”Det er livsnødvendigt at kunne se og beskrive absurditeterne, jeg har mødt i psykiatrien”

“Humor er ikke oregano, man stryger hen over en halvdårlig bolognese for at få den til at glide nemmere ned. Humor er selve fonden i bolognesen. Humor er den prisme, jeg ser verden igennem. Og humor gør mig i stand til at eksistere her på planeten jorden,” siger forfatteren Anna Juul i en samtale optaget hos Socialt Indblik på Folkemødet. 

Forfatter og satiriker Anna Juul har kæmpet med psykisk sygdom siden teenageårene og kender psykiatrien indefra. Og i samtalen med journalist Anne Anthon Andersen fortæller hun om, hvorfor hun har valgt at bruge satire som våben i psykiatridebatten – ved at skrive sig selv frem som antiheltinde i den autofiktive roman Superskurk, som hun også læser højt fra.

Anna Juul har i flere år deltaget i psykiatridebatten og modtog i juni måned Danske Regioners nyindstiftede pris som Årets Sundhedsdebattør. Hun har ofte oplevet, hvordan hun er blevet trukket ind i debatten som offercase og “den glade krøbling, der er lykkedes med at bruge sin psykiske sygdom som en slags superkraft”.

Med romanen Superskurk skriver hun fra hovedstolen, og selvom hun har haft indre diskussioner med sig selv om konsekvenserne af for altid at være stigmatiseret som psykisk syg, har hun ikke fortrudt. For ved at levere et cirkelspark ind i debatten i romanform, oplever hun for første gang selv at have ejerskab over sin position i debatten. 

“Man kan godt blive træt af at blive trukket ind i debatten som det menneskelige ansigt på det, ’de voksne’ diskuterer, siger Anna blandt andet og efterlyser debatter, som er mere og andet end en konkurrence og absurd teater. 

“Det er egentlig ikke det, dem der har opfundet debatten har villet. Jeg gad godt, at man lyttede mere til hinanden og var villige til at indrømme, når man tager fejl. Jeg gad utroligt godt, at der var tid til at debattere, hvorfor og hvad det er, der går galt og ikke fungerer i psykiatrien.”