder ben for trivsel.

Lærere og pædagoger kan spille en afgørende rolle for, at voldsudsatte børn får tidlig hjælp. Men mange af de børn, der udsættes for vold i hjemmet, går under radaren i skoler og fritidsordninger. Det viser en rapport fra Børns Vilkår, der udkommer i dag. I både Børns Vilkår og organisationen Lev Uden Vold mener man, at lærere og pædagoger skal klædes langt bedre på til at få øje på og handle på mistanke om vold.

De er flygtet fra et hjem med æresrelateret vold og negativ social kontrol og er anbragt på et opholdssted med anonymiseret adresse, så familien ikke kan finde dem. Alligevel er de afhængige af forældrenes samtykke, når de fx ønsker at skifte navn eller skal flytte til et andet opholdssted. Det kan skabe store udfordringer, fortæller faglig koordinator Henrik Dich.

Nedværdigende gloser. Kontrol, tæsk og trusler. På opholdsstedet DUKASKU bor unge, der er enten tvangsfjernet eller frivilligt anbragt pga. æresrelateret vold eller negativ social kontrol. Når de er 23 år, må de forlade stedet, men mange af dem er langt fra klar til at stå på egne ben. Det tager tid at opbygge det indre fundament, der gør, at de kan føle sig sikre og modstå presset fra familien.

For to år siden tog Esthers 21-årige søn – syg af skizofreni – sit eget liv. Siden har hun kæmpet for at finde mening i det meningsløse. At placere skammen og skylden over ikke at se, hvor dårlig han var, den dag han tog sit eget liv. Hun mener, vi skal være bedre til at tale om selvmord. For så havde Kristian måske ikke skullet dø alene. Og så mener hun, at vi skal arbejde for en psykiatri, der ikke har så meget fokus på syg og rask.

Vi skal blive bedre til at se på kompleksiteten bag langvarigt skolefravær – og til at lytte til og tage børns oplevelse af mistrivsel alvorligt. Både i forskningen og i praksis. Sådan lyder det fra forsker i skolevægring, Frederikke Skaaning Knage, der netop har undersøgt dansk og international forskning i skolevægring.

Forblændede af nationale tests og akademisk målbar viden har vi lukket kreativitetens gyldne læringsrum. Drama, musik, træsløjd og andre praktisk kreative fag styrker både trivsel og læring, lyder det fra hjerneforsker Kjeld Fredens. Mere krop og kreativitet på skoleskemaet vil stille os stærkt i de komplekse krisers tid, opfordrer han i sin nyeste bog ”Læring med kroppen forrest”.

Vi er afhængige af den viden, børn ligger inde med og deler med os, hvis vi skal blive bedre til at opspore mistrivsel og sætte tidligere ind med hjælp. Men når børnene selv rækker ud og fortæller om mistrivsel, så tager systemet dem ikke alvorligt. Det fortæller Jette Wilhelmsen, der er leder af krisecentret for børn, Joannahuset. En ny dokumentarfilm, ”De umyndige”, fortæller historien om, hvordan børn, der selv fortæller om mistrivsel og ønsker en anbringelse, må kæmpe for at blive taget alvorligt af systemet.

For redaktionen på Socialt Indblik er det vigtigt at få idéer, tanker og viden fra vores læsere og lyttere. For hvis vi skal være relevante at læse og lytte til, så kræver det, at vi som journalister selv er i stand til at lytte.

Støtte i overgangen fra anbringelse til voksenlivet skal ikke bare være en mulighed, men en rettighed. Et efterværnsbevis skal sikre hjælp helt frem til det 25. år, og de unge skal selv kunne være med til at vælge en støtteperson, lyder et par af forslagene fra SF’s socialordfører Theresa Berg Andersen.

Vi skal være langt bedre til at lytte til anbragte unges ønsker. De skal have bedre mulighed for at forlænge deres anbringelse. Og så skal overgangen fra anbringelse til voksenliv planlægges tidligere. Der sker et knæk i kommunernes fokus fra barndom til voksenliv, mener Det Konservative Folkepartis socialordfører Brigitte Klintskov Jerkel, som husker udfordringerne fra sin tid som socialrådgiver.

