Champagnepropperne blev i flaskerne, efter psykiatriaftalen blev underskrevet. En aftale, som de færreste ser som vidtrækkende eller ambitiøs. Nu står psykiatrien ved en skillevej, mener en af frontkæmperne for psykiatriaftalen, der frygter konsekvenserne, hvis den politiske handling udebliver. Psykiatrien er blevet en afgørende politisk kampplads, der kan flytte stemmer, mener kommentator.

Hurtige og tilfældige diagnoser, for meget medicin og medarbejdere, der flygter, fordi de må gå på kompromis med deres faglighed. Det er blot nogle af konsekvenserne af det stigende pres i psykiatrien, som Rose-Marie Mollerup har set gennem sine 12 år som psykolog og tillidsrepræsentant i psykiatrien. Hun foreslår at opbygge oaser i psykiatrien, hvor kvaliteten får lov til at slå samlebåndsarbejdet.

Som overlæge på den psykiatriske akutmodtagelse oplevede Mikkel Rasmussen, at rammerne var så snævre, at han ikke kunne give patienterne den hjælp, de havde behov for. Det fik ham til at råbe op. Og det har han gjort lige siden, for skal de psykiatriske patienter have den hjælp, de har behov for, er der brug for politisk opbakning og ressourcer – og for, at psykiatrien kigger ind ad og sætter fokus på kvaliteten i behandlingen.

Handleplaner er anbragte børns garantibevis og et anker for anbringelsen. Men kun 44 procent af institutionerne modtager en handleplan forud for anbringelsen, viser ny forskning. Såvel forstanderen for døgninstitutionen Godhavn, formanden for De Anbragtes Vilkår og en forsker i socialrådgiveres arbejde med handleplaner efterlyser reform af handleplanen, som er realistisk, meningsfuld og løfter skylden af de anbragte børn og unges skuldre.

Pædagogfagets fortælling er blevet misfarvet, og det er fatalt, mener leder af det socialøkonomiske pædagogiske projekt FRAK, Mudi Jarkass. Vi bør give pædagogerne frihed til selvstyre og kreative projekter tilbage, mener han. Selv er han uddannet ingeniør, men lykkelig for at han valgte at blive pædagog.

På tre år er antallet af unge hjemløse i Aarhus næsten halveret. Housing First og fokus på, at hjemløshed ikke bare er et boligproblem, men også et socialt problem, har skubbet i den rette retning, vurderer udviklingskonsulent i Aarhus Kommune, Marianne Damsgaard.

I København Kommunes Ungeindsats har man fundet en vej til at hjælpe unge ud af hjemløshed. Men indsatsen udfordres af begrænsningen i, hvor mange der kan få tilbuddet, og manglen på billige boliger i København.

Det er nogle af de meste belastede børn og unge, der bliver undervist på interne skoler på opholdssteder og døgninstitutioner. Alligevel formår skolerne at løfte børnene til det samme niveau, som de øvrige anbragte børn og unge. Det viser ny forskning. Professor i socialt arbejde, Inge Bryderup, der står bag forskningen, er selv overrasket over det markante løft af eleverne.

Før han uddannede sig til pædagog, spillede Louis Veis fodbold på eliteplan. I dag er bolden et pædagogisk værktøj til at hjælpe udsatte unge tilbage på sporet. Fodboldtræningen gør det lettere at knytte bånd til de unge. Som rollemodel får man forspring i det pædagogiske arbejde, oplever Louis Veis.

Ved at gøre pædagogfaget til en akademisk profession ville man højne fagets status. Resultatet er blevet det modsatte. Personlig udvikling, dannelse og faglig identitet er gået tabt i professionaliseringen af pædagogfaget og bestræbelserne på at gøre faget til en velfærdsprofession. Det kan forklare den historisk lave tilslutning, vurderer eksperter. Men alt er ikke i forfald. Noget tyder på, at skuden er ved at vende, i erkendelsen af at faget er kommet for langt fra pædagogikkens hjerte.

Mere end hvert femte anbragte barn oplever et sammenbrud i anbringelsen på et opholdssted eller en døgninstitution. Et nyt, stort forskningsprojekt afdækker forholdene på de danske døgninstitutioner og opholdssteder, samt hvad der karakteriserer de børn, der er anbragt på institutionerne. I spidsen for forskerholdet er professor i socialt arbejde, Inge Bryderup, der håber, at forskningen vil kvalificere den faglige og politiske debat og medvirke til at forbedre forholdene for anbragte børn og unge.

Når man ikke har en dør, man kan lukke bag sig, hvad er så hjem og hjemlighed? Det satte et hold forskere sig for at undersøge ved at udstyre ni unge hjemløse med engangskameraer. Kameraerne viste sig at give adgang til vigtige fortællinger, de unge ellers sjældent deler. Om fællesskab, tilhørsforhold og om små hjemlige lommer.