Rekordmange anmeldelse af vold mod børn, udsatte unge, der ikke gennemfører folkeskolen og flere børn, der bliver mobbet og føler sig ensomme.

Statusrapporten ”Svigt af Børn i Danmark”, som Børns Vilkår og Trygfonden i dag udgiver for syvende år i træk, er dyster læsning.

Rapporten samler den nyeste viden om, hvor mange børn i Danmark der lider under svigt fra enten deres nærmeste, fra fagpersoner omkring dem, fra myndigheder eller fra det omgivende samfund i øvrigt.

”Med denne rapport får vi igen præsenteret sort på hvidt, hvor mange børn og unge der bliver svigtet. Rapporten demonstrerer både omfanget af svigt i hjemmet og afdækker alvorlige myndighedssvigt. Begge dele tydeliggør, at der er for store huller i det sociale sikkerhedsnet. Børn og unge skal kunne regne med, at nogen griber dem, når deres primære omsorgspersoner svigter,” siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.

Rapporten viser:

Antallet af anmeldelser om fysisk vold mod børn var sidste år det højeste antal i anmeldelsesstatistikkens historie. Særligt i aldersgruppen 7-12 år er der sket en stigning i antallet af ofre for fysisk vold.

Sidste år var 4.478 børn under 18 år ofre i sager om fysisk vold, der blev anmeldt. Men da der for en del af børnene blev foretaget flere anmeldelser indenfor det samme år, er det samlede antal voldsepisoder 5.568.

Mange udsatte unge gennemfører ikke folkeskolen. Det viser en ny opgørelse baseret på tal fra Danmark Statistik, som er en del af rapporten. Den viser, at 6 ud af 10 udsatte unge ikke går op til de afsluttende prøver i 9. klasse. De, der gør, klarer sig gennemsnitligt dårligere end deres klassekammerater.

Ved afgangsprøven i 9. klasse sidste skoleår lå karakterniveauet i gennemsnit to karakterpoint lavere for udsatte unge end for deres jævnaldrende.

Flere børn og unge føler sig ensomme, viser den trivselsmåling, som rapporten også inkluderer. Den viser, at hver ottende elev i 4.-9. klasse har oplevet at blive mobbet det seneste skoleår, mens hver fjerde elev har følt sig ensom. Det er den højeste andel siden den første trivselsmåling i 2014.

Læs hele rapporten her.

Et arbejde er et helt centralt element i både at forebygge og bryde den negative sociale kontrol. Det viser en ny undersøgelse fra KVINFO, Danmarks videnscenter for køn og ligestilling.

Undersøgelsen bygger på et litteraturstudie og interviews med 31 forskere, fagprofessionelle og andre eksperter samt tre personer, som selv har oplevet negativ social kontrol.

Et stort flertal af interviewpersonerne peger på, at beskæftigelse har overbevisende, positive effekter af flere grunde.

Et job bryder isolationen i hjemmet, giver netværk, styrker danskkundskaber og selvværd – og ikke mindst kan et lønnet job give kvinden en ny og stærkere forhandlingskraft i familien. Herudover kan et job potentielt skabe økonomisk uafhængighed. Ifølge interviewpersonerne kan dette gøre en kvinde mere robust over for negativ social kontrol og give hende de nødvendige forudsætninger for at bryde med kontrollen.

Skal være reelt lønnet arbejde

Undersøgelsen viser dog, at man ikke blot kan sætte lighedstegn mellem et job og frigørelse fra negativ social arv. Mange interviewpersoner peger på, at nogle kvinder kan blive presset til at arbejde og aflevere deres løn til manden.

Herudover er det ikke alle jobs, der er lige gode til at forebygge eller bryde med negativ social kontrol.

Først og fremmest skal beskæftigelsen være reelt lønnet arbejde frem for ulønnet praktik og tilskudsordninger. Samtidig har beskæftigelse størst potentiale, hvis det giver gode muligheder for at forbedre sine danskkundskaber og opbygge ens netværk.