Manipulation. Kontrol. Trusler og fysisk fastholdelse. Der skulle et ophold på et mandekrisecenter og en række psykologsamtaler til, før det gik op for Emil, at han havde været udsat for fysisk og psykisk vold i flere forhold. Hans egen baggrund som først offer for vold og mobning – og siden afhængighed af selv at udøve hård vold – har spillet en stor rolle for, at han endte som voldsudsat, forstår han i dag. Nu vil han gerne råbe andre mænd op.

Tidligere anbragte skal have langt mere fleksibel hjælp i voksenlivet – både typen af tilbud, men også i varigheden af hjælpen. Det mener Socialdemokratiets socialpolitiske ordfører, Camilla Fabricius, der ser det som en bunden opgave, at tidligere anbragte får langt mere støtte i voksenlivet i form at et styrket efterværn. Succeskriteriet for opgavens løsning er med hendes egne ord, at De Anbragtes Vilkår kan se sig selv i en politisk aftale.

Æresrelateret vold udspringer ofte af komplekse sociale konstellationer. Skal politi og sociale myndigheder blive bedre til at forebygge og håndtere volden, skal de særligt have blik for de dilemmaer og roller, som mændene kan have som fx både udøvere af og ofre for den æresrelaterede vold, råder Jeppe Schmidt, der er antropolog og konsulent hos Østjyllands Politi.

Det var ved et tilfælde, at Signe fandt ud af, at hun havde ret til støtte, efter at hendes anbringelse var afsluttet. Og da hun manglede et sted at bo, måtte hun flytte ind hos den far, hun tidligere var blevet anbragt fra. Alternativet var et herberg. ”Havde du været misbruger eller gravid, ville det være lettere at hjælpe dig,” lød beskeden fra kommunen. Hjælp til at etablere et ’helle’ i egen bolig er afgørende, mener Signe, der ville ønske, at unge, der er eller har været anbragt, fik langt tydeligere besked om deres rettigheder.

Tidligere anbragte mangler netværk, stabilitet og omsorg langt op i livet. De tidligere anbragte er overrepræsenterede i samtlige af de statistikker, der karakteriserer voksne i socialt udsatte positioner. Støtte og hjælp i et nyt, styrket efterværn er en langtidsinvestering, samfundet ikke har råd til at overse, lyder vurderingen fra analytikere og organisationer.

Kontrol. Manipulation. Bid, skub eller seksuelle ydmygelser. Vold i nære relationer har mange former og oftest store konsekvenser for den udsatte. Men mens kvinder, der ender på krisecenter pga. vold i deres nære relation, har ret til psykologhjælp, gælder det samme ikke for mænd. En forsøgsordning hos Lev Uden Vold peger på, at behovet for psykologhjælp hos de voldsudsatte mænd er stort. Mange af dem kæmper sammen med skam og skyld med en følelse af tabt mandighed, som kan være svær at sætte ord på.

Socialt Indblik sætter i den næste tid særligt fokus på efterværn gennem en række artikler. Efterværn skal sikre anbragte unge en tryg bro fra anbringelse ind i voksenlivet, men oftest er det helt tilfældigt, om tidligere anbragte får støtte, når de fylder 18 år.

For en ud af tre anbragte unge i Danmark er der ingen hjælp at hente, når de fylder 18, og deres anbringelse slutter. Det såkaldte efterværn skulle sikre anbragte unge en tryg bro fra anbringelse ind i voksenlivet. Men oftest er det helt tilfældigt, om tidligere anbragte får støtte. Foreningen De Anbragtes Vilkår møder anbragte unge tynget af uro. De frygter deres 18-års fødselsdag.

Aftabuisering af psykiatriske diagnoser er vejen frem for den enkelte som for samfundet. For forskning viser, at kun 15 procent går igennem et liv uden psykisk sygdom. Det er en naturlig reaktion på et komplekst moderne samfund, der har udviklet sig hurtigere end vores hjerner, mener børnepsykiater Janne Tabori Kraft. Den amerikanske psykolog Jonathan Schaefer dokumenterede sidste år, at udbredelsen er så stor, at vi snarere end en afvigelse bør betragte psykisk sygdom som normalt.

