Hvis vi for alvor skal tage livtag med den livsødelæggende vold, skal der mere til end kun symptombehandling af voldens mekanismer. Vi må samtidig arbejde med en kulturforandring blandt de unge selv og med aktiv opsporing. Det mener leder af Holstebro Krisecenter Karin Houmann og projektleder for Ung Uden Vold, Hanne Ried. De fortæller her om projektet ”Ung Uden Vold”, hvor de blandt andet arbejder med dilemmaspil og rådgivning.

”Det var angsten for at blive sat i bås, der gjorde, at jeg inden udsendelsen var ret overbevist om, at jeg ikke ville nævne mine diagnoser på live-tv i Debatten på DR2. For jeg ville gerne kunne repræsentere alle børn og unge i mistrivsel, uden at nogen så mig som en ’samfundsnasser med diagnose-offer-mentalitet’. Men så skete noget andet.” Det skriver 18-årige Mathias Vinsten Munk, der selv har flere diagnoser og tidligere har haft langvarigt skolefravær. Læs, hvorfor Mathias tager del i debatten, og hvorfor han mener at evnen til at lytte er nøglen til bedre trivsel.

Ofte er misbrug hos forældre familiens store hemmelighed. I et forsøg på at skåne børnene bliver børnenes hverdag ofte præget af tavshed og omskrivninger af sandheden. Men det efterlader børnene helt alene, skriver Ulla Darre og Mette Damgaard Sørensen fra behandlingstilbuddet Dit Rum. De fortæller her, hvordan de gennem legeterapeutiske forløb hjælper børnene med at bearbejde oplevelserne og få sat ord på noget svært, fx når en fireårig pige har været alene hjemme med en påvirket far, hun ikke kunne vække.

”Mange tror, at når systemstress rammer den enkelte borger eller pårørende, så er årsagen som oftest forkerte afgørelser, misforståelser eller inkompetence. Men selv når alt foregår efter bogen, kan selve processen med at få den rette hjælp være så langsom, rigid og uigennemsigtig, at forløbet i sig selv bliver en belastning.” Det skriver Karin B. Nissen, der er socialrådgiver, foredragsholder og har skrevet bogen ”Systemstress – når mødet med systemet stresser dig”.

”Uroen og selvcensuren fik tag i mig – og også på den arbejdsplads begyndte jeg at lægge bånd på mig selv og havde kun lyst til at dele søde og hyggelige fortællinger på de sociale medier.” Sådan skriver Rikke Smedegaard Hansen, der er pædagog og på egen krop har mærket, hvad det betyder at skulle lægge bånd på sig selv og ikke deltage i den offentlige debat elle ytre sig kritisk internt på arbejdpladsen. Alligevel slår hun et slag for ytringsfriheden for offentligt ansatte.

Står vi i en mistrivselskrise? Nej. Vi står midt i en dundrende katastrofe, og trækker undervisningsministeren ikke i nødbremsen nu, vil socialområdet aldrig få ressourcer til at reparere al den ulykke, der forårsages af en forkert tilgang. Sådan skriver formand i Autismeforeningen, Karina Bundgaard, i en kommentar til Trivselskommissionens rapport.