Interviewpersonerne peger på, at sammenlignet med et job, hvor man går alene det meste af arbejdstiden, vil et fællesskab med kollegaer samtidig give bedre muligheder for at udvikle sine kompetencer og for at møde kvinder, som kan være rollemodeller. En arbejdsplads, hvor man er værdsat og ikke møder diskrimination, vil øge selvværd og robusthed.

Direktør i KVINFO, Henriette Laursen, understreger dog, at beskæftigelse ikke er en snuptagsløsning.

”Både politikere, myndigheder og fagpersoner bør fokusere langt mere på det potentiale for at forebygge og bryde med negativ social kontrol, der ligger i beskæftigelse. Negativ social kontrol er en kompleks problemstilling, der også bliver påvirket af for eksempel dårlig økonomi, andre former for vold, usikkert opholdsgrundlag og manglende kendskab til egne rettigheder. Det er man nødt til også at arbejde med sideløbende med et fokus på beskæftigelse,” siger KVINFOs direktør, Henriette Laursen.

På baggrund af undersøgelsens konklusioner har KVINFO udarbejdet en række anbefalinger til regering, kommuner, professionshøjskoler og arbejdsgivere. Blandt andet at regeringen iværksætter tilbagevendende undersøgelser af omfanget af negativ social kontrol, og at der bliver taget initiativ til at opspore negativ social kontrol og oplyse langt bredere om lovgivning og rettigheder.

Politiet opgjorde indtil 2020 antallet af henvendelser og anmeldelser om æresrelaterede sager, men gør det ikke længere. I 2020 var der i alt 415 æresrelaterede sager i landets politikredse.

nsv

Optaget af pædagogstuderende har været i frit fald de senere år. Og de, der bliver uddannet, forsvinder hurtigt fra faget.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Af de nyuddannede pædagoger fra 2017 arbejdede 20 procent ikke inden for faget et år efter endt uddannelse. Og fem år efter – altså i 2022 – var tallet 24,5 procent.

Den faldende andel, som arbejder inden for faget, er ikke drevet af, at færre arbejder, men af at de i stedet arbejder uden for pædagogfaget. 

Ifølge analysen er andelen af nyuddannede pædagoger, der ikke arbejder i faget, steget de seneste 10 år. Blandt nyuddannede pædagoger fra 2007 var der ét år efter endt uddannelse knap 17 procent, som ikke arbejdede inden for faget. Efter fem år var andelen steget til godt 21 procent.

Siden 2016 har næsten 14.000 uddannede pædagoger forladt det pædagogiske område. Heraf har to tredjedele forladt arbejdsmarkedet, mens knap en tredjedel er skiftet til andre brancher. 

I år blev 3.968 personer optaget på pædagoguddannelsen. Det er fem procent færre end sidste år, og sammenlignet med år 2016 er optaget faldet med 25 procent.

Samtidig står faget med et massivt rekrutteringsproblem. Hvert tredje forsøg på rekruttering af pædagoger til landets dag- og fritidsinstitutioner har været forgæves. Det viser nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Antallet af lovovertrædelser på psykiatriske bosteder, hvor personalet ikke var beskyttet mod vold, nåede nye højder i 2022. Det viser tal, som Fagbladet FOA har fået via aktindsigt i tilsynsbesøg på socialpsykiatriske bosteder og ved at behandle åbne data fra Arbejdstilsynet.

I alt blev der registreret 92 tilfælde mod 73 året før. Det er det højeste tal så langt tilbage, der er tilgængelige oplysninger. I næsten hvert fjerde af de i alt 382 tilsynsbesøg, Arbejdstilsynet foretog på socialpsykiatriske bosteder sidste år, blev der påtalt lovovertrædelser. 

”Det kan ikke være rigtigt, at det er situationen på de psykiatriske bosteder. Tallene viser en hverdag med vold og trusler, som vi simpelthen ikke kan være bekendt. Hverken overfor ansatte eller patienter,” siger Tanja Nielsen, der er sektorformand for Social- og Sundhedssektoren i FOA.