Psykiatrien er blevet samfundets skraldespand for alle, der ikke trives i samfundet. Svaret på psykiatriens udfordringer er derfor ikke mere psykiatri, men derimod at skabe bedre betingelser for de mennesker, der ikke trives i samfundet. Det mener de to overlæger Anders Lindelof og Kristian Sloth fra psykiatrisk afdeling i Randers, hvor behandlingen er særlig fokuseret på at hjælpe patienterne tilbage til et liv, hvor de er en del af et meningsfyldt fællesskab.

Arbejder man med mennesker, der er ramt af traumer, er man i risiko for selv at overtage traumerne. Og særligt hvis man i forvejen er presset og udbrændt, er man udsat. Det fortæller psykolog og ph.d. Maria Louison Vang, der har undersøgt, hvad der udløser den sekundære traumatisering – og hvordan arbejdspladsen kan forebygge den.

Sanselige og æstetiske aktiviteter er vigtige for børns følelsesmæssige erfaringsdannelse og udvikling. Det mener forskeren Thomas Gitz-Johansen, der satte sig for at dokumentere, hvilken værdi dramaturgi, sang og teater har i det pædagogiske omsorgsarbejde. Læreplaner og krav om evalueringer og resultatmål har ifølge forskeren skabt trange kår for kreativt, nærværende omsorgsarbejde. Pædagoger længes efter kreativ pædagogik og det rum for nærvær, som historisk har dannet grundlag for dansk pædagogik.

Har du tanker om selvmord, så ring til Livslinien. Sådan har budskabet fra Socialt Indblik lydt, når vi har bragt artikler om selvmord. Men sidste år var det kun ét ud af ti opkald, der blev besvaret hos Livsliniens telefonrådgivning. I dette år ser statistikken bedre ud, fordi man for et år siden åbnede en afdeling i Aarhus. Men den kan nu være lukningstruet. Det er dybt frustrerende. Danmark halter bagud, når det handler om at forebygge selvmord, lyder det fra direktør for Livslinien Jeppe Kristen Toft og forsker Annette Erlangsen.

Borgere med psykiske lidelser risikerer at blive misforstået af de sundhedsprofessionelle, når de beskriver deres fysiske symptomer. Og de bliver overladt til sig selv, når de skal finde vej i systemet. Dermed er der risiko for senere diagnosticering, underbehandling og en forværret sundhedstilstand. Det er nogle af konklusionerne i et nyt forskningsprojekt om uligheden i sundhed for psykiatriske patienter. Systemet skal lære at lytte uden fordomme. Og borgerne skal have mere støtte, mener forskeren bag, Iben Charlotte Aamann.

Som barn blev hun stemplet som uromager. Som teenager fulgte selvskade, selvmordsforsøg og selvmedicinering. Liv Louise Holm måtte helt ned på bunden af sig selv, før hun som voksen fik diagnosen ADHD. Hun har mistet tilliden til lægesystemet og til de voksne, der skulle passe på hende, men fundet sin egen vej til ro i nervesystemet. Igen og igen har skammen antændt angsten i brystet.

”Vi kan ikke indlægge dig, da dine selvmordstanker er normale.” Med beskeder som denne bliver mennesker forpinte af selvmordstanker afvist i psykiatrien. Det fortæller tre psykiatribrugere. Tidligere overlæge på en psykiatrisk akutmodtagelse genkender billedet: Man er nødt til at vurdere, hvem der har størst sandsynlighed for at tage sit eget liv, og det betyder, at man kan være tvunget til at afvise mennesker i dyb krise og overlade ansvaret til dem selv og deres pårørende.

Ofte tænker vi på seksuelle overgreb som en enkeltstående hændelse. Og kun hvis offeret har råbt høj eller reageret fysisk, mener vi, at der er tale om modstand. Vores forståelse af den seksualiserede vold og ofrenes reaktioner er alt for snæver – og det kan stå i vejen for, at ofrene heler og kommer videre. Sådan lyder det fra Katrine Bindesbøl Holm Johansen, der er chefkonsulent hos Lev Uden Vold, og som står bag en ny undersøgelse, der skal bidrage til at nuancere forståelsen af den seksualiserede vold.

