Forskning viser, at kun 8-12 procent af læring fører til forbedringer og udvikling i den enkelte organisation, når medarbejdere sendes på kursus. Arbejdspladslæring skal derfor i højere grad forstås som lokale og handlingsorienterede interventioner. Det er muligvis det vigtigste bud på at fremtidssikre velfærden, så vi på samme tid kan skabe lokal kvalitet, skalerbarhed og infra-struktur. Sådan skriver Niels Christian Barkholt, direktør i Social Talks.

Hvad kan det gøre ved velfærdsarbejdet, hvis vi langt oftere skiftede mødelokalet, klasseværelset og terapirummet ud med naturen? Og hvorfor gør vi det ikke langt mere? Naturen kan være en løftestang til at hjælpe unge i job og uddannelse, skriver forfatterne til denne kronik.

”Vi er nødt til at se bredere på tingene end blot at se på, hvor meget vi bruger telefonen, og gå efter at lægge den væk. Måske kommer vi rent faktisk i bedre trivsel alene ved at skrue ned for forbruget, men hvorfor kan vi så ikke bare lægge den i skuffen? Måske er der en faktor, som betyder mere end blot den enkeltes viljestyrke.” Sådan skriver speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Pernille Juul Darling, der selv har prøvet at se på sit skærmbrug.

Hvis vi ikke handler, så kommer vi en dag til at skulle sige undskyld til rigtig mange børn, nu som voksne, fordi vi svigtede dem i retssystemet og ikke havde blik for den vold, der faktisk foregik. Sådan skriver Iben Elene Oksfeldt fra Litehouse Consult og Niels Christian Barkholt, direktør i Social Talks. De beskriver det, de kalder ’fire forskellige virkeligheder’, som de har erfaret, at volden typisk bliver tolket ind i, og som de mener er vigtige at kende, fordi de hver især får afgørende konsekvenser i praksis, når konflikten skal håndteres.

Mange af de vanskeligheder, vi ser, at børn, unge og voksne med autisme udvikler, skyldes ikke autismen i sig selv. Det skyldes omgivelserne. Sådan skriver psykolog Juana Jeppesen, der har indgående viden og erfaring indenfor autismeområdet og i foråret udgav bogen “Sådan møder du dit barn med autisme – en håndbog til forældre”. Hun ser, at mange børn med autisme bliver isoleret, fordi rammerne ikke er tilpasset børnene.

Modsat oplevelsen som fysisk syg, hvor det er tilstrækkeligt for at blive taget alvorligt, at man har mange smerter, kan forudsætningen for at blive taget alvorligt som psykisk lidende groft opsummeres i spørgsmålet, “tænker du på at tage dit eget liv?” For hvis ikke, så kan det vel vente? “Nej, jeg har ikke tænkt mig at tage mit eget liv, men jeg er bange for, at mit liv er ved at forsvinde fra mig, imens jeg kæmper med at kunne holde ud at leve det.” Sådan skriver Peter Hjortshøj i en kronik om sine oplevelser på vejen igennem psykiatrien i denne sommer.

Noget, der har undret og ærgret mig i forløbet om både magtanvendelseslovgivningen og den store handicapaftale, er, at der ikke har været et større fokus på ledelsen på de sociale tilbud. Det skriver direktør i Landsorganisationen for sociale tilbud, Mads Roke Clausen, der, på trods af at dele af lovforslaget om magtanvendelsesreglerne i sidste øjeblik blev fjernet, advarer mod at læne sig tilbage.

Det er ikke nok at skrue op for ressourcerne, hvis vi skal problemerne i velfærdssamfundet til livs. Der skal systemforandringer til. Men der er risiko for, at vi i jagten på nye løsninger gør ondt værre. Sådan skriver Boris Lauritzen, der er daglig leder i Foreningen Outsideren. Vi har brug for hinanden på tværs af sektorer og fagområder, hvis vi skal skabe bæredygtige veje for fremtidens velfærd, mener han.

Vi skal gentænke fællesskabet og tage mere fælles ansvar for at give børn en tryg opvækst. Mange af rollemodellerne er ved at drukne i bureaukrati, handleplaner og dokumentationskrav, og det er ikke befordrende for en lokal, engageret indsats båret af nærhed, nærvær, tolerance og empati. Det skriver Henrik Appel, adm. direktør i virksomheden Memox.

Vi er trætte af at bruge så mange kræfter på at være bange for vores nærmeste, vores medarbejdere og generelt for fremtiden for mennesker med handicaps. Sådan skriver Christian Holm, pårørende til datter på et bosted, og Martin Godske, adm. direktør i Habitus. De beskriver i en fælles kronik, hvordan politiske udmeldinger gør dem bange igen og igen.

Naturen kan spille en afgørende rolle i socialt arbejde med unge. Den kan give nye personlige erkendelser, vigtige samtaler, aktive fællesskaber og faglig læring – alt sammen nøgler til at styrke det sociale arbejde. Men det er ikke nok blot at rykke pædagogikken ud i skoven, skriver forfatterne. De argumenterer for, at der skal mere til for at udvikle en egentlig social naturfaglighed. I en ny rapport, der udkommer i dag, har de identificeret seks centrale principper, som kommuner og organisationer kan gribe fat på, når de vil forene socialt arbejde med natur.

Når socialarbejdere møder borgere med en minoritetsetnisk baggrund, er der en tendens til, at de først søger efter kulturelle forklaring på borgerens adfærd. Sådan skriver Shadman Salih, der er socialrådgiver og cand.soc. i socialt arbejde. Han efterlyser i denne kronik, at vi i sociale indsatser i højere grad ser på den enkelte borger eller families situation frem for at søge en kulturel forklaring.

