Afsnit: 55

Drop belønning og prøv ’bestikkelse’. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Jakob Lentz

”Det, der kan være forførende ved belønningsmetoderne, det er, at de godt kan virke i starten. Men over tid så har det nogle voldsomme negative bivirkninger,” siger Jakob Lentz, der er uddannet lærer i år 2000, og siden 1995 i forskellige sammenhænge har arbejdet med børn og unge med særlige behov. 

Jakob Lentz er igen gæst i ”Pædagogisk kvarter”, der i denne uge er en fortsættelse af sidste uges program, der handler om autonomistøtte. I denne uge tager vi så fat på belønningssystemer.

Med som ekspert er som altid cand.pæd. i pædagogisk psykologi Anja Kristine Hvidberg Olsen. Både hun og Jakob Lentz oplever, at belønningspædagogikken trives i stor stil mange steder. Fordi det i første omgang virker.

”Det er en central pointe i programmet her, at vi gerne vil vende det hele lidt på hovedet og se på, hvordan det faktisk er, at det virker, hvis vi tager den store lup frem. Og om det er en bæredygtig løsning,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.

Hvorfor belønning ikke virker, og hvordan det på lang sigt kan være direkte dårlig pædagogik, fortæller de begge mere om i programmet. Og så fortæller de, hvordan ’bestikkelsen’ kan være et alternativ.

Jakob Lentz har virksomheden og hjemmesiden LowArousal.dk, hvor du kan finde mere information samt podcasts, som Jakob udgiver sammen med psykolog Bo Hejlskov.

Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.

Medvirkende

Anja Kristine Hvidberg Olsen og Jakob Lentz

Tilrettelæggelse

Niels Svanborg

Musik

Johannes Elslo

Grafik

Sille Jensen

Følg Socialt Indblik

Medvirkende

Anja Kristine Hvidberg Olsen og Jakob Lentz

Musik

Johannes Elslo

Grafik

Sille Jensen

Tilrettelæggelse

Niels Svanborg

Lyt til Socialt Indblik