Den moralske stress bliver værre, når man ikke kan fortælle om den. Med Rasmus Willig
”Kritik er et evigt korrektionsmiddel til både forbedring og til at undgå fejl og en måde at sætte nye dagsordner på,” siger Rasmus Willig, der ser ytringsfriheden truet for offentligt ansatte i velfærdssektoren.
”Det betyder ifølge Rasmus, at vigtig viden om systemer, der ikke fungerer og giver borgeren den nødvendige hjælp, ikke når ledelse og politikere og derfor ikke bliver handlet på. Men det betyder også, at den moralske stress får gode kår blandt de ansatte, når de ikke kan ytre kritikken eller ventilere deres frustrationer.
”Det har en meget voldsom konsekvens, atman som ansat ikke kan tale om det. Det er ikke bare det, at man ikke kan nå de mange opgaver, men man kan ikke tale om det, man ikke kan nå, og det er faktisk det værste,” siger Rasmus Willig.
Rasmus Willig har forsket i de offentligt ansattes ytringsfrihed og har som led i det analyseret hundredvis af svar fra ledere på offentligt ansattes kritik.
I dette første af tre nye programmer i serien ”Forråelsens ansigter” fortæller Rasmus Willig om, hvorfor kritikken er vigtig, hvordan det slider på de ansatte, når de ikke kan ytre kritikken frit uden at frygte konsekvenserne, og hvordan vi som samfund bedre kan værne om de ansattes ytringsfrihed.
Rasmus Willig har en ph.d. i sociologi og er tidligere lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet. Han har i mange år forsket i begrebet kritik og vilkårene for kritik og ytringsfrihed blandt offentligt ansatte. Og han har skrevet en række bøger om emnet, blandt andet bogen ”Afvæbnet kritik”.
Programmet er det første af tre nye programmer i serien, hvor vi sætter særlig fokus på de ansattes ytringsfrihed.
Medvirkende
Rasmus Willig
Tilrettelæggelse
Niels Svanborg
Musik
Johannes Elslo
Grafik
Sille Jensen
Følg Socialt Indblik
Medvirkende
Rasmus Willig
Musik
Johannes Elslo
Grafik
Sille Jensen
Tilrettelæggelse
Niels Svanborg