”Hvis ikke vi selv er tydeligt stolte over vores job i ældreplejen, så forstår andre ikke, hvor vigtigt et job vi har”. Det fortæller Saleem Nanji, der arbejder som trivselskoordinator på Plejecentret Ingeborggården. Her har han åbnet plejecentret for omverdenen for at vise, hvordan de ældre mennesker ikke blot er nogle, der skal have "tørret røv". Det er et job med både høj faglighed og betydning, fortæller han.

God velfærd begynder med dygtige ledere, der holder. Men velfærdslederen er under pres fra mange sider. Forskning viser, at omkring halvdelen af lederne på velfærdsområdet har overvejet at forlade jobbet inden for det sidste halve år. De primære årsager, lederne angiver, er arbejdspres og manglende indflydelse i jobbet. Derfor sætter Socialt Indblik og Center for Velfærdsledelse i Praksis velfærdslederens trivsel i fokus med en konference på Hotel Nyborg Strand fredag den 12. marts 2027.

Da fodboldklubben Nørrebro United flyttede tigerheltetræning for de små børn og deres forældre ud i de almene boligområder, kunne de tiltrække de familier, der ikke kom af sig selv. Det er en model, man kan bruge bredt i foreningslivet, lyder det fra forsker Aske Tybirk Kvist. Særligt samarbejdet med de boligsociale medarbejdere gør en forskel.

Folkemødet 2026 bliver tre dage, hvor vi sætter en lang række temaer til debat, som vi har arbejdet med i årets løb – og som vi arbejder videre med efter dette års Folkemøde. Uanset om du er med på Bornholm eller ej, så er du med os. De fleste arrangementer og samtaler bliver til podcasts og artikler hen over sommeren og efteråret.  Tjek programmet ud her.

Mange lærere kender situationen. Eleven er testet ordblind, læse-skriveteknologien er installeret, og hjælpen er på plads. Alligevel er der modstand. Ifølge de to læsevejledere og dysleksieksperter Mie Askjær Midtgaard og Mette Bach Laursen skyldes det ofte, at ordblindheden ikke kun handler om bogstaver og lyd. Den handler også om selvværd og følelsen af at være forkert.

Mange børn kæmper med mistrivsel i skolen og langvarigt fravær. Det gælder ikke mindst børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet. Så hvordan kan vi sætte særligt fokus på de børn og hjælpe dem tilbage i en tryg og god skolegang? Det fortæller lærer og ekspert i skolefravær Anne Vestergaard Jensen i et særligt arrangement hos Mervib.

Mange elever med ordblindhed, ADHD eller autisme kæmper ikke kun med det faglige i skolen. De kæmper også med overblik, usikkerhed og en voksende frygt for at fejle. Ifølge lærer og dysleksiekspert Line Leth Jørgensen er det netop derfor, struktur, tydelighed og små greb i undervisningen kan få stor betydning – ikke kun for nogle få elever, men for hele klassen.

På DrengeAkademiet mødes drenge, der ofte har mistet troen på sig selv fagligt og i nogle tilfælde også socialt. Mange kommer med en fortælling om, at de ikke kan finde ud af at gå i skole. Men ifølge folkene bag DrengeAkademiet kan faste rammer, tydelige mål og voksne med høje forventninger være med til at vende skoleskepsis til motivation og faglig stolthed.

Jim Latrache gik ud af 9. klasse “med røven i vandskorpen”, som han selv formulerer det. Senere sad han i en fængselscelle med høretelefoner på, Mozart i ørerne og tog en HF-eksamen med et gennemsnit på 11,7. Hans historie handler om, hvad der kan ske, når et menneske bliver mødt på en anden måde – og når nogen insisterer på, at man er andet end fejl og forstyrrelse. Sammen med sin kone Nicoline Latrache Qvortrup har han skrevet bogen ”Neurospicy”, og deres budskab er, at vi skal hjælpe børn til at se mulighederne i neurodiversitet frem for at gøre dem til problemet.

Alt for mange børn bliver i dag gjort til problemet i skolen, mener Manu Sareen. Men det er ikke børnene, der fejler noget. Det er de rammer, de bliver mødt med. Han har set, hvad der sker, når rammerne ændres – og når børnene mødes på en anden måde.

Selvom idrætsforeningerne er åbne for alle, er der, Ifølge forsker Aske Tybirk Kvist, en række barrierer, der står i vejen for, at de mindre ressourcestærke familier finder derhen. Sammen med fodboldklubben Nørrebro United forsøger han at bygge bro der, hvor afstanden til foreningslivet er størst. Og det ser ud til at lykkes.

Da Rike Freyermuth fik diagnosen paranoid skizofreni, mistede hun forbindelsen til både krop og livsmod. I kunsten fandt hun en vej tilbage – og et håb om en mere menneskelig psykiatri. På Amager arbejder kunstnere, brugere og psykiatere med dans og performance for at skabe plads til krop, sårbarhed og ømhed.

