Ellers kræver folk det urimelige – samtale med Kirsten Normann Andersen (SF)

Der skal ændres på strukturen for handicap- og socialområdet, hvis der skal ske en udvikling og forbedring. Systemet er bygget op på, at vi skal forhindre borgere i at få hjælp ud fra devisen, at ellers kræver folk det urimelige. Det mener formanden for Folketingets Social- og ældreudvalg, Kirsten Normann Andersen (SF), der er gæst i andet afsnit at podcastserien ”Monica møder magten”, hvor Monica Lylloff fra bevægelsen #enmillionstemmer møder de mennesker, der har magten over social- og handicappolitikken i Danmark.

”Jeg tror desværre ikke, man ville kunne mærke noget, hvis ikke vi skaber et politisk flertal for at ændre den struktur, der ligger til grund for den måde, man på handicap- og socialområdet tænker behandling, visitation og pleje på i dag. Derfor bliver vi nødt til at se på det strukturelle, hvis det er sådan, at vi skal løse problemerne på handicapområdet. Vi skal lave nye og mere bindende strukturer, fordi mennesker skal behandles forskelligt, hvis vi skal behandle dem ens,” svarer Kirsten Normann Andersen på spørgsmålet om, hvornår borgere i Danmark vil mærke en ændring i social- og handicappolitikken.

Det blev derfor et af de emner, der fyldte meget i dialogen mellem Monica Lylloff og Kirsten Normann Andersen. Podcasten ”Monica møder magten” handler om at skabe en dialog mellem de mennesker, der mærker konsekvenserne af social- og handicappolitikken, og så de politikere, der har indflydelse på politikken. Du kan høre mere om Monica Lylloff, #enmillionstemmer og baggrunden for podcasten her.

Det er blevet dyrt og dårligere

”Den måde, som vi har struktureret den offentlige sektor på, bygger rigtig meget på mistillid. Vi tror ikke rigtig på det, borgerne kommer og siger, at de har brug for. Vi tror ikke rigtig på, at de ansatte er optagede af at gøre det, som giver mening i forhold til borgerne. Selv om de ansatte jo i virkeligheden er optagede af at skabe gode resultater med alt det, de kan og har med i deres uddannelsesmæssige baggrund, så stiller vi alligevel spørgsmål ved, om de er i stand til at vurdere, hvad der giver mening for den enkelte borger. Og jeg synes selv, at det er et af de største problemer, at vi har bygget systemet op på, at vi skal forhindre borgere i at få hjælp ud fra devisen, at ellers kræver folk det urimelige,” siger Kirsten Normann Andersen og fortsætter:

”Men helt ærligt. Hvem har egentlig lyst til at være afhængig af offentlig forsørgelse? Hvem har lyst til at være afhængig af en handicaphjælper, som man har ved sin side 24/7? Hvem har lyst til at være afhængig af hjemmepleje? Hvem har lyst til at flytte på et plejehjem? Der ingen borgere, der har lyst til at være patient på et sygehus. Så det er jo en forkert præmis”.

Kirsten Normann Andersen ser i dag strukturen og fordelingen mellem kommuner og regioner som hovedproblemet for social- og handicapindsatsen lige nu. Det handler blandt om specialiseringen i både visitation og indsats for udsatte og sårbare borgere. En problematik, som Monica Lylloff og bevægelsen #enmillionstemmer tidligere har påpeget og blandt andet derfor stillede borgerforslaget om at flytte handicapområdet væk fra kommunerne.

”Jeg er enig i, at det er et strukturelt problem Og det er også derfor, jeg er optaget af, hvordan man så løser det? Jeg er enig med #enmillionstemmer og andre handicaporganisationer i, at det var en fejl, at man i forbindelse med kommunalreformen i 2007 flyttede rigtig mange specialiserede områder, særligt på handicapområdet, men også på socialområdet, til kommunerne. Det var jeg også modstander af dengang og har desværre fået så meget ret i, at det gav udfordringer,” siger Kirsten Normann Andersen, der selv har et bud på, hvorfor strukturen er, som den er.

”Jeg tror meget, at økonomer har været med til at definere de strukturer, som vi bruger i dag. Og det har ligget i luften, at vi var nødt til at styre det, for ellers så brugte vi bare løs af nogle midler, som vi i virkeligheden ikke har. Det har bare ikke vist sig at være klogt. Det har ikke engang gjort det billigere. Det har i virkeligheden bare gjort det dyrt og dårligere. Og vi sidder tilbage med, at borgerne ikke får den hjælp, som de rent faktisk har brug for. Det kunne vi have gjort anderledes, og det skal vi gøre anderledes,” siger Kirsten Normann Andersen.

Hun mærker en bevægelse i holdningen hos både regioner og kommuner.

”Jeg mener, at den specialiserede behandlingsindsats skal tilbage til regionerne. Takket være #enmillionstemmer, Dansk Handicapforbund og andre har man fået sat det på dagsordenen. Danske Regioner sagde jo allerede for et par år siden, at det specialiserede handicapområde skal