Frygten for at fejle kan styre elevernes måde at gå i skole på
Mange elever med ordblindhed, ADHD eller autisme kæmper ikke kun med det faglige i skolen. De kæmper også med overblik, usikkerhed og en voksende frygt for at fejle. Ifølge lærer og dysleksiekspert Line Leth Jørgensen er det netop derfor, struktur, tydelighed og små greb i undervisningen kan få stor betydning – ikke kun for nogle få elever, men for hele klassen.