Hun er både psykiatrisk patient og læge. Som 23-årig fik Marie Dam Heebøll diagnosen bipolar affektiv sindslidelse type 2. Først 15 år senere havde hun samlet mod til at ’springe ud’ offentligt. Siden hun smed masken, har hun følt sig fri til at være sig selv, og hun er kun blevet mødt af omsorg og forståelse. Som læge har hun arbejdet for at skabe gunstige arbejdsforhold for mennesker med psykiatriske diagnoser. Nøglen til at hjælpe psykisk syge er at tale åbent om diagnoser og skabe nuancer i forståelsen af psykisk sygdom.

Psykiatrien skal ikke bare have flere ressourcer. Vi har også brug for at afprøve et alternativ til psykiatrien, som vi kender den i dag. Det siger psykolog Jonas Vennike Ditlevsen, der mener, at for mange i dag bliver diagnosticeret og behandlet medicinsk. Det risikerer ifølge psykologen at skabe mere mistrivsel, særligt blandt de unge.

Hvis vi som samfund vil psykisk vold i nære relationer til livs, skal vi sætte spot på dem, der udøver volden: Hvorfor gør de det? Og hvordan kan de hjælpes? Men voldsudøverne er nærmest ikke til stede i vores sprog. Og der er stort set ingen hjælp at hente for dem. Sådan lyder det fra to psykologer, der begge har succes med at hjælpe udøvere af psykisk vold ud af volden.

Kvinders udfordringer og symptomer for ADHD adskiller sig markant fra mænds. Forskningen i ADHD blandt kvinder har for den svenske forsker og psykiater Lotta Borg Skoglund været som at åbne en Babushka-dukke. Der har hele tiden vist sig nye lag i kompleksiteten i piger og kvinders ADHD. Nu er hun aktuel med nye forskningsresultater, som viser, at piger og kvinder har fem gange større risiko for at udvikle depression som følge af ADHD, og at den kvindelige hormoncyklus har afgørende indflydelse på ADHD-symptomerne.

”Jeg ville jeg ønske, at man var modig nok til at kaste hele psykiatrien op i luften og lade den falde ned på en ny måde, som tager afsæt i, hvad der er meningsfuldt for den enkelte patient, og som sætter meget mere fokus på den enkelte patients ressourcer.” Det siger sygeplejerske og debattør Vibeke Kline Lange Frost, der mener, at flere ressourcer til psykiatrien bør følges op af en kulturforandring, hvor psykiatriens brugere frem for deres diagnoser, der står i centrum.

Den professionelle fodboldspiller Magnus Kaastrup har OCD, ADD og angst. Han har lært at bruge sin psykiske følsomhed som en styrke, og på fodboldbanen har diagnoserne bragt ham langt. Men kun fordi han er blevet set og anerkendt for den, han er. Psykisk sårbarhed rummer store potentialer, hvis vi som samfund sikrer de rette betingelser, mener han.

Forbuddet mod psykisk vold i nære relationer er et vigtigt skridt i forhold til at stoppe partnervold, men det udfordrer samtidig politiets efterforskning. Man skal dokumentere gentagende krænkende handlinger og et uligevægtigt forhold – og oftest er der få fysiske beviser. Sådan lyder det fra Sofia Kjær, der er konsulent på Station Bellahøj og en del af det specialiserede team, der arbejder for, at man bliver bedre til at forstå og efterforske den psykiske vold hos Københavns Politi.

Det er tre år siden, at et forbud mod psykisk vold blev skrevet ind i straffeloven. Men både anmeldelser, sigtelser og tiltaler lader vente på sig. Dels ved mange ikke, at det er psykisk vold, de er udsat for – eller de er bange for de konsekvenser, en anmeldelse kan få, og dels har politiet brug for hjælp til at forstå og efterforske den psykiske vold, lyder det fra både direktør for organisationen Danner, Mette Marie Yde, og advokat Helle Hald.

Champagnepropperne blev i flaskerne, efter psykiatriaftalen blev underskrevet. En aftale, som de færreste ser som vidtrækkende eller ambitiøs. Nu står psykiatrien ved en skillevej, mener en af frontkæmperne for psykiatriaftalen, der frygter konsekvenserne, hvis den politiske handling udebliver. Psykiatrien er blevet en afgørende politisk kampplads, der kan flytte stemmer, mener kommentator.