Der blev i 2022 anmeldt 482 arbejdsulykker som følge af vold på de socialpsykiatriske bosteder. Det er en stigning på 37 procent siden 2019.  ”Skiftende regeringer har lovet hurtig handling, mens tingene bare er blevet værre. Nu må de snart leve op til løfterne. Vi har en god specialeplan for det specialiserede socialområde, der blev præsenteret for over ét år siden, og vi har en 10-årsplan for psykiatrien, som der også er opbakning til. Nu skal der ske noget. Vi har et stort behov for uddannelse og efter/videreuddannelse af medarbejderne. Og en mere retlinet visitation af borgere, der har brug for socialpsykiatrisk hjælp og de rigtige rammer. Det vil styrke fagligheden og give bedre vilkår for både patienter og medarbejdere,” siger Tanja Nielsen.

Både ministerium, kommuner og regioner får hård kritik af Statsrevisorerne for ikke at sikre et sammenhængende forløb for borgere med psykiske lidelser og sociale behov.

Statsrevisorernes skriver: 

”Statsrevisorerne kritiserer og finder det meget utilfredsstillende, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet, regionerne og kommunerne ikke har sikret, at borgere med indlæggelser i psykiatrien og efterfølgende ophold i sociale botilbud har modtaget det lovpligtige sammenhængende forløb i forbindelse med deres udskrivning. 

Statsrevisorerne skal særligt pege på, at regionerne i 73 procent af de 4.483 undersøgte sager ikke har overholdt psykiatrilovens krav om, at borgere skal udskrives fra indlæggelse med en udskrivningsaftale.” 

Statsrevisorerne har hæftet sig ved følgende undersøgelsesresultater:

• Rigsrevisionens gennemgang af 90 tilfældigt udvalgte sager har vist, at der kun i 19 tilfælde var udarbejdet en udskrivningsaftale, og at ingen af disse aftaler levede op til indholdskravene i vejledningen til psykiatriloven.
• Regionerne har for 81 procent af indlæggelsesforløbene, hvor borgeren var hjemløs ved udskrivningen, udskrevet borgeren uden en udskrivningsaftale.
• Borgere med psykiske lidelser og lange ophold på herberger har i 68 procent af tilfældene opholdt sig på et herberg, der ikke er godkendt til borgere med psykiske lidelser.

https://www.ft.dk/da/statsrevisorerne/nyheder/2023/06/beretning_17_2022

Blandt FOAs Social- og Sundhedssektor føler hele 50 procent sig en eller flere gange om ugen utilstrækkelige, fordi borgerne ikke får den hjælp, medlemmerne mener er rimelig.

Det viser den seneste arbejdsmiljøundersøgelse blandt FOAs medlemmer.

Særligt galt står det til på plejecentrene, hvor knap 6 ud af 10 af de ansatte føler sig utilstrækkelige og herefter følger hjemmeplejen, hvor 51 procent føler sig utilstrækkelig og i psykiatrien føler 37 procent af de ansatte sig utilstrækkelige.

”Undersøgelsen er dybt foruroligende, og det er simpelthen tal, vi ikke kan være bekendt. Hvis vi ikke får løst problemet med utilstrækkelighed, risikerer vi, at omsorgstrætheden spreder sig ud over hele ældreplejen. Det kan vi hverken tillade over for de ansatte eller over for borgerne,” siger forbundssekretær i FOA Maria Klingsholm i en pressemeddelelse.

Problemet med det pressede arbejdsmiljø rammer ikke kun de plejetrængende borgere i dag. Det gør det også vanskeligere at rekruttere flere medarbejdere, når de ansatte lades i stikken med for lidt tid til opgaverne.

”Det udfordrer ældreplejen, hvor det i forvejen er svært at rekruttere nok personale. Der er brug for handling nu, for de ansatte går på arbejde med deres hjerter, og brænder for at bruge deres faglighed, men oplever et meget uholdbart arbejdsmiljø” siger Maria Klingsholm.

Graver man et par spadestik dybere ned i undersøgelsen, viser resultaterne, at udviklingen er i bedring, men at det stadig er alt for mange, som føler sig utilstrækkelige. I 2019 gjaldt det 60 procent, imens andelen var 57 procent i 2017. ”Vi står i en sårbar situation, hvor vi mangler kollegaer ude på arbejdspladser, og kun vil mangle flere i fremtiden. Men det lokker altså ikke nye til faget, hvis man skal gå hjem med ondt i maven. Så vi skal tage følelsen af utilstrækkelighed vildt alvorligt.”

Hver fjerde af de adspurgte forældre, hvis børn har haft brug for hjælp i psykiatrien, har lav eller ingen tillid til børne- og ungdomspsykiatrien. Det viser en ny undersøgelse, Norstat har foretaget for Psykiatrifonden. Norstat har gennemført en undersøgelse for Psykiatrifonden blandt 351 forældre til børn med psykiatriske diagnoser.

Undersøgelsen viser blandt andet, at:

• Der gik i gennemsnit 9-10 måneder fra forælderen havde en formodning om, at barnet havde behov for hjælp, til de modtog hjælp. Seks procent svarer, at de ikke blev tilbudt hjælp.
• Hver fjerde forælder har lav eller ingen tillid til børne- og ungdomspsykiatrien.
• 24 procent af dem, hvis barn har haft brug for akut hjælp i psykiatrien, angiver, at de har modtaget hjælpen i lavt omfang.
• 30 procent angiver, at deres barn ikke fik den akutte hjælp, der var brug for. 

Sov foran sønnens dør

”Børn og unge og deres forældre må ikke møde en lukket dør, når de har brug for hjælp. Det skal vi løse nu. Det er akut,” siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold i en pressemeddelelse. Hun nævner et konkret eksempel:

”En mor fortalte, at hendes 15-årige søn var gået hjemmefra midt om natten og var blevet fundet mange kilometer væk med selvmordstanker. Alene kører hun ham til børne- og ungdomspsykiatrien en times kørsel derfra i håb om at få hjælp. Hun må køre hjem igen uden at få den hjælp. Næste nat sover hun foran hans dør. Hvad skal hun gøre?  Vi kan se i vores undersøgelse, at mange forældre oplever en børne- og ungdomspsykiatri, som ikke giver deres børn den behandling, der er brug for.”

Tre ud af fire forældre svarer i undersøgelsen, at de ikke har fået hjælp til at navigere i at have et barn med en psykiatrisk diagnose, og tæt på hver femte venter op til to år på at få hjælp til barnet.

“Hvad gør det ved en familie, at man har et barn, som har det så svært, og der ikke er nogen, der tager ansvar for, at familien får hjælp? Forældrene fortæller os, at de bruger alle deres kræfter på at navigere i psykiatri, skole og kommune. Hele det understøttende system mangler,” siger Marianne Skjold Larsen.

Hvis du har en kort uddannelse, lav indkomst, eller bor alene, har du større sandsynlighed for at klare dig dårligere igennem et kræftforløb end kræftpatienter med flere ressourcer.

Hvad angår overlevelse efter kræft, har patienter med kort uddannelse eller lav indkomst dårligere chancer for overlevelse, næsten uanset hvilken kræftform de er diagnosticeret med, i forhold til patienter med lang uddannelse eller høj indkomst.

Dette mønster ses også for visse typer af børnekræft. Blandt børn diagnosticeret med 11 forskellige kroniske sygdomme var den sociale ulighed i dødelighed mest udtalt for børn
med en kræftdiagnose.

Den nye, opdaterede udgave ’Social Ulighed i kræft i Danmark’ inkluderer 74 nye undersøgelser og viser, at der stadig er huller i vores viden om social ulighed i kræft. Blandt andet er der kun få undersøgelser, der belyser social ulighed inden for sjældne kræftformer. Der mangler også viden om social ulighed i tiden fra første symptom på kræft og frem til diagnosen.

”Der er et stort behov for en mere systematisk overvågning af, hvilke grupper af patienter der bruger og har gavn af sundhedstiltag. Man kan bedst sætte ind og rette op, når vi ved, hvordan uligheden kommer til udtryk og har gode data på det,” siger forskningschef i Kræftens Bekæmpelse, professor Mads Melbye, i en pressemeddelelse.

Behov for mere viden

Hvidbogen er den eneste udgivelse, der samler viden og data om ulighed i kræft i Danmark. Det fremgår af den, at der er behov for opdateret viden. Den viden, vi har, er hullet og forældet.

”Undersøgelserne af f.eks. palliation og rehabilitering er basereret på patienter, som modtog palliation eller rehabilitering for 10-15 år siden. Det er et problem, fordi den viden nok ikke længere afspejler virkeligheden,” siger Mads Melbye.

Regeringen fremlagde tirsdag en stor sundhedspakke, og som led i den igangsættes arbejdet med den næste kræftplan, Kræftplan V. Det faglige oplæg til kræftplanen skal bl.a. have fokus på ulighed i kræft.

Det er positivt, at regeringen har ambitioner om at gøre op med ulighed i kræft, siger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker.

“Hvis uligheden skal mindskes, må man give endnu mere hjælp til dem, der i dag får mindst hjælp, nemlig de mest sårbare patienter. Der er brug for mere proaktive og strukturerede indsatser på tværs af egen læge, kommunen og hospitalet. Tilbud om forebyggelse og mere sundhed skal nå ud til alle dem, der ikke selv opsøger tilbuddene,” siger Jesper Fisker.

Kun seks ud af ti skoler giver alle børn med skoleværing den undervisning, de har krav på.

Det viser en rundspørge til 268 folkeskoler foretaget af fagbladet Folkeskolen.

Her svarer 41 procent af skolerne, at de ikke gennemfører sygeundervisning med alle de elever, som har behov for det. 

Ifølge loven skal elever, der har et omfattende fravær fra undervisningen på grund af sygdom eller psykisk mistrivsel, tilbydes sygeundervisning enten online, i hjemmet eller på skolen.

Men på 16 procent af skolerne modtager de skolevægrende elever overhovedet ikke sygeundervisning, mens 18 procent af skolerne lykkes med at give sygeundervisning til en begrænset del af deres elever med registreret skolevægring.

Den manglende undervisning er et stigende problem. 46 procent af skolerne svarer, at antallet af elever med behov for sygeundervisning er steget de seneste fem år. Kun på fire procent af skolerne er behovet blevet mindre.

Læs også artiklen: Forsker i skolevægring: “Jeg savner et perspektiv, der tager børns oplevelse af mistrivsel for gode varer”

Socialrådgiverne på børne- og familieområdet er så pressede, at det går ud over kvaliteten af deres arbejde. Det viser en rundspørge blandt medlemmerne af Dansk Socialrådgiverforening.

Ni ud af ti peger på ”højt arbejdspres”, når de skal svare på, hvad de oplever som forhindringer i deres arbejde med udsatte børn, unge og familier.

Det høje arbejdspres har ifølge socialrådgiverne konsekvenser for kvaliteten af deres arbejde.

26,5 procent svarer, at deres arbejdspres ”i meget høj grad” har negative konsekvenser for kvaliteten af deres arbejde, mens 41,2 procent mener, at det ”i høj grad” gør sig gældende.

Dertil angiver otte ud af ti af socialrådgiverne, at manglende tid udgør en forhindring i forhold til at inddrage børn og unge i deres egen sag. Det er dermed den mulighed, som flest angiver, når de skal pege på forhindringer i forhold til at få inddraget børn og unge i deres sager.

Undersøgelsen viser desuden at:

• Seks ud af ti oplever, at økonomiske hensyn indimellem, ofte eller altid står i vejen for fagligt korrekte anbringelser.

• Otte ud af ti oplever, at økonomiske hensyn indimellem, ofte eller altid står i vejen for fagligt korrekte forebyggende indsatser.

• Næsten halvdelen af socialrådgiverne overvejer at søge væk fra børne- og familieområdet.