De var født i Danmark og havde aldrig oplevet krigstraumer, alligevel var to ud af tre af de flygtningebørn, som forsker Nina Thorup Dalgaard, talte med, i mistrivsel. Forældrenes traumer fra deres hjemlande havde sat sig i dem som blandt andet angst og depression. Og de er langt fra alene. Mange børn i Danmark vokser op med traumatiserede forældre og er dermed i risiko for at udvikle psykiske lidelser. Dem kan vi blive langt bedre til at få øje på og hjælpe.

Når vi bevæger os på måder, hvor krop og hjerne arbejder sammen, kan det bryde fastlåste, negative tanker og skabe nye mentale vaner og trivsel. Dans er et af de mest forfinede redskaber til at skabe nye positive forbindelser i hjernens styresystem, vurderer hjerneforsker Nicole Vignola.

Tilliden mellem systemet og borgere med handicap har aldrig været lavere, fortæller Susanne Olsen, der er landsformand for Dansk Handicap Forbund. Lige nu får forbundet flere og flere henvendelser fra medlemmer, hvor deres sag er blevet til en konflikt. Vi skal tilbage til en værdig dialog, hvor sagsbehandlerne har fagligt råderum til reelt at lytte til borgernes behov, mener Susanne Olsen.

Som barn blev Liv Holm stemplet som uromager. Hendes indre uro bragte hende gang på gang på tynd is. Som andre med uopdaget ADHD følte hun sig misforstået. I hændernes arbejde fandt hun altid den ro, hun manglede. Når hun byggede eller skabte noget, var det, som om noget løsnede sig indeni.

At strikke, snitte, male eller lave keramik kan give psykiatriske patienter ro, lyst og mening med livet. Vejen til mental sundhed går gennem sanserne. Derfor bør psykiatrien genindføre de kreative værksteder, der tidligere var en del af behandlingen, mener neurobiolog Theresa Schilhab og tidligere psykiatrisk overlæge på Sct. Hans Hospital, Karin Garde.

Psykolog Karen Wichmann har set, hvordan skyld og skam langsomt nedbryder medarbejdere i omsorgsfagene, når de forsøger at løfte opgaver, som er umulige at løfte. Hun vil gøre op med en grænseløs omsorgskultur og lære både medarbejdere og ledere at sætte grænser. Men det handler ikke bare om at sige fra. Hun kalder på et opgør med det, hun kalder ”myten om den usårlige hjælper”, og på at arbejdsfællesskaber tør tale om det, der skaber skyld og skam.

Højt alarmberedskab. Skyld og Skam. Og en følelse af at have mistet sig selv. Belastningsreaktionerne står i kø, når de voldsudsatte kvinder ankommer til krisecenteret Kvindehjemmet. Mens traumebehandling er nødvendigt for en del af kvinderne, lykkes det andre at finde tilbage til sig selv gennem ny forståelse af, hvad de har været udsat for – og ved igen at mærke, hvem de er, og hvad de ønsker.

Børn og unge, der har været udsat for vold i nære relationer, reagerer forskelligt på de belastninger, de er udsat for. Men hvornår er det naturlige og forventelige reaktioner, der går over med tiden? Og hvornår er der tale om egentlige belastningsreaktioner – eller måske ligefrem traumatisering? Når psykolog Tina Rathje undersøger voldsudsatte børns trivsel, tager hun flere redskaber i brug.

Sex, der opsøges uden lyst. Eller sex med det formål at få den anden til at påføre sig skade. Der gemmer sig ofte store traumer bag, når unge bruger sex til at skade sig selv. Derfor skal vi have langt mere øje for den såkaldte seksualiserede selvskade, som et større og større antal unge bruger, og som indtil for nylig var ubeskrevet i Danmark. Den gode nyhed er, at vi godt kan hjælpe dem.

”Afhængigheden af kokain havde stået på i over et år, og jeg havde ikke lyst til at leve længere. Jeg åbnede min computer uden et bevidst formål og begyndte at skrive. Ordene på skærmen formede sig til en undskyldning til mig selv”. Sådan skriver Sasia, der er én af forfatterne til bogen ”Mine ar lyser dagen op”, der netop er udkommet. I bogen giver syv unge rå, ærlige og poetiske fortællinger om deres barndom og ungdom med psykiske lidelser og et massivt misbrug. Om ikke at passe ind, om mobning og om alkohol og stoffer, der blev både en løsning og en forbandelse. Vi bringer her kapitlet med titlen ”Point of no return”.

”Jeg ville ønske, at jeg kunne vise folk, hvordan det er at være i min krop, i mit hoved, i mit nervesystem”. Det skriver Nona, der er én af forfatterne til bogen ”Mine ar lyser dagen op”, der netop er udkommet. I bogen giver syv unge rå, ærlige og poetiske fortællinger om deres barndom og ungdom med psykiske lidelser og et massivt misbrug. Om ikke at passe ind, om mobning og om alkohol og stoffer, der blev både en løsning og en forbandelse. Vi bringer her teksten med titlen ”Vrede”.

