Nyhedsoverblik

10. maj 2024

Lavere ydelser til flygtningefamilier giver et markant samfundsøkonomisk tab

I første omgang lignede det en økonomisk gevinst, da man i 2002 i forbindelse med den såkaldte ”Starthjælpsreform” reducerede ydelserne, som nyankomne flygtninge og familiesammenførte kunne modtage. Men en ny analyse fra Rockwoolfonden viser i dag, at de langsigtede konsekvenser var et samlet samfundsøkonomisk tab.

Satserne blev dengang reduceret op til 50 procent fra det hidtidige kontanthjælpsniveau. Det fik beskæftigelsen til at stige. Før reformen af ydelserne kom omkring ti procent i beskæftigelse i løbet af det første år i landet, mens det efter reformen steg til omkring 20 procent.

Men efter fem-ti år i landet var kun omkring halvdelen af de voksne i beskæftigelse. Da beskæftigelsesniveauet fortsat var lavt blandt familierne, betød det markante indkomstreduktioner for størstedelen af de berørte familier.

De markante indkomstreduktionen påvirkede børnene i en sådan grad, at forskellen mellem beskæftigelsesgraden blandt flygtninge, der kom til landet som børn, og danskere blev fordoblet fra ca. syv procentpoint før reformen til 14 procentpoint efter reformen. En lignende effekt ses for erhvervsindkomst. Her er gabet i indkomst set i forhold til jævnaldrende danskere steget med omkring 50 procent fra 56.000 kr. til 86.000 kr. per år.

Dette skyldes, at de lavere ydelser fik flere børn til at stoppe uddannelse uden at have gennemført ungdoms- og/eller kompetencegivende uddannelser. Det medførte en lavere lønindkomst, da børnene blev gamle nok til selv at træde ind på arbejdsmarkedet. Ifølge Rockwoolfondens analyse var resultatet 15-16 år efter indførslen af starthjælpen et minus på over 100.000 kr. i indkomst per familie.

Del artikel

2. maj 2024

Børn, der oplever vold mellem de voksne i hjemmet, klarer sig dårligere i skolen

Hvert fjerde barn, der har overværet vold mellem de voksne i hjemmet, har ikke gennemført folkeskolens afgangsprøve. Børnene har et højere skolefravær, opnår et lavere karaktergennemsnit og er oftere end deres jævnaldrende mistænkt for kriminalitet.

Det fremgår af rapporten ”Psykisk vold i hjemmet” fra Børns Vilkår, som efterlyser en selvstændig straffelovsparagraf, der kriminaliserer vold begået i et barns nærvær.

”Det er bekymrende, når der foregår vold omkring børn og unge i hjemmet. Meget tyder på, at det har mindst lige så store konsekvenser for børns trivsel, som hvis de var direkte udsat for volden. Der bør derfor ikke være tvivl om, at vold i et barns nærvær er psykisk vold, som skal tages alvorligt – særligt når det går ud over fx uddannelse, som er en af de allermest beskyttende faktorer for, at udsatte børn og unge får et stabilt voksenliv,” siger Anne Kappelgaard Bove, specialkonsulent i Børns Vilkår.

Mere end hver tiende elev i en 8. klasse angiver ifølge rapporten at have oplevet vold mellem de voksne i hjemmet. Størstedelen (76 pct.) af de elever har også selv været direkte ofre for vold i hjemmet.

Samme tendens ses i samtaler på BørneTelefonen om psykisk vold, men mange af de børn, der rækker ud, ved ikke selv, at de er udsat for psykisk vold, og at det har været strafbart i fem år. Nogle oplever, at omgivelserne negligerer, når de fortæller om psykisk vold. Andre børn undlader at fortælle om volden af frygt for ikke at blive taget alvorligt.  

”Det kan have livslange konsekvenser for børn at overvære vold i hjemmet, men så længe det ikke er selvstændigt strafbart, kan det være svært for børn at vide, at det, de oplever og mærker som ubehageligt, er forkert. Det er et svigt af børn. Svigtet bliver større, når vi endda ved, at vold mellem voksne i hjemmet ofte også udvikler sig til vold mod børnene”, siger Anne Kappelgaard Bove.