Hurtige og tilfældige diagnoser, for meget medicin og medarbejdere, der flygter, fordi de må gå på kompromis med deres faglighed. Det er blot nogle af konsekvenserne af det stigende pres i psykiatrien, som Rose-Marie Mollerup har set gennem sine 12 år som psykolog og tillidsrepræsentant i psykiatrien. Hun foreslår at opbygge oaser i psykiatrien, hvor kvaliteten får lov til at slå samlebåndsarbejdet.

Som overlæge på den psykiatriske akutmodtagelse oplevede Mikkel Rasmussen, at rammerne var så snævre, at han ikke kunne give patienterne den hjælp, de havde behov for. Det fik ham til at råbe op. Og det har han gjort lige siden, for skal de psykiatriske patienter have den hjælp, de har behov for, er der brug for politisk opbakning og ressourcer – og for, at psykiatrien kigger ind ad og sætter fokus på kvaliteten i behandlingen.

Handleplaner er anbragte børns garantibevis og et anker for anbringelsen. Men kun 44 procent af institutionerne modtager en handleplan forud for anbringelsen, viser ny forskning. Såvel forstanderen for døgninstitutionen Godhavn, formanden for De Anbragtes Vilkår og en forsker i socialrådgiveres arbejde med handleplaner efterlyser reform af handleplanen, som er realistisk, meningsfuld og løfter skylden af de anbragte børn og unges skuldre.

Pædagogfagets fortælling er blevet misfarvet, og det er fatalt, mener leder af det socialøkonomiske pædagogiske projekt FRAK, Mudi Jarkass. Vi bør give pædagogerne frihed til selvstyre og kreative projekter tilbage, mener han. Selv er han uddannet ingeniør, men lykkelig for at han valgte at blive pædagog.

På tre år er antallet af unge hjemløse i Aarhus næsten halveret. Housing First og fokus på, at hjemløshed ikke bare er et boligproblem, men også et socialt problem, har skubbet i den rette retning, vurderer udviklingskonsulent i Aarhus Kommune, Marianne Damsgaard.

I København Kommunes Ungeindsats har man fundet en vej til at hjælpe unge ud af hjemløshed. Men indsatsen udfordres af begrænsningen i, hvor mange der kan få tilbuddet, og manglen på billige boliger i København.

Det er nogle af de meste belastede børn og unge, der bliver undervist på interne skoler på opholdssteder og døgninstitutioner. Alligevel formår skolerne at løfte børnene til det samme niveau, som de øvrige anbragte børn og unge. Det viser ny forskning. Professor i socialt arbejde, Inge Bryderup, der står bag forskningen, er selv overrasket over det markante løft af eleverne.

Før han uddannede sig til pædagog, spillede Louis Veis fodbold på eliteplan. I dag er bolden et pædagogisk værktøj til at hjælpe udsatte unge tilbage på sporet. Fodboldtræningen gør det lettere at knytte bånd til de unge. Som rollemodel får man forspring i det pædagogiske arbejde, oplever Louis Veis.

Ved at gøre pædagogfaget til en akademisk profession ville man højne fagets status. Resultatet er blevet det modsatte. Personlig udvikling, dannelse og faglig identitet er gået tabt i professionaliseringen af pædagogfaget og bestræbelserne på at gøre faget til en velfærdsprofession. Det kan forklare den historisk lave tilslutning, vurderer eksperter. Men alt er ikke i forfald. Noget tyder på, at skuden er ved at vende, i erkendelsen af at faget er kommet for langt fra pædagogikkens hjerte.

Mere end hvert femte anbragte barn oplever et sammenbrud i anbringelsen på et opholdssted eller en døgninstitution. Et nyt, stort forskningsprojekt afdækker forholdene på de danske døgninstitutioner og opholdssteder, samt hvad der karakteriserer de børn, der er anbragt på institutionerne. I spidsen for forskerholdet er professor i socialt arbejde, Inge Bryderup, der håber, at forskningen vil kvalificere den faglige og politiske debat og medvirke til at forbedre forholdene for anbragte børn og unge.