Når skoleelever har behov for støtte eller ikke trives, er deres retssikkerhed afgørende. Men en ny rapport fra UNICEF Danmark viser, at den halter på flere områder. Skoleledere er i problematisk dobbeltrolle, når de træffer vidtgående afgørelser, børn og forældre inddrages ikke systematisk, og klagevejene er uklare. Louises datter blev tvangsflyttet fra skolen uden høring, inddragelse eller klagemulighed.

I bogen ”Mine ar lyser dagen op” giver syv unge rå, ærlige og poetiske fortællinger om deres barndom og ungdom med psykiske lidelser og et massivt misbrug. Om ikke at passe ind, om mobning og om alkohol og stoffer, der blev både en løsning og en forbandelse. Men det er også en bog om, at der er en vej ud, selv når alt ser mørkt og håbløst ud.

Økonomiske hensyn der vejer tungere end faglige vurderinger, ulovlig praksis og utilstrækkelige indsatser. Det er virkeligheden for en stor del af landets socialrådgivere, viser en ny undersøgelse.

”Børn i udsatte positioner har ofte ikke mødt voksne, der har vist dem glæden ved fordybelse. De har ikke fået oplevelsen af, at det kan give mening at bruge sig selv – hverken bogligt eller kreativt”. Det fortæller skoleforsker Louise Klinge i et kapitel i bogen ”Om at danse med børn”, som handler om skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Louise Klinge fortæller, hvordan hun ser fagligheden som en vej til livsglæde, og hvordan vi i den ideelle verden ikke havde behov for specialskoler. Vi bringer her et uddrag af kapitlet.

”Du kan altid kan få et job i hjemmeplejen. Så kan du tørre lidt røv på de gamle”. Det er den fordom, som filminstruktør Frelle Petersen gør op med i sin nye anmelderroste film ”Hjem kære hjem”. Filmen viser, hvordan det at yde omsorg for andre kan slide så meget, at man risikerer at løbe tør for empati i både sit arbejde og privatliv. Det er en hyldest til en faggruppe, fortæller Frelle Petersen. Men hvorfor skal vi hylde den faggruppe?

Efter otte år, adskillige indlæggelser og forkerte diagnoser blev Maiken Svendsen endelig set og forstået i mødet med en psykolog med speciale i autisme. Nu bruger hun sine erfaringer til at få psykiatrien og samfundet til at forstå autismen indefra.

Socialt Indblik sætter en lang række temaer til debat på årets folkemødeprogram, der tæller 26 arrangementer på de tre dages Folkemøde.

Viktoria Holsting skar i sig selv for at dæmpe et indre kaos. Hendes forældres ro og rummelighed blev afgørende for, at hun kunne slippe fri af selvskaden. Følelser af skyld og skam kan forstærke selvskaden, og følelsen af at spille fallit som barn og forældre kan tage magten. Derfor er vi nødt til at møde selvskade med større rummelighed og ro, mener hun.

Signe havde vænnet sig til altid at være fagligt bagud i skolen. Det, sammen med de mange år med mobning, havde fået hende til at udvikle en følelse af ikke at være god nok til at gå i skole. Så skiftede hun klasselokalet ud med et skolelandbrug, hvor hun skulle bruge hænderne i en hverdag med dyr, frisk luft og meningsfyldt arbejde.

Man kan anskue stalking som et slags ’fix’, som stalkeren er blevet afhængig af. Derfor bliver stalkere ofte ved med at stalke, indtil de kommer i behandling. Når psykolog Laurids Møller møder stalkingudøverne hos Dansk Stalking Center, hjælper han dem ud på en rejse gennem erkendelse, skyld og skam, og for ni ud af ti lykkes det at komme ud på den anden side.

Når den anerkendte dokumentarfotograf Marie Hald insisterer på at portrættere tykaktivister og anorektikere og deler sine egne erfaringer om at vokse op med uopdaget OCD og ADHD, er motivet det samme: Hun vil lyse på skammen og være den sårbare rollemodel, som hun selv har savnet.

Hvorfor går du ikke bare? Sådan lyder spørgsmålet til voldsramte kvinder ofte. Men det er ikke altid, at volden stopper, bare fordi kvinden går. Og ofte spiller retssystemet en afgørende rolle for, at volden fortsætter efter bruddet. Det fortæller den norske professor i sociologi Margunn Bjørnholt. Hun efterlyser større viden om, hvad vold er. For alt for ofte lytter systemet mere til voldsudøveren end til den, der er udsat for vold.

Tegnene på psykisk vold er ofte usynlige, og vi kan ikke regne ud, hvem den rammer. Men det kan lade sig gøre at spotte tegnene. Derfor bør læger, sygeplejersker, jordemødre og andre fagpersoner insistere på at spørge ind, også når de er i tvivl, slår nye retningslinjer fast. Det hjælper at række ud til kollegaer, sætte ord på usikkerheden, når den opstår, lyder rådet fra psykolog fra Lev Uden Vold.