Del artikel

25. april 2024

Mennesker, der lider af overspisning, mangler behandlingstilbud

I ny kampagne efterlyser Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade mere behandling til mennesker, der lider af tvangsoverspisning. Mindre end én procent af ramte har i dag ifølge foreningen mulighed for at komme i behandling i psykiatrien. 

Op mod 50.000 mennesker lider af BED (binge eating disorder) – ofte oversat til tvangsoverspisning – i Danmark. Alligevel kan mindre end 400 patienter årligt komme i behandling i psykiatrien.

Det viser en rundspørge, som Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade har lavet i landets fem regioner. Ved udgangen af 2025 udløber de puljer, som i dag finansierer behandlingen, og det er således uvist, om regionerne kan fortsætte deres behandlingstilbud.

Derfor lancerer Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade i dag en kampagne, der skal sætte fokus på behovet for mere behandling til mennesker med BED. 

“Tvangsoverspisning (BED) er den mest udbredte spiseforstyrrelse i Danmark. Alligevel kan færre end 1 ud af 100 ramte få behandling i psykiatrien. Det er et svigt af en udsat gruppe mennesker, som for manges vedkommende har kæmpet med forstyrret spisning med voldsomme overspisninger og alvorlig mistrivsel gennem mange år,” siger Laila Walther, direktør i Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade.

Behandling virker

Erfaringer fra foreningens eget behandlingstilbud og fra en række andre private og offentlige behandlingssteder viser, at terapeutisk behandling giver gode resultater for de fleste mennesker med BED. I nogle forløb lever hele ni ud af ti deltagere ikke længere op til diagnosekriterierne, når et behandlingsforløb slutter. Det betyder, at BED er den spiseforstyrrelse, hvor de ramte får mest ud af behandling.

”Det er fantastisk at se den forskel, behandlingen gør for mennesker, der ofte er i alvorlig mistrivsel ved behandlingens start. De har i årevis båret på en tung skyldfølelse og skam over deres spisemønstre. Gennem behandlingen bliver de bevidste om, at det er spiseforstyrrelsen, der er skyld i overspisningerne, og de får arbejdet med de svære følelser og oplevelser, som er den egentlig grund til spiseforstyrrelsen,” siger Laila Walther og tilføjer:

”Behandling virker, og derfor er det en politisk falliterklæring, at der ikke er behandling til alle de mennesker, der står klar til at slippe deres spiseforstyrrelse og leve et liv i trivsel. For børn og unge under 18 år er behandlingsmulighederne endnu værre. Kun én region og få kommuner har tilbud til børn og unge under 18 år.”

Venteliste fyldes op på få dage

BED har været en anerkendt diagnose i Danmark siden 2022, og alle med lidelsen har ret til at blive behandlet i det offentlige sundhedsvæsen. I dag er efterspørgslen på behandling dog langt større end kapaciteten i regioner og kommuner. Det mærker Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade tydeligt på de mange, der kontakter foreningen for at få en behandlingsplads.

”Vi mærker det kæmpestore behov for behandlingstilbud, hver gang vi åbner ventelisten for vores gruppebehandling. Kun få dage senere er listen igen overfyldt, og vi må lukke listen. Det er derfor på tide, at regionerne og kommunerne får sat turbo på udviklingen af egnede tilbud,” siger Laila Walther.

Med kampagnen håber foreningen, at der vil komme politisk fokus på behovet for mere behandling til mennesker med BED.  ”Vi opfordrer regeringen, Folketinget og regionerne til at tage ansvaret på sig og sikre, at mennesker med tvangsoverspisning fremover kan få den behandling og hjælp, de har ret til. Det er oplagt, at BED bliver en af de diagnoser, der prioriteres, når psykiatriplanen i de kommende måneder og år udmøntes i konkrete initiativer og finansiering,” siger Laila Walther.

Del artikel

28. september 2023

Ny rapport afslører svigt og mistrivsel blandt børn og unge

Rekordmange anmeldelse af vold mod børn, udsatte unge, der ikke gennemfører folkeskolen og flere børn, der bliver mobbet og føler sig ensomme.

Statusrapporten ”Svigt af Børn i Danmark”, som Børns Vilkår og Trygfonden i dag udgiver for syvende år i træk, er dyster læsning.

Rapporten samler den nyeste viden om, hvor mange børn i Danmark der lider under svigt fra enten deres nærmeste, fra fagpersoner omkring dem, fra myndigheder eller fra det omgivende samfund i øvrigt.