Et nyt lovforslag, der vil udvide hjemlerne til magtanvendelse på det specialiserede børne- og ungeområde, går stik imod barnets lov. Sådan skriver Charlotte Møller Pedersen og Tore Kargo fra FADD, Foreningen af døgn- og dagtilbud for udsatte børn og unge. De mener, at de to lovsæt har modsatrettede signaler og virkemidler, og de opfordrer til, at lovforslaget skrottes, og at der inddrages viden og erfaringer fra praksis og faglighed.

Psykiatrien hverken kan eller skal løse problemerne i miljøet omkring børnene. Vi glemmer denne del, når vi står med et barn, der er gået i stå. Vores egen uro giver tunnelsyn, så vi kun kan se symptomet på, at noget har forandret sig, men ikke hvad og hvorfor. Sådan skriver Pernille Juul Darling, ph.d., der er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri. Hun slår her til lyd for, at vi går mere nysgerrigt og åbent til værks, når vi skal finde årsagerne til mistrivsel blandt børn og unge.

Naturen har et stort potentiale i forhold til at reducere mentale lidelser, men til forskel fra mange andre lande anerkender vi i Danmark ikke naturen som en del af den forebyggende og rehabiliterende indsats. Naturen som ressource i sundhedsindsatser bør indtænkes i en samlet strategi for den mentale sundhed i befolkningen, mener Dorthe Varning, der forsker i sammenhængen mellem naturen og menneskers fysiske, mentale og sociale sundhed.

Så kom endnu en syltekrukke på hylden hos regeringen. Denne gang er det den såkaldte Specialeplan for handicapområdet. Igen må man konstatere, at det tempo, som sagtens kan iværksættes på andre politiske områder, nærmest ikke omfatter social- og handicapområdet. Her haster det tilsyneladende aldrig.

Skulle vi først og fremmest ikke begynde på at hjælpe de børn og unge, der har det svært i folkeskolen, på den måde der er bedst for dem, i stedet for at tromle dem i et korstog om, at folkeskolen skal kunne rumme alle børn og unge. Sådan skriver Trine Schaldemose, der er chef for politik og analyse i LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud. Hun opfordrer til at se på det enkelte barn og barnets behov frem for økonomi og ideologi.

Fordomme og misforståelser om ADHD leder alt for ofte til både ydmygende og nedværdigende håndtering af personsager i det offentlige – fx at ADHD kan fikses med medicin og meditation, skriver debattør Fie Vesterled, som først som 40-årig blev diagnosticeret med ADHD. Det er både en god økonomisk og medmenneskelig investering at tilbyde mestringsforløb som en del af beskæftigelsesindsatsen, argumenterer hun.

Det langsigtede mål i den nye hjemløsereform, hvor Housing First står centralt, er, at borgeren ud fra egen bolig kan opnå social inklusion. Skal Housing First lykkes på sigt for den enkelte borger, skal der sikres en helhedsorienteret, gennemgående socialfaglighed i sagsarbejdet og i den pædagogiske indsats, skriver Kirsten Trans, der er partner hos HousingFirstDanmark.

Det er alarmerende og triste tal, at hver tredje anbringelse i en plejefamilie slår fejl, og lige så oprørende er det, at hver femte anbringelse på en døgninstitution må afbrydes, skriver Inge Neander, formand for Plejefamiliernes Landsforening, som kalder manglen på plejefamilier uholdbar. Hun mener, at det ville give mere stabile anbringelser og fremfor alt god udvikling og trivsel hos flere anbragte børn, hvis plejefamilierne blev understøttet langt mere end i dag.

Det er fatalt og ødelæggende, at behandlingen af spiseforstyrrelser bygger på rigide regler og sanktioner, mener tidligere patient og jurist Hanne Miris Møller. Behandlingen af nedbrudte og sårbare mennesker med en svær spiseforstyrrelse bør ikke bygge på principper og hårdhed, men på værdier som medmenneskelighed, venlighed, respekt, omsorg og nærvær, som kan skabe et trygt fundament i den enkelte og i behandlingen. For omsorg er spiseforstyrrelsens værste fjende, mener hun.

Når vi forherliger plejefamilien, er det et forsøg på at normalisere anbringelsen. Vi glemmer bare, at anbringelse i familiepleje er alt andet end normalt. Vi taler om at være anbragt i en familie. Om Familie-pleje. Pleje-familie. Det er, som om familie opvejer for ordet pleje. Vi bliver nødt til at se nærmere på kvaliteten i anbringelsen. Måske skal vi forsøge at udvide vores horisont og skabe hybride anbringelsesformer. For anbragte børn fortjener mere og bedre.

Der er stadig for mange OCD-ramte, der går alt for længe med en ubehandlet OCD, skriver Søren Rossé Segel, der er formand for OCD-foreningen. Han peger her på øget viden og større åbenhed om OCD som afgørende for, at lidelsen bliver opdaget og den OCD-ramte kan opsøge den rette behandling.

At regeringen har planer om lettilgængelige kommunale tilbud til børn og unge, er et godt og vigtigt tiltag. Men gruppen af børn og unge med dobbeltdiagnoser risikerer stadig at blive afvist og vurderet uden for målgruppen, frygter medlemmer af UngeAlliancens Repræsentantskab. De giver her fem konkrete anbefalinger til et lettilgængeligt kommunalt tilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel.