Mange elever med ordblindhed, ADHD eller autisme kæmper ikke kun med det faglige i skolen. De kæmper også med overblik, usikkerhed og en voksende frygt for at fejle. Ifølge lærer og dysleksiekspert Line Leth Jørgensen er det netop derfor, struktur, tydelighed og små greb i undervisningen kan få stor betydning – ikke kun for nogle få elever, men for hele klassen.

På DrengeAkademiet mødes drenge, der ofte har mistet troen på sig selv fagligt og i nogle tilfælde også socialt. Mange kommer med en fortælling om, at de ikke kan finde ud af at gå i skole. Men ifølge folkene bag DrengeAkademiet kan faste rammer, tydelige mål og voksne med høje forventninger være med til at vende skoleskepsis til motivation og faglig stolthed.

Jim Latrache gik ud af 9. klasse “med røven i vandskorpen”, som han selv formulerer det. Senere sad han i en fængselscelle med høretelefoner på, Mozart i ørerne og tog en HF-eksamen med et gennemsnit på 11,7. Hans historie handler om, hvad der kan ske, når et menneske bliver mødt på en anden måde – og når nogen insisterer på, at man er andet end fejl og forstyrrelse. Sammen med sin kone Nicoline Latrache Qvortrup har han skrevet bogen ”Neurospicy”, og deres budskab er, at vi skal hjælpe børn til at se mulighederne i neurodiversitet frem for at gøre dem til problemet.

Alt for mange børn bliver i dag gjort til problemet i skolen, mener Manu Sareen. Men det er ikke børnene, der fejler noget. Det er de rammer, de bliver mødt med. Han har set, hvad der sker, når rammerne ændres – og når børnene mødes på en anden måde.

Da Rike Freyermuth fik diagnosen paranoid skizofreni, mistede hun forbindelsen til både krop og livsmod. I kunsten fandt hun en vej tilbage – og et håb om en mere menneskelig psykiatri. På Amager arbejder kunstnere, brugere og psykiatere med dans og performance for at skabe plads til krop, sårbarhed og ømhed.

De var født i Danmark og havde aldrig oplevet krigstraumer, alligevel var to ud af tre af de flygtningebørn, som forsker Nina Thorup Dalgaard, talte med, i mistrivsel. Forældrenes traumer fra deres hjemlande havde sat sig i dem som blandt andet angst og depression. Og de er langt fra alene. Mange børn i Danmark vokser op med traumatiserede forældre og er dermed i risiko for at udvikle psykiske lidelser. Dem kan vi blive langt bedre til at få øje på og hjælpe.

Når vi bevæger os på måder, hvor krop og hjerne arbejder sammen, kan det bryde fastlåste, negative tanker og skabe nye mentale vaner og trivsel. Dans er et af de mest forfinede redskaber til at skabe nye positive forbindelser i hjernens styresystem, vurderer hjerneforsker Nicole Vignola.

Som barn blev Liv Holm stemplet som uromager. Hendes indre uro bragte hende gang på gang på tynd is. Som andre med uopdaget ADHD følte hun sig misforstået. I hændernes arbejde fandt hun altid den ro, hun manglede. Når hun byggede eller skabte noget, var det, som om noget løsnede sig indeni.

At strikke, snitte, male eller lave keramik kan give psykiatriske patienter ro, lyst og mening med livet. Vejen til mental sundhed går gennem sanserne. Derfor bør psykiatrien genindføre de kreative værksteder, der tidligere var en del af behandlingen, mener neurobiolog Theresa Schilhab og tidligere psykiatrisk overlæge på Sct. Hans Hospital, Karin Garde.

”Afhængigheden af kokain havde stået på i over et år, og jeg havde ikke lyst til at leve længere. Jeg åbnede min computer uden et bevidst formål og begyndte at skrive. Ordene på skærmen formede sig til en undskyldning til mig selv”. Sådan skriver Sasia, der er én af forfatterne til bogen ”Mine ar lyser dagen op”, der netop er udkommet. I bogen giver syv unge rå, ærlige og poetiske fortællinger om deres barndom og ungdom med psykiske lidelser og et massivt misbrug. Om ikke at passe ind, om mobning og om alkohol og stoffer, der blev både en løsning og en forbandelse. Vi bringer her kapitlet med titlen ”Point of no return”.

”Jeg ville ønske, at jeg kunne vise folk, hvordan det er at være i min krop, i mit hoved, i mit nervesystem”. Det skriver Nona, der er én af forfatterne til bogen ”Mine ar lyser dagen op”, der netop er udkommet. I bogen giver syv unge rå, ærlige og poetiske fortællinger om deres barndom og ungdom med psykiske lidelser og et massivt misbrug. Om ikke at passe ind, om mobning og om alkohol og stoffer, der blev både en løsning og en forbandelse. Vi bringer her teksten med titlen ”Vrede”.

I bogen ”Mine ar lyser dagen op” giver syv unge rå, ærlige og poetiske fortællinger om deres barndom og ungdom med psykiske lidelser og et massivt misbrug. Om ikke at passe ind, om mobning og om alkohol og stoffer, der blev både en løsning og en forbandelse. Men det er også en bog om, at der er en vej ud, selv når alt ser mørkt og håbløst ud.

Efter otte år, adskillige indlæggelser og forkerte diagnoser blev Maiken Svendsen endelig set og forstået i mødet med en psykolog med speciale i autisme. Nu bruger hun sine erfaringer til at få psykiatrien og samfundet til at forstå autismen indefra.

Når den anerkendte dokumentarfotograf Marie Hald insisterer på at portrættere tykaktivister og anorektikere og deler sine egne erfaringer om at vokse op med uopdaget OCD og ADHD, er motivet det samme: Hun vil lyse på skammen og være den sårbare rollemodel, som hun selv har savnet.

Traumer og psykisk sygdom er blevet en stærk valuta i medierne. Men mediernes lineære traumedramaturgi er også forførende og farlig. For spejler vi os ukritisk i mediernes fortællinger, fortegner vi virkeligheden, lyder advarslen fra Anna Juul, som har erfaring med psykisk sygdom, er forfatter og medlem af Psykiatrifondens bestyrelse. Hun efterlyser de sande mørke historier, som ikke ender i opbyggelig forløsning.