”Med denne rapport får vi igen præsenteret sort på hvidt, hvor mange børn og unge der bliver svigtet. Rapporten demonstrerer både omfanget af svigt i hjemmet og afdækker alvorlige myndighedssvigt. Begge dele tydeliggør, at der er for store huller i det sociale sikkerhedsnet. Børn og unge skal kunne regne med, at nogen griber dem, når deres primære omsorgspersoner svigter,” siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.

Rapporten viser:

Antallet af anmeldelser om fysisk vold mod børn var sidste år det højeste antal i anmeldelsesstatistikkens historie. Særligt i aldersgruppen 7-12 år er der sket en stigning i antallet af ofre for fysisk vold.

Sidste år var 4.478 børn under 18 år ofre i sager om fysisk vold, der blev anmeldt. Men da der for en del af børnene blev foretaget flere anmeldelser indenfor det samme år, er det samlede antal voldsepisoder 5.568.

Mange udsatte unge gennemfører ikke folkeskolen. Det viser en ny opgørelse baseret på tal fra Danmark Statistik, som er en del af rapporten. Den viser, at 6 ud af 10 udsatte unge ikke går op til de afsluttende prøver i 9. klasse. De, der gør, klarer sig gennemsnitligt dårligere end deres klassekammerater.

Ved afgangsprøven i 9. klasse sidste skoleår lå karakterniveauet i gennemsnit to karakterpoint lavere for udsatte unge end for deres jævnaldrende.

Flere børn og unge føler sig ensomme, viser den trivselsmåling, som rapporten også inkluderer. Den viser, at hver ottende elev i 4.-9. klasse har oplevet at blive mobbet det seneste skoleår, mens hver fjerde elev har følt sig ensom. Det er den højeste andel siden den første trivselsmåling i 2014.

Læs hele rapporten her.

Del artikel

21. september 2023

Beskæftigelse kan forebygge og bryde negativ social kontrol

Et arbejde er et helt centralt element i både at forebygge og bryde den negative sociale kontrol. Det viser en ny undersøgelse fra KVINFO, Danmarks videnscenter for køn og ligestilling.

Undersøgelsen bygger på et litteraturstudie og interviews med 31 forskere, fagprofessionelle og andre eksperter samt tre personer, som selv har oplevet negativ social kontrol.

Et stort flertal af interviewpersonerne peger på, at beskæftigelse har overbevisende, positive effekter af flere grunde.

Et job bryder isolationen i hjemmet, giver netværk, styrker danskkundskaber og selvværd – og ikke mindst kan et lønnet job give kvinden en ny og stærkere forhandlingskraft i familien. Herudover kan et job potentielt skabe økonomisk uafhængighed. Ifølge interviewpersonerne kan dette gøre en kvinde mere robust over for negativ social kontrol og give hende de nødvendige forudsætninger for at bryde med kontrollen.

Skal være reelt lønnet arbejde

Undersøgelsen viser dog, at man ikke blot kan sætte lighedstegn mellem et job og frigørelse fra negativ social arv. Mange interviewpersoner peger på, at nogle kvinder kan blive presset til at arbejde og aflevere deres løn til manden.

Herudover er det ikke alle jobs, der er lige gode til at forebygge eller bryde med negativ social kontrol.

Først og fremmest skal beskæftigelsen være reelt lønnet arbejde frem for ulønnet praktik og tilskudsordninger. Samtidig har beskæftigelse størst potentiale, hvis det giver gode muligheder for at forbedre sine danskkundskaber og opbygge ens netværk.

Interviewpersonerne peger på, at sammenlignet med et job, hvor man går alene det meste af arbejdstiden, vil et fællesskab med kollegaer samtidig give bedre muligheder for at udvikle sine kompetencer og for at møde kvinder, som kan være rollemodeller. En arbejdsplads, hvor man er værdsat og ikke møder diskrimination, vil øge selvværd og robusthed.

Direktør i KVINFO, Henriette Laursen, understreger dog, at beskæftigelse ikke er en snuptagsløsning.

”Både politikere, myndigheder og fagpersoner bør fokusere langt mere på det potentiale for at forebygge og bryde med negativ social kontrol, der ligger i beskæftigelse. Negativ social kontrol er en kompleks problemstilling, der også bliver påvirket af for eksempel dårlig økonomi, andre former for vold, usikkert opholdsgrundlag og manglende kendskab til egne rettigheder. Det er man nødt til også at arbejde med sideløbende med et fokus på beskæftigelse,” siger KVINFOs direktør, Henriette Laursen.

På baggrund af undersøgelsens konklusioner har KVINFO udarbejdet en række anbefalinger til regering, kommuner, professionshøjskoler og arbejdsgivere. Blandt andet at regeringen iværksætter tilbagevendende undersøgelser af omfanget af negativ social kontrol, og at der bliver taget initiativ til at opspore negativ social kontrol og oplyse langt bredere om lovgivning og rettigheder.

Politiet opgjorde indtil 2020 antallet af henvendelser og anmeldelser om æresrelaterede sager, men gør det ikke længere. I 2020 var der i alt 415 æresrelaterede sager i landets politikredse.

nsv

Del artikel

31. august 2023

Livslinien har udsigt til at lukke afdeling med 7.000 årlige samtaler fra selvmordstruede

Ingen rådgivning hos Livslinien efter klokken 23 om aftenen og 7.000 færre samtaler om året. Det kan blive konsekvensen af det finanslovsforslag, som regeringen netop har præsenteret. Det fortæller direktør for Livslinien Jeppe Kristen Toft, der kalder det både paradoksalt og bekymrende.

I Livsliniens afdeling i Aarhus sidder 70 frivillige, som hvert år besvarer knap 7.000 af de henvendelser, der kommer til Livsliniens chat- og telefonrådgivning fra mennesker, der er truet af selvmord.  Afdelingen åbnede i september 2021, og organisationen har ifølge direktør Jeppe Kristen Toft haft stor succes med at rekruttere frivillige rådgivere fra det midtjyske. 

Men med en bevilling på Finansloven på 7,7 millioner kroner vil organisationen være nødt til at lukke afdelingen. Samtidig er en særbevilling til rådgivning om natten ikke videreført, og det betyder, at telefonerne må stå stille efter kl. 23.

Det vil betyde, at flere selvmordstruede må ringe forgæves, når de har brug for rådgivning.

”Vi har i forvejen svært ved at følge med. Vi har oplevet en stigning i henvendelser på 20 procent. Men bliver finanslovsforslaget til virkelighed, så vil det betyde, at flere vil ringe forgæves. Der er ikke mange andre steder, hvor de kan søge hen,” siger Jeppe Kristen Toft og fortsætter:

Bevillingen uden den særlige nattebevilling er i år på 7,7 millioner kroner, og det er ikke nok til at kunne efterkomme det stigende behov for rådgivning, som organisationen oplever.

“Det er en national handlingsplan for forebyggelse af selvmord på vej. Målet er at reducere antallet af selvmord i Danmark med 33 procent. Derfor havde vi forventet en øget bevilling, så vi kunne bidrage til forebyggelsesarbejdet. Det er helt uforståeligt, hvis regeringen samtidig med de ambitioner skærer i de permanente midler til Livslinien. Det er både paradoksalt og bekymrende,” siger Jeppe Kristen Toft.

Han ser regeringens netop bebudere psykiatriske akutlinje som et godt initiativ men ikke som en erstatning for Livsliniens tilbud.

”Det er et godt tilbud til mennesker inden for psykiatrien i en akut situation eller krise. De mennesker vil få et nyt tilbud. Men blandt Livsliniens brugere er der mange mennesker, der ikke ser sig i en akut situation og heller ikke betragter sig som en del af psykiatrien. Og en anden styrke er, at her kan du være anonym, hvilket også betyder meget for mange. Så der er rigtig mange, der ikke vil have et tilbud, hvis vores bevilling bliver beskåret, ” siger Jeppe Kristen Toft, der nu vil søge politisk opbakning til at bevillingen fortsætter på samme niveau.

”Vi går i gang med arbejdet nu. Vi er nødt til at samle opbakning til at kunne fortsætte vores arbejde,” siger han.

I dag dør der hvert år omkring 600 mennesker til selvmord. Det er tre gange så mange, som dør i trafikken årligt. Tallet på 600 har været stagneret siden årtusindskiftet.

Har du brug for hjælp? 

Hvis du er i krise og har tanker om selvmord, hjælper det at tale med nogen. Det kan du gøre anonymt. Ring til Livslinien: Tlf. 7020 1201, alle årets dage fra kl. 11-05

Del artikel

31. august 2023

Pædagoger forlader faget kort efter endt uddannelse

Optaget af pædagogstuderende har været i frit fald de senere år. Og de, der bliver uddannet, forsvinder hurtigt fra faget.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Af de nyuddannede pædagoger fra 2017 arbejdede 20 procent ikke inden for faget et år efter endt uddannelse. Og fem år efter – altså i 2022 – var tallet 24,5 procent.

Den faldende andel, som arbejder inden for faget, er ikke drevet af, at færre arbejder, men af at de i stedet arbejder uden for pædagogfaget. 

Ifølge analysen er andelen af nyuddannede pædagoger, der ikke arbejder i faget, steget de seneste 10 år. Blandt nyuddannede pædagoger fra 2007 var der ét år efter endt uddannelse knap 17 procent, som ikke arbejdede inden for faget. Efter fem år var andelen steget til godt 21 procent.

Siden 2016 har næsten 14.000 uddannede pædagoger forladt det pædagogiske område. Heraf har to tredjedele forladt arbejdsmarkedet, mens knap en tredjedel er skiftet til andre brancher. 

I år blev 3.968 personer optaget på pædagoguddannelsen. Det er fem procent færre end sidste år, og sammenlignet med år 2016 er optaget faldet med 25 procent.

Samtidig står faget med et massivt rekrutteringsproblem. Hvert tredje forsøg på rekruttering af pædagoger til landets dag- og fritidsinstitutioner har været forgæves. Det viser nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Del artikel

3. august 2023

Voldssager på psykiatriske bosteder slår rekord

Antallet af lovovertrædelser på psykiatriske bosteder, hvor personalet ikke var beskyttet mod vold, nåede nye højder i 2022. Det viser tal, som Fagbladet FOA har fået via aktindsigt i tilsynsbesøg på socialpsykiatriske bosteder og ved at behandle åbne data fra Arbejdstilsynet.

I alt blev der registreret 92 tilfælde mod 73 året før. Det er det højeste tal så langt tilbage, der er tilgængelige oplysninger. I næsten hvert fjerde af de i alt 382 tilsynsbesøg, Arbejdstilsynet foretog på socialpsykiatriske bosteder sidste år, blev der påtalt lovovertrædelser. 

”Det kan ikke være rigtigt, at det er situationen på de psykiatriske bosteder. Tallene viser en hverdag med vold og trusler, som vi simpelthen ikke kan være bekendt. Hverken overfor ansatte eller patienter,” siger Tanja Nielsen, der er sektorformand for Social- og Sundhedssektoren i FOA.

Der blev i 2022 anmeldt 482 arbejdsulykker som følge af vold på de socialpsykiatriske bosteder. Det er en stigning på 37 procent siden 2019.  ”Skiftende regeringer har lovet hurtig handling, mens tingene bare er blevet værre. Nu må de snart leve op til løfterne. Vi har en god specialeplan for det specialiserede socialområde, der blev præsenteret for over ét år siden, og vi har en 10-årsplan for psykiatrien, som der også er opbakning til. Nu skal der ske noget. Vi har et stort behov for uddannelse og efter/videreuddannelse af medarbejderne. Og en mere retlinet visitation af borgere, der har brug for socialpsykiatrisk hjælp og de rigtige rammer. Det vil styrke fagligheden og give bedre vilkår for både patienter og medarbejdere,” siger Tanja Nielsen.

Del artikel

6. juni 2023

Statsrevisorer kritiserer indsats i psykiatrien

Både ministerium, kommuner og regioner får hård kritik af Statsrevisorerne for ikke at sikre et sammenhængende forløb for borgere med psykiske lidelser og sociale behov.

Statsrevisorernes skriver: 

”Statsrevisorerne kritiserer og finder det meget utilfredsstillende, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet, regionerne og kommunerne ikke har sikret, at borgere med indlæggelser i psykiatrien og efterfølgende ophold i sociale botilbud har modtaget det lovpligtige sammenhængende forløb i forbindelse med deres udskrivning. 

Statsrevisorerne skal særligt pege på, at regionerne i 73 procent af de 4.483 undersøgte sager ikke har overholdt psykiatrilovens krav om, at borgere skal udskrives fra indlæggelse med en udskrivningsaftale.” 

Statsrevisorerne har hæftet sig ved følgende undersøgelsesresultater:

  • Rigsrevisionens gennemgang af 90 tilfældigt udvalgte sager har vist, at der kun i 19 tilfælde var udarbejdet en udskrivningsaftale, og at ingen af disse aftaler levede op til indholdskravene i vejledningen til psykiatriloven.
  • Regionerne har for 81 procent af indlæggelsesforløbene, hvor borgeren var hjemløs ved udskrivningen, udskrevet borgeren uden en udskrivningsaftale.
  • Borgere med psykiske lidelser og lange ophold på herberger har i 68 procent af tilfældene opholdt sig på et herberg, der ikke er godkendt til borgere med psykiske lidelser.

https://www.ft.dk/da/statsrevisorerne/nyheder/2023/06/beretning_17_2022

Del artikel

6. juni 2023

Hver anden social- og sundhedsansatte føler sig utilstrækkelig

Blandt FOAs Social- og Sundhedssektor føler hele 50 procent sig en eller flere gange om ugen utilstrækkelige, fordi borgerne ikke får den hjælp, medlemmerne mener er rimelig.

Det viser den seneste arbejdsmiljøundersøgelse blandt FOAs medlemmer.

Særligt galt står det til på plejecentrene, hvor knap 6 ud af 10 af de ansatte føler sig utilstrækkelige og herefter følger hjemmeplejen, hvor 51 procent føler sig utilstrækkelig og i psykiatrien føler 37 procent af de ansatte sig utilstrækkelige.

”Undersøgelsen er dybt foruroligende, og det er simpelthen tal, vi ikke kan være bekendt. Hvis vi ikke får løst problemet med utilstrækkelighed, risikerer vi, at omsorgstrætheden spreder sig ud over hele ældreplejen. Det kan vi hverken tillade over for de ansatte eller over for borgerne,” siger forbundssekretær i FOA Maria Klingsholm i en pressemeddelelse.

Problemet med det pressede arbejdsmiljø rammer ikke kun de plejetrængende borgere i dag. Det gør det også vanskeligere at rekruttere flere medarbejdere, når de ansatte lades i stikken med for lidt tid til opgaverne.

”Det udfordrer ældreplejen, hvor det i forvejen er svært at rekruttere nok personale. Der er brug for handling nu, for de ansatte går på arbejde med deres hjerter, og brænder for at bruge deres faglighed, men oplever et meget uholdbart arbejdsmiljø” siger Maria Klingsholm.

Graver man et par spadestik dybere ned i undersøgelsen, viser resultaterne, at udviklingen er i bedring, men at det stadig er alt for mange, som føler sig utilstrækkelige. I 2019 gjaldt det 60 procent, imens andelen var 57 procent i 2017. ”Vi står i en sårbar situation, hvor vi mangler kollegaer ude på arbejdspladser, og kun vil mangle flere i fremtiden. Men det lokker altså ikke nye til faget, hvis man skal gå hjem med ondt i maven. Så vi skal tage følelsen af utilstrækkelighed vildt alvorligt.”

Del artikel

25. maj 2023

Ny undersøgelse: Børn møder en lukket dør i psykiatrien

Hver fjerde af de adspurgte forældre, hvis børn har haft brug for hjælp i psykiatrien, har lav eller ingen tillid til børne- og ungdomspsykiatrien. Det viser en ny undersøgelse, Norstat har foretaget for Psykiatrifonden. Norstat har gennemført en undersøgelse for Psykiatrifonden blandt 351 forældre til børn med psykiatriske diagnoser.

Undersøgelsen viser blandt andet, at:

  • Der gik i gennemsnit 9-10 måneder fra forælderen havde en formodning om, at barnet havde behov for hjælp, til de modtog hjælp. Seks procent svarer, at de ikke blev tilbudt hjælp.
  • Hver fjerde forælder har lav eller ingen tillid til børne- og ungdomspsykiatrien.
  • 24 procent af dem, hvis barn har haft brug for akut hjælp i psykiatrien, angiver, at de har modtaget hjælpen i lavt omfang.
  • 30 procent angiver, at deres barn ikke fik den akutte hjælp, der var brug for. 

Sov foran sønnens dør

”Børn og unge og deres forældre må ikke møde en lukket dør, når de har brug for hjælp. Det skal vi løse nu. Det er akut,” siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold i en pressemeddelelse. Hun nævner et konkret eksempel:

”En mor fortalte, at hendes 15-årige søn var gået hjemmefra midt om natten og var blevet fundet mange kilometer væk med selvmordstanker. Alene kører hun ham til børne- og ungdomspsykiatrien en times kørsel derfra i håb om at få hjælp. Hun må køre hjem igen uden at få den hjælp. Næste nat sover hun foran hans dør. Hvad skal hun gøre?  Vi kan se i vores undersøgelse, at mange forældre oplever en børne- og ungdomspsykiatri, som ikke giver deres børn den behandling, der er brug for.”

Tre ud af fire forældre svarer i undersøgelsen, at de ikke har fået hjælp til at navigere i at have et barn med en psykiatrisk diagnose, og tæt på hver femte venter op til to år på at få hjælp til barnet.

“Hvad gør det ved en familie, at man har et barn, som har det så svært, og der ikke er nogen, der tager ansvar for, at familien får hjælp? Forældrene fortæller os, at de bruger alle deres kræfter på at navigere i psykiatri, skole og kommune. Hele det understøttende system mangler,” siger Marianne Skjold Larsen.

Del artikel

25. maj 2023

Markant social ulighed i alle aspekter af kræftforløbet

Hvis du har en kort uddannelse, lav indkomst, eller bor alene, har du større sandsynlighed for at klare dig dårligere igennem et kræftforløb end kræftpatienter med flere ressourcer.

Hvad angår overlevelse efter kræft, har patienter med kort uddannelse eller lav indkomst dårligere chancer for overlevelse, næsten uanset hvilken kræftform de er diagnosticeret med, i forhold til patienter med lang uddannelse eller høj indkomst.

Dette mønster ses også for visse typer af børnekræft. Blandt børn diagnosticeret med 11 forskellige kroniske sygdomme var den sociale ulighed i dødelighed mest udtalt for børn
med en kræftdiagnose.

Den nye, opdaterede udgave ’Social Ulighed i kræft i Danmark’ inkluderer 74 nye undersøgelser og viser, at der stadig er huller i vores viden om social ulighed i kræft. Blandt andet er der kun få undersøgelser, der belyser social ulighed inden for sjældne kræftformer. Der mangler også viden om social ulighed i tiden fra første symptom på kræft og frem til diagnosen.

”Der er et stort behov for en mere systematisk overvågning af, hvilke grupper af patienter der bruger og har gavn af sundhedstiltag. Man kan bedst sætte ind og rette op, når vi ved, hvordan uligheden kommer til udtryk og har gode data på det,” siger forskningschef i Kræftens Bekæmpelse, professor Mads Melbye, i en pressemeddelelse.

Behov for mere viden

Hvidbogen er den eneste udgivelse, der samler viden og data om ulighed i kræft i Danmark. Det fremgår af den, at der er behov for opdateret viden. Den viden, vi har, er hullet og forældet.

”Undersøgelserne af f.eks. palliation og rehabilitering er basereret på patienter, som modtog palliation eller rehabilitering for 10-15 år siden. Det er et problem, fordi den viden nok ikke længere afspejler virkeligheden,” siger Mads Melbye.

Regeringen fremlagde tirsdag en stor sundhedspakke, og som led i den igangsættes arbejdet med den næste kræftplan, Kræftplan V. Det faglige oplæg til kræftplanen skal bl.a. have fokus på ulighed i kræft.

Det er positivt, at regeringen har ambitioner om at gøre op med ulighed i kræft, siger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker.

“Hvis uligheden skal mindskes, må man give endnu mere hjælp til dem, der i dag får mindst hjælp, nemlig de mest sårbare patienter. Der er brug for mere proaktive og strukturerede indsatser på tværs af egen læge, kommunen og hospitalet. Tilbud om forebyggelse og mere sundhed skal nå ud til alle dem, der ikke selv opsøger tilbuddene,” siger Jesper Fisker.

Del artikel

Ikke mere indhold

Ikke mere indhold