Når man ikke har en dør, man kan lukke bag sig, hvad er så hjem og hjemlighed? Det satte et hold forskere sig for at undersøge ved at udstyre ni unge hjemløse med engangskameraer. Kameraerne viste sig at give adgang til vigtige fortællinger, de unge ellers sjældent deler. Om fællesskab, tilhørsforhold og om små hjemlige lommer.

En barndom med svigt, anbringelser og misbrug var medvirkende til, at det blev midlertidige boliger og lånte sofaer, der dannede ramme om Amanda Kristiansens liv op igennem hendes 20’ere, alt imens hun frygtede at ende på gaden. Vi skal være bedre til at spotte og hjælpe de unge sofasurfere, for selvom de ikke ligner de klassisk hjemløse, slås de med nogle af de samme problemer, lyder det fra lektor i socialt arbejde Charlotte Vange Løvstad.

Skal man som medie holde sig fra at portrættere en ung kvinde, der skader sig selv, fordi det kan inspirere andre? Nej, lyder det fra de to eksperter, som Socialt Indblik kontaktede i kølvandet på en læserhenvendelse. Det er vigtigt, at medierne tager svære emner som selvskade og selvmord op og giver stemme til dem, det handler om. Men det skal ske uden blod og drama, da det risikerer at skabe den såkaldte copycat-effekt.

Hver fjerde borger, der henvender sig til kommunens borgerrådgiver, har under den kommunale sagsbehandling været udsat for forråelse, som fx ubesvarede opkald eller mails, afvisninger og en nedladende tone. Det viser et nyt forskningsprojekt, der for første gang kortlægger omfanget af forråelse. Den mest udbredte form for forråelse er at blive ignoreret af sagsbehandleren.

Dansk pædagogisk historie er fyldt med entreprenant superpower, som kan inspirere til en ny frisættende entreprenant pædagogik. Professionalisering og krav fra blandt andet politikere, forskere og forældre har indsnævret pædagogers handlerum og indskrænket den kreativt skabende pædagogik. Men entreprenørskab kan bringe den frie skaberkraft tilbage, lyder det fra Mikkel Snorre Wilms Boysen, der er bogaktuel med bogen ”Pædagogisk Entreprenørskab”.

Allerede som ganske lille var Fransiska Mannerup klar over, at plejefamilierne fik penge for at have hende boende. Det overraskede hende alligevel, hvor mange notater der handlede om, at hun var et barn, som krævede ekstra tillæg. Sådanne beskrivelser er med til at sygeliggøre børn, mener Fransiska, der i dag underviser kommende socialrådgivere i at skrive journaler, der bygger op frem for at pille ned.

Signe måtte tage tilløb i måneder, før hun læste sin journal. Læsningen gjorde hende vred og trist over mangler og misforståelser. Men der var også glimt af lys og overraskende viden om forældrenes forsøg på at bakke hende op. Hun ville også ønske, at hun havde fået lov til at være medforfatter til sin egen fortælling.

Det kan være udfordrende at dokumentere de resultater, man skaber som social iværksætter. Men det er samtidig helt nødvendigt, hvis man vil sælge sin ydelse og vinde udbud. Vi skal blive bedre til at snakke om dokumentation og gøre det med en vis stolthed, lyder det fra Charlotte Holmer Kaufmanas, tidligere leder af Vækstcenter for Socialøkonomiske Virksomheder.

Det kan være hård læsning for tidligere anbragte børn at læse de journaler, som fagprofessionelle har skrevet om dem – særligt hvis de føler sig misforstået. I bogen ”Blikke fra dem du skriver om” leverer antropolog Mette Larsen indsigt i, hvordan unge og voksne oplever det at blive beskrevet af professionelle og giver gode råd til socialrådgivere og andre, der fører journaler over børn og unges liv.

Eksperter og politikere har udråbt sociale iværksættere til at være den redningskrans, der skal sikre fremtidens velfærd. Sociale investeringer kan gøre kommunerne trygge ved at lægge velfærdsopgaver i hænderne på sociale iværksættere. I Aalborg Kommune har investeringerne skabt nye muligheder.