Psykisk vold er den voldsform, der har de største mentale konsekvenser. Det var konklusionen, da psykolog og forsker Sarah Bøgelund Dokkedahl fulgte 150 voldsudsatte kvinder på krisecenter. Men mens nogle udvikler PTSD eller kompleks PTSD i kølvandet på den psykiske vold, lykkes det andre at bearbejde deres traume. Vores ressourcer og tidligere traumatiske hændelser – og også vores køn – er med til at bestemme, hvordan vi påvirkes.

Psykisk vold skal bringes frem i lyset. For børnenes, de voksnes og samfundets skyld. Det siger justitsminister Peter Hummelgaard, der bakker op om kampagnen Frem i lyset, der skal skabe opmærksom på psykisk vold og konsekvenserne af volden. Der mangler nemlig viden og opmærksomhed på den psykiske vold, og kampagnen vil med film og podcast fortælle danskerne, hvordan den psykiske vold kan vise sig.

Børn har ret til at blive hørt og set som selvstændige individer. Det har været Marie Møller Christensens mantra, siden hun for 28 år siden startede som pædagog på kvindekrisecenteret Kvindehjemmet. Dengang blev børnene mest af alt anskuet som vedhæng til deres mødre. I dag har de stemme og rettigheder – og plads til at udtrykke deres tanker.

Hver anden tirsdag mødes en flok børn og unge, der er vokset op med vold, i en børnegruppe. Her er der plads til at vende store spørgsmål som angsten for at komme til at ligne sin far, spejle sig i hinanden og grine sammen. Nogle af børnene har været med i så mange år, at de er blevet til unge mennesker, for i børnegruppen kan man være med så længe, som man vil.

Nyt netværk og ny forståelse af sig selv og sine handlemuligheder. Gevinsten var stor for den første gruppe af kvinder, der deltog i Kvindehjemmets gruppe for kvinder, der er flyttet i egen bolig. Men det, der virkede for den gruppe af kvinder, virker ikke nødvendigvis for alle. Efterværn skal tilrettelægges nøje efter, hvor deltagerne er i deres voldsbearbejdelse.

Traumer og psykisk sygdom er blevet en stærk valuta i medierne. Men mediernes lineære traumedramaturgi er også forførende og farlig. For spejler vi os ukritisk i mediernes fortællinger, fortegner vi virkeligheden, lyder advarslen fra Anna Juul, som har erfaring med psykisk sygdom, er forfatter og medlem af Psykiatrifondens bestyrelse. Hun efterlyser de sande mørke historier, som ikke ender i opbyggelig forløsning.

At bære på et traume kan føles som at være et puslespil, nogen har tabt på gulvet. Traumer sætter sig i alle kroppens organer, forstyrrer kropsfornemmelsen og gør det umuligt at sætte grænser. Kroppen husker traumet. Derfor er det fatalt, at kroppen ofte overses i behandlingen. For vi kan ikke nøjes med at tale os igennem dem, mener Inge Svane. I bogen ”Find hjem til dig selv igen” leverer hun viden og redskaber til, hvordan man kropsligt kan bearbejde traumer.

Fem år efter, psykisk vold blev gjort strafbart, mangler loven om psykisk vold stadig at vise sin effekt. Derfor er der brug for en evaluering af loven. Og der er brug for mere voldsfaglig viden hos blandt andet politi og dommere. Sådan lød nogle af budene, da et panel af politikere diskuterede, hvordan loven om psykisk vold virker i praksis.

Hvert år anmeldes omkring 500 sager om psykisk vold til politiet, men kun i få af dem rejses der tiltale. Vi er nødt til at prøve langt flere sager ved retten, hvis vi skal finde ud af, hvad der skal til for at blive dømt for psykisk vold. Sådan lyder det fra Lev Uden Vold, der har undersøgt samtlige domsafsigelser i psykisk vold over et år.

Da Marie valgte at melde sin ekskæreste for psykisk vold, havde hun ingen idé om, hvor retraumatiserende det ville være at dykke ned i det bevismateriale, der skulle sandsynliggøre, at hun havde været udsat for vold ¬– og at sidde i retssalen, hvor forsvareren brugte ekskærestens metoder til at så tvivl om det, hun sagde.

Otte unge voksne giver med bogen ”Kh Børnene” et indblik i, hvad det vil sige at vokse op i et hjem, hvor fysisk og psykisk vold er en del af hverdagen – og hvor de voksne, der kunne have hjulpet, lukkede øjnene. Direktør i Barndom uden vold, der står bag bogen, håber, at de unges vidnesbyrd kan starte en bevægelse, hvor inddragelse af børn og unge bliver mere end ’et flueben på et stykke papir’.

”Min mor hader at snakke om det, der skete med mig. Det er for hårdt at huske tilbage på, siger hun, som om hun var den, der gik igennem det. Jeg ville ønske, jeg også kunne pakke resterne af min barndom ned i papkasser i et aflåst rum, som hun har gjort. Men her i denne tekst pakker jeg noget af smulderet frem for dig”. Sådan skriver Kayla i et kapitel af bogen Kh Børnene, hvor otte unge voksne fortæller om deres oplevelser med vold i familien. Vi bringer her Kaylas kapitel.

