Artikler

En barndom med svigt, anbringelser og misbrug var medvirkende til, at det blev midlertidige boliger og lånte sofaer, der dannede ramme om Amanda Kristiansens liv op igennem hendes 20’ere, alt imens hun frygtede at ende på gaden. Vi skal være bedre til at spotte og hjælpe de unge sofasurfere, for selvom de ikke ligner de klassisk hjemløse, slås de med nogle af de samme problemer, lyder det fra lektor i socialt arbejde Charlotte Vange Løvstad.

Skal man som medie holde sig fra at portrættere en ung kvinde, der skader sig selv, fordi det kan inspirere andre? Nej, lyder det fra de to eksperter, som Socialt Indblik kontaktede i kølvandet på en læserhenvendelse. Det er vigtigt, at medierne tager svære emner som selvskade og selvmord op og giver stemme til dem, det handler om. Men det skal ske uden blod og drama, da det risikerer at skabe den såkaldte copycat-effekt.

Hver fjerde borger, der henvender sig til kommunens borgerrådgiver, har under den kommunale sagsbehandling været udsat for forråelse, som fx ubesvarede opkald eller mails, afvisninger og en nedladende tone. Det viser et nyt forskningsprojekt, der for første gang kortlægger omfanget af forråelse. Den mest udbredte form for forråelse er at blive ignoreret af sagsbehandleren.

Dansk pædagogisk historie er fyldt med entreprenant superpower, som kan inspirere til en ny frisættende entreprenant pædagogik. Professionalisering og krav fra blandt andet politikere, forskere og forældre har indsnævret pædagogers handlerum og indskrænket den kreativt skabende pædagogik. Men entreprenørskab kan bringe den frie skaberkraft tilbage, lyder det fra Mikkel Snorre Wilms Boysen, der er bogaktuel med bogen ”Pædagogisk Entreprenørskab”.

Allerede som ganske lille var Fransiska Mannerup klar over, at plejefamilierne fik penge for at have hende boende. Det overraskede hende alligevel, hvor mange notater der handlede om, at hun var et barn, som krævede ekstra tillæg. Sådanne beskrivelser er med til at sygeliggøre børn, mener Fransiska, der i dag underviser kommende socialrådgivere i at skrive journaler, der bygger op frem for at pille ned.

Signe måtte tage tilløb i måneder, før hun læste sin journal. Læsningen gjorde hende vred og trist over mangler og misforståelser. Men der var også glimt af lys og overraskende viden om forældrenes forsøg på at bakke hende op. Hun ville også ønske, at hun havde fået lov til at være medforfatter til sin egen fortælling.

Det kan være udfordrende at dokumentere de resultater, man skaber som social iværksætter. Men det er samtidig helt nødvendigt, hvis man vil sælge sin ydelse og vinde udbud. Vi skal blive bedre til at snakke om dokumentation og gøre det med en vis stolthed, lyder det fra Charlotte Holmer Kaufmanas, tidligere leder af Vækstcenter for Socialøkonomiske Virksomheder.

Det kan være hård læsning for tidligere anbragte børn at læse de journaler, som fagprofessionelle har skrevet om dem – særligt hvis de føler sig misforstået. I bogen ”Blikke fra dem du skriver om” leverer antropolog Mette Larsen indsigt i, hvordan unge og voksne oplever det at blive beskrevet af professionelle og giver gode råd til socialrådgivere og andre, der fører journaler over børn og unges liv.

Eksperter og politikere har udråbt sociale iværksættere til at være den redningskrans, der skal sikre fremtidens velfærd. Sociale investeringer kan gøre kommunerne trygge ved at lægge velfærdsopgaver i hænderne på sociale iværksættere. I Aalborg Kommune har investeringerne skabt nye muligheder.

”På et tidspunkt var der én, der havde lagt billeder op, hvor hun var var blevet syet. Hendes ar var virkelig brede og store. Det ville jeg også have, så jeg skar så dybt, at jeg var ved at miste livet.” Sådan fortæller Mie, der i fem år delte både kærlige kommentarer og billeder af blodige snit og buler med andre piger på Instagram. I dag har hun brudt med netværket, men hun er stadig afhængig af at skade sig selv og kæmper for at bryde tabu om selvskade.

De mobber sig selv fra falske profiler. De opfordrer med hashtags andre til at chikanere dem. Og de udveksler blodige billeder af deres fysiske selvskade i hemmelige grupper. Gennem selvskadende handlinger på sociale medier forsøger unge at vinde kontrol over svære følelser. Men når selvskaden rykker online, risikerer den at bygge nye lag på mistrivsel – og at komplicere psykisk lidelse, lyder det fra eksperterne.

Vi er godt på vej til at skabe grundlaget for fremtidens undskyldninger, mener tidligere direktør i Socialstyrelsen Knud Aarup, mens historiker med speciale i de udviklingshæmmedes historie Bjarne Hesselbæk kalder udredningen af forholdene i særforsorgens institutioner en invitation til at lære og standse socialområdets deroute.