Juletræ med pynt fra top til tå, bunker af gaver og godter – og en nisse, der hver morgen efterlader en overraskelse i børnenes julesokker. For mange af de voldsramte kvinder og deres børn, der bor på Danner Krisecenter, har julen været en svær tid. Derfor er det vigtigt at skabe traditioner og positive minder. Men der skal også være plads til at tale om de følelser, der ofte bliver forstørret i julen – og til at støtte børnene, der måske savner far.

Besparelser, lukning af institutioner og en opfattelse af kernefamilien som den mest naturlige ramme for børns opvækst har gjort plejefamilien til den langt hyppigste anbringelsesform, selvom over en tredjedel af familieplejeanbringelserne bryder sammen. Manglen på plejefamilier bliver stadigt større, og med kampagnen ’Små Liv Søger Store Hjerter’ forsøger myndighederne at få flere til at melde sig som plejefamilie. Men det er en forkert og farlig prioritering blindt at lade plejefamilie være førstevalg, lyder opråbet fra forskere.

Michelle blev anbragt på et bosted som 13-årig, og da hun fyldte 18 år, havde hun, som mange andre tidligere anbragte, ikke brug for flere møder med professionelle voksne med en bagkant. Med Trine Thomsen, som frivilligt igennem projekt BackUp har sagt ja til at være sammen med hende, kører hun i IKEA, går ture, taler om drømme i livet, lægger uddannelsesplaner. Det bedste er, at Trine må give de kram, Michelle altid har længtes efter.

Et barn, der blev anbragt i 1890’erne, har langt mere tilfælles med et barn, der er anbragt i dag 130 år efter, end vi måske lige går og tror. Det er én af fortællingerne i den nye store udstilling ”Anbragt” på Danmarks Forsorgsmuseum. Udstillingen, der er skabt i tæt samarbejde med tidligere anbragte børn og unge, har sat fokus på oplevelsen af børneforsorgen helt frem til i dag, og den nærmest tvinger gæsten til at forholde sig både til fortiden og nutiden.

Når børn og unge opsøger krisecenteret Joannahuset, fortæller flere af dem, at det føles som sidste udvej. Hvert andet barn og ung, der opsøger krisecenteret, har været udsat for fysisk eller psykisk vold, og ofte har de forgæves forsøgt at råbe både kommune og andre voksne op. Det fortæller Jette Wilhelmsen, der er leder og stifter af Danmarks eneste krisecenter for børn og unge. Hun mener, at nøglen til at få øje på de børn, der er udsat for vold i hjemmet, ligger i at lytte til dem – at undersøge, hvad der ligger bag det, de siger og gør og tage dem alvorligt.

De er flygtet fra et hjem med æresrelateret vold og negativ social kontrol og er anbragt på et opholdssted med anonymiseret adresse, så familien ikke kan finde dem. Alligevel er de afhængige af forældrenes samtykke, når de fx ønsker at skifte navn eller skal flytte til et andet opholdssted. Det kan skabe store udfordringer, fortæller faglig koordinator Henrik Dich.