”Familien er som fremmede mennesker, der intet vil have med dig at gøre. Mennesker, der ikke ser dig, ikke hører dig”. Sådan skrive Glara Codar i bogen ”Kh Børnene”, hvor otte unge voksne fortæller om deres oplevelser med vold i familien. De otte fortællinger giver et helt unikt indblik i den nærmest ufatteligt tykke kæde af svigt, som er blevet lagt på deres skuldre. Vi bringer her Glaras kapitel.

Vi er nødt til radikalt at redigere måden, vi taler om omsorg på, hvis vi vil løse den udmatningskrise, vi ser på social- og sundhedsområdet og i psykiatrien, mener Emma Holten. Hun vil give fodfolket i omsorgssektoren mod, mandat og argumenter på hånden, så de kan sige fra, når ledelsen forsøger at servere endnu en spareøvelse indpakket i det, hun kalder ’new management bullshit’.

Mathias har haft skolefravær. Nu spørger han eksperterne, hvad vi skal gøre for at hjælpe andre børn.

Hvordan hjælper vi voldsudsatte kvinder, der har været på krisecenter, til et nyt liv uden vold?

Tag med antropolog og senopforsker Sine Plambech på rejse ind i sexarbejdernes verden.

Hvad er en psykiatrisk diagnose, og hvordan kan vi bruge dem? Freja Sangild Boysen og Peter Lund Madsen fortæller om mental sundhed, og hvordan diagnoser bør betragtes som et værktøj og kun er en brøkdel af et menneskes hele historie.

Start fredagen med mental morgengymnastik med krise- og organisationspsykolog Rikke Høgsted og hendes maskot ”Hero”.

Kim tager os med på byvandring i skyggesiderne af en pæn jysk provinsby og fortæller om et liv på gaden med misbrug, kriminalitet, vold, skyderi, værdier, regler og hævn. Og om et opgør med fortiden, være modig og turde at komme videre.

Bliv klogere på konkrete metoder og erfaringer med, hvordan man kan styrke børn og unges stemme i deres egne børnesager.

Siden han som 40-årig fik stillet diagnosen, har journalist og forfatter Mikkel Bech kortlagt sin ADHD og søgt de redskaber, han selv savnede. Dem deler han i bogen ”Min (u)perfekte hjerne” i håb om at inspirere andre til, hvordan de kan skabe et liv i balance, vende kernesymptomer til kvalifikationer og gøre deres ADHD til deres wingman/woman.

Socialt Indblik giver særligt stemmer til de levede erfaringer i årets folkemødeprogram, der tæller 22 arrangementer på de tre dages Folkemøde.

Der kunne gå dagevis, hvor han ikke magtede at gå i skole. Og senere betød manglende skoletilbud, at han i månedsvis gik derhjemme – uden noget at foretage sig. I dag er Mathias Vinsten Munk 17 år og ved endelig, hvad det vil sige at trives i skolen. Med den rette hjælp, mener han, at han havde kunnet få den erfaring langt tidligere.

Seksualundervisningen på STU er ligesom på alle andre ungdomsuddannelser vigtig. Og bor de unge på et børne- og ungehjem, er det afgørende, at der også her er et miljø, hvor man kan tale åbent om krop, grænser og seksualitet. Men hvordan skaber man dialog og seksualundervisning målrettet unge med forskellige psykiske, sociale og fysiske udfordringer – og på en måde, hvor både de voksne og de unge føler sig godt tilpas? Det giver to eksperter deres bud på.

Vi sygeliggør og individualiserer mistrivsel frem for at arbejde med det pædagogisk og strukturelt. Sådan lyder det fra en læge og en antropolog, der har skrevet bogen ”Snart er vi alle patienter”. I psykiatrien diagnosticerer vi, ifølge de to, mennesker, der ingen funktionsnedsættelse har.

Hvis vi vil mistrivslen blandt børn og unge til livs, må vi styrke pædagoguddannelsen og skabe rammer til børnefællesskaber båret af kreativitet og pædagogisk passion, lyder opfordringen fra Red Barnets generaldirektør Johanne Schmidt-Nielsen, der kalder det et regeringsansvar, at det igen bliver attraktivt at være pædagog.

Serveres en autisme-diagnose med viden om, hvad den betyder specifikt for dig, og med mulighed for at få støtte, så kan den være en stor hjælp og en vej til at forstå sig selv. Sådan lyder det fra Naja Føste, der for nylig blev valgt som forperson for Autisme Ungdom, og som mener, at det er overvejende positivt, at flere bliver diagnosticeret med autisme.

Med kunsten som redskab kastede kunstnerne Kenneth Balfelt og Johan August sig sidste år ud i at løsne en fastlåst konflikt på Maria Kirkeplads i København. På pladsen overnattede en flok migranter, fordi de ikke havde andre steder at gå hen. Kirken var magtesløs, naboerne rasende og kommunen passiv. Kunne de gennem kunsten skabe forsoning og forandring?