”På et tidspunkt var der én, der havde lagt billeder op, hvor hun var var blevet syet. Hendes ar var virkelig brede og store. Det ville jeg også have, så jeg skar så dybt, at jeg var ved at miste livet.” Sådan fortæller Mie, der i fem år delte både kærlige kommentarer og billeder af blodige snit og buler med andre piger på Instagram. I dag har hun brudt med netværket, men hun er stadig afhængig af at skade sig selv og kæmper for at bryde tabu om selvskade.

De mobber sig selv fra falske profiler. De opfordrer med hashtags andre til at chikanere dem. Og de udveksler blodige billeder af deres fysiske selvskade i hemmelige grupper. Gennem selvskadende handlinger på sociale medier forsøger unge at vinde kontrol over svære følelser. Men når selvskaden rykker online, risikerer den at bygge nye lag på mistrivsel – og at komplicere psykisk lidelse, lyder det fra eksperterne.

Vi er godt på vej til at skabe grundlaget for fremtidens undskyldninger, mener tidligere direktør i Socialstyrelsen Knud Aarup, mens historiker med speciale i de udviklingshæmmedes historie Bjarne Hesselbæk kalder udredningen af forholdene i særforsorgens institutioner en invitation til at lære og standse socialområdets deroute.

Kommunal støtte er et vilkår for de fleste sociale iværksættere. Men samarbejdet med kommunen kan synes som et tungt benarbejde i et uigennemskueligt vildnis. Partnerskab og fælles ejerskab er nøgleord, lyder det fra eksperter, der har undersøgt, hvad der skal til for at lykkes som social iværksætter.

Når regeringen siger offentligt undskyld for fortidens svigt af socialt udsatte, kan det sætte ofre fri af skam og være med til at transformere både deres og samfundets historie, vurderer antropolog Stine Grønbæk Jensen. Men de bør have anker i forpligtende samtale og aldrig stå alene, lyder rådet fra retoriker Lisa Storm Villadsen, som forsker i officielle undskyldninger.

Værdien af en undskyldning ligger ikke alene i anerkendelsen. En undskyldning til ofre for overgreb og svigt i handicap- og socialsektoren er fundament for traumebearbejdningen og hjælper offeret til at løse den gordiske knude af selvbebrejdelse, skyld og skam, der følger med kontroltab.

Selv om vi som samfund har brug for deres innovative løsninger, løber de sociale iværksættere ofte panden mod muren, når de forsøger at sælge deres idéer til for eksempel kommunerne. Vi skal fremme vilkårene for de sociale iværksættere ved at turde investere i sociale samfundsløsninger på linje med det grønne område, lyder det fra Akademiet for Social Innovation.

De psykiatriske patienter skulle behandles og udskrives efter kort indlæggelse. Og derfor lukkede man for 20 år siden værksteder og andre aktiviteter på de psykiatriske afdelinger. Nu er de på vej tilbage som en del af behandlingen. Fordi det virker.

Jord mellem hænderne, regndråber på kinden eller iskoldt vand på kroppen. I Krisecenteret Danner bruges naturen til at vække instinkter og sanser – og til at genskabe de fortællinger, som kvinderne har mistet i de voldelige forhold.

Hvordan bliver vi bedre til at behandle krigsveteraner med PTSD? Det spørgsmål har psykolog Sofie Folke og hendes kolleger i...

Plejebørn har brug for relationer, som ikke er betalte. Projekt ”Hobby venner” bringer plejebørn i kontakt med voksne, som deler deres kreative passion. Håbet er, at mødet om kreative projekter kan knytte bånd, der varer ved.

Op imod halvdelen af den danske befolkning har været udsat hændelser, der er så voldsomme, at de kan udløse traumereaktioner Med en traumebevidst tilgang kan blandt andet psykologer, læger og socialrådgivere blive bedre til at møde de traumatiserede.

Allerede som fireårig lærte Anne Kirketerp at strikke, tryllebundet. Tabet af broderen sendte hende dybt ind i skabertrangen. Altid har hændernes arbejde grebet hende, når meningsløsheden er trådt frem. Håndværk bør spille en langt større rolle i hjælpen til psykisk sårbare, mener Anne Kirketerp.