Vi må stoppe individualiseringen. Og forstå at stress handler om dårlig organisering, manglende mening og manglende overblik i arbejdet. Stresskurven skal knækkes fra toppen – for ledelsen kan ikke længere bare skifte medarbejderne ud med nye, når de går ned med stress. Vi har al den viden, som er nødvendig for at forebygge. Kun handling mangler, lyder opråbet fra psykolog og ledelsescoach Else Kathrine Relster.

Man kan være født med nogle gener, der ligger parat til at give en vis grad af ADHD- eller autismesymptomer. Men de miljømæssige faktorer, vi møder, kan enten aktivere de anlæg, vi er født med – eller omvendt gøre, at generne ikke i samme grad bliver aktiveret. Det fortæller professor i børne- og ungdomspsykiatri Per Hove Thomsen. Han forklarer, at bruges diagnosen rigtigt, kan den øge forståelsen af et menneskes udfordringer.

Når det lykkes at få øje på ressourcerne bag det, der gør livet svært for udsatte børn og unge, og tale styrkerne frem, får det en overraskende effekt. Det dobbelte blik, som vender udfordringer til styrker, kan skabe afgørende følelsesmæssig ro i sagen – også hos socialrådgivere, plejeforældre og andre professionelle voksne, viser et nyt studie. Vi bør give meget mere plads til at skabe ro i børnesager, lyder det fra professor Hanne Warming.

Alt for ofte spænder økonomiske hensyn, manglende ressourcer og fordomme ben for reel børneinddragelse, lyder det fra professor Hanne Warming, der i mere end 30 år har forsket i feltet. Hun frygter, at løfterne om mere børneinddragelse i barnets lov kan ende med at løbe ud i sandet og stik imod hensigten skade udsatte børn. For børneinddragelse kræver tid og ressourcer, som endnu ikke er fulgt med loven.

Hvad er alternativet? svarer speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Pernille Juul Darling, når man spørger til den eksplosive stigning i ADHD- og autismediagnoser. For selvom symptomerne ikke er så tydelige for alle, som de var tidligere, så sender rammerne langt flere børn og unge ud i mistrivsel. Vi har skabt et børne- og ungdomsliv, hvor det kan være svært at trives i, hvis man ikke er 100 procent gennemsnitlig, mener Penille Juul Darling.

Der skal færre og færre symptomer til at få en diagnose som ADHD eller autisme. Det har ført til en eksplosiv stigning i antallet af disse diagnoser. Men med de mange diagnoser risikerer vi ikke bare at miste alvoren i diagnosen, vi forsømmer også at undersøge, hvad den stigende mistrivsel egentlig handler om, mener forsker i psykiske diagnoser Sebastian Lundström.

Forråelse er et ”vildt problem”, mener psykolog Dorthe Birkmose, der gennem 20 har beskæftiget sig med at forklare og finde løsninger på risikoen for forråelse. I en række nye afsnit af vores podcastserie ”Forråelsens ansigter” forsøger Dorthe Birkmose at filtre lidt at det vilde garnnøgle op sammen med en række medarbejdere. Og vi får i de kommende programmer bud på løsninger.

I en lukket gruppe på Facebook henter medlemmerne støtte hos hinanden, når de rammes af svære selvmordstanker. Her finder de forståelse, genklang og empati. Men de efterlades samtidig alene med ansvaret for at risikovurdere hinandens selvmordstanker. Vi er nødt til at vise langt større interesse for det liv, der udspiller sig i grupper på nettet, fastslår to eksperter.

Som læge oplevede Katharina Oravsky Sandström, at det var utilstrækkeligt alene at fokusere på patienternes somatiske sygdom. Når hun var færdig med at dokumentere de nøgterne fakta i patienternes journal, fortsatte hun journalskrivningen over patientens levede liv og oplevelser i sin egen notesbog.

I over 20 år har Lisa Holmfjord som socialrådgiver hjulpet kvinder, der har været udsat for overgreb. Som forfatter vil hun skabe forståelse for overgrebs komplekse psykologi. Det er ikke, fordi man i udgangspunktet er offer, at man bliver udsat for overgreb. Det er overgrebet, der gør ofrene til ofre, slår hun fast. Og samfundets opfattelse af overgreb og ofre har afgørende indflydelse på, hvordan domstole og myndigheder forholder sig, argumenterer hun.

De unge kan synge, tegne eller skrive deres oplevelser ud i digte, breve, billeder eller lyd. Det giver dem mulighed for at bruge det stærkeste sprog, de har, og giver de voksne indsigt i værdifuld viden.

”Jeres søn ligger på autismespektret og har en særlig form for autisme kaldet GUA,” sagde lægen, og så brød jeg helt sammen. Ingen samlede os op, vi var bare i et vakuum.” Sådan fortæller Line, der er mor til Bror på ni år. Hun fortæller her om mødet med systemet og om livet for både hende og resten af familien som pårørende. Et liv med skyld, sorg og magtesløshed. Fortællingen er et uddrag fra bogen ”Bogen til pårørende” af journalist Tea Sletved.

Hvordan i alverden gik det til, at kvindeanstalten på Sprogø i sin samtid blev betragtet som både progressiv og human?

Når fagprofessionelle beskriver udsatte børn og unge er de med til at definere børn og unges selvfortælling. For de ord og perspektiver, vi vælger, definerer opfattelsen af virkeligheden. Til vores Socialt Indblik Live kan du og dine kolleger blive klogere på konkrete metoder og erfaringer med, hvordan man kan styrke børn og unges stemme i myndighedernes sagsbeskrivelser af dem.

Mie og Fransiska var begge unge, da de første gang stod frem i medierne med deres personlige historier. Mie om selvskade. Fransiska om at være anbragt som barn. Snart ti år senere stiller de fortsat op, for de mærker, at deres perspektiver gør en forskel hos både praktikere og politikere. Men de mærker også, hvad det betyder, når deres historie bliver allemandseje – og der er frit slag for kommentarer på sociale medier. Både medier og organisationer har et ansvar for at passe på mennesker, der stiller sig frem.

Når mennesker med levede erfaringer står frem i medierne, bidrager de med en vigtig og nødvendig indsigt. Men hvordan passer vi som medier bedst på de mennesker, der stiller sig frem med deres sårbare historier? Lev Uden Vold har sammen med fem andre organisationer udgivet ”8 gode råd til journalister om vold i nære relationer”, der skal styrke de etiske overvejelser. Dansk Journalistforbund hilser rådene velkomne.

For mange praktiserende læger er det svært at tale med patienten ikke-lægefaglige emner. Men særligt i forhold til mennesker med svær psykisk sygdom kan det være med til at opbygge en vigtig relation og få øje på kompleksiteten, fortæller Anne Møller, der står bag SOFIA-projektet. Projektet førte for to år siden til muligheden for at tilbyde længere konsultationer til mennesker med svær psykisk sygdom. Men skal konsultationerne virke, skal lægen klædes på til mødet.

Vi skal stoppe diskussionen om, hvorvidt der er mistrivsel blandt børn og unge i skolen. For det er der. Men der er også masser af viden, løsninger, muligheder og ildsjæle, som der er behov for at samle og sætte i spil. Det er essensen af en bevægelse, der lige nu på aktivistisk græsrodsmanér er ved at rejse sig.

Antropolog Mette Larsen har forsket i, hvordan socialrådgivere og andre professionelle kan inddrage børn og unge i journalskrivningen. Nu rejser hun rundt i landet og underviser socialrådgivere i, hvordan de kan ændre praksis. For mange er det en øjenåbner og en gamechanger, der vækker tillid og styrker samarbejdet mellem den unge og de sociale myndigheder.

Som arkitekt har Mette Borup altid været optaget af, hvad de fysiske rammer betyder for livet, der leves i dem. Derfor gav det mening, da hun som frivillig fik mulighed for at hjælpe voldsramte kvinder med at opbygge et trygt hjem.

Et netværk med andre kvinder og en fast frivillig at mødes med. Eller en arkitekt, der hjælper med at gøre den nye bolig til et hjem. Med indsatserne Q-net og Fra Bolig til Hjem lykkes det Røde Kors at hjælpe voldsudsatte kvinder med at finde fodfæste efter et ophold på krisecenter. For Vilja betød Q-net, at hun fandt et forbillede og genvandt troen på, at hun kunne skabe nye relationer.

For Hanne Miris Møller blev spiseforstyrrelsen og træningsafhængigheden et panser, som hun kunne bruge til at skærme sig fra livet og holde andre mennesker på sikker afstand. Behandlingen af spiseforstyrrelser i psykiatrien fokuserer for lidt på tryghed og tilknytning, mener hun. I bogen ”Med kroppen som gidsel” leverer hun i samarbejde med sin psykolog Mia Beck Lichtenstein et nyt bud på, hvilken rolle nye trygge tilknytningserfaringer kan spille i behandlingen af spiseforstyrrelser.

Hver fjerde kvinde på landets kvindekrisecentre er genganger. Tre måneder efter et ophold på et krisecenter har hver tredje kvinde igen været udsat for vold. Hjælp og støtte i overgangen fra krisecenter til egen bolig kan hjælpe kvinderne til at holde sig fri af volden, men da hjælpen ikke er lovpligtig, må mange af kvinderne kigge langt efter den.

Først som 42-årig fik journalist og forfatter Clara Törnvall med sin autismediagnose forklaringen på sin evige angstfyldte oplevelse af at stå udenfor. Med bogen ”Autisterne – Om kvinder på spektret” vil hun gøre op med en stereotyp opfattelse af autisme, som er ensporet og har overset kvinderne. Vi bør stoppe med at værdilade diagnoser og acceptere, at hjerner fungerer forskelligt. Det er ikke kun de såkaldt neuroatypiske, der skal tilpasse sig, mener hun.

Juletræ med pynt fra top til tå, bunker af gaver og godter – og en nisse, der hver morgen efterlader en overraskelse i børnenes julesokker. For mange af de voldsramte kvinder og deres børn, der bor på Danner Krisecenter, har julen været en svær tid. Derfor er det vigtigt at skabe traditioner og positive minder. Men der skal også være plads til at tale om de følelser, der ofte bliver forstørret i julen – og til at støtte børnene, der måske savner far.

Har din læge rørt ved dig i dag? Det kan være et relevant spørgsmål at stille en person med svær psykisk sygdom. For mange sundhedsprofessionelle overskygger den psykiske sygdom nemlig så meget, at de forsømmer at røre ved og undersøge patienter med psykisk sygdom fysisk, selvom de har fysiske smerter. Dermed risikerer de at overse sygdomme. Når mennesker med psykisk sygdom møder sundhedsvæsenet, sætter det spot på den uhensigtsmæssige opdeling i somatik og psykiatri, mener Iben Emilie Christensen, der i forbindelse med sin ph.d.-afhandling tog med patienterne rundt i sundhedsvæsenet.

Børn og unge, der har psykiske lidelser og samtidig misbruger rusmidler, er blevet glemt i politikernes 10-årsplan for psykiatrien, mener organisationsfolk. Mens denne helt unge dobbeltramte gruppe må vente på, at politikerne handler, gør mange fagprofessionelle, hvad de kan for at skabe forandring: De udvikler deres faglige kompetencer og afprøver nye samarbejdsmodeller på tværs af kommuner og regioner.

Der har lydt ros til den nye hjemløsereform, der skal flytte hjemløse borgere hurtigt ud fra herberger og forsorgshjem og ind i egen bolig. Housing First virker, og ingen har godt af at opholde sig længe på et herberg. Men skal det lykkes at gøre op med hjemløsheden i Danmark, som er reformens mål, er det vigtigt, at borgerne får den støtte, der er nødvendig. Og her kan samarbejdet mellem civilsamfundsorganisationer og kommuner blive afgørende, lyder det fra nogle af de aktører, der lige nu skal til at gøre reformen til en realitet.

Op imod halvdelen af den danske befolkning har været udsat for hændelser, der er så voldsomme, at de kan udløse traumereaktioner. Med en traumebevidst tilgang kan blandt andet psykologer, læger og socialrådgivere blive bedre til at møde de traumatiserede.

Efter årelang kamp mod anoreksi, føler Josefine Kleis-Olsen sig skadet af psykiatriens behandling. Hun mærker stadig angsten for sanktioner og trangen til at spise på en helt særlig måde. Med bogen ”Det vil ikke altid være sommer – et brud på anoreksiens lænker” ønsker hun at sprede håb for mennesker med spiseforstyrrelser og give behandlere indblik i de tanker og følelser, hun oplevede blev overset i behandlingen, hvor fokus udelukkende var vægt og kalorier.

Besparelser, lukning af institutioner og en opfattelse af kernefamilien som den mest naturlige ramme for børns opvækst har gjort plejefamilien til den langt hyppigste anbringelsesform, selvom over en tredjedel af familieplejeanbringelserne bryder sammen. Manglen på plejefamilier bliver stadigt større, og med kampagnen ’Små Liv Søger Store Hjerter’ forsøger myndighederne at få flere til at melde sig som plejefamilie. Men det er en forkert og farlig prioritering blindt at lade plejefamilie være førstevalg, lyder opråbet fra forskere.

Adi sover i en port ved Hovedbanegården, Mihai på gaden eller i Mændenes Hjem, mens det er lykkedes Paul at navigere uden om hjemløshed. De er alle tre EU-migranter, kommet til Danmark i håb om at skabe en bedre fremtid for sig selv – og for Adi også for sine to børn hjemme i Rumænien. De har ret til at være i Danmark og til at få hjælp til at finde job og bolig. Men i realiteten må de kigge langt efter åbne døre og hjælp til at navigere i et snørklet dansk system.

Der er brug for bedre hjælp til børn og unge, der er ramt af både psykisk lidelse og misbrug. Det erkender både Socialdemokratiets og Nye Borgerliges psykiatriordførere. Men de har ikke konkrete løsningsforslag på bordet og peger på, at både økonomi og fortsatte politiske forhandlinger om psykiatrien spiller ind.

Børn og unge med dobbeltdiagnoser skal hjælpes bedre, mener formand for psykiatri- og socialudvalget i Danske Regioner, Jacob Klærke (SF). Socialt Indblik har de seneste uger beskrevet, hvordan børn og unge med både en psykiatrisk lidelse og et misbrug mangler et sammenhængende behandlingstilbud. Jacob Klærke erkender, at der er behov for, at børn og unge bliver omfattet af et dobbeltdiagnosetilbud, som det netop er sket med personer over 18 år.

Mange mennesker med OCD får ikke hjælp, fordi de skammer sig over og skjuler tvangstankerne. Siden barndommen har journalist og forfatter Olav Hergel været plaget af OCD. Først som 43-årig læste han om diagnosen, følte sig genkendt og søgte behandling. I bogen ”Jeg husker dagen som lys” fortæller han åbent om sygdommen og håber, at ligesindede og pårørende kan hente håb og vished om, at de ikke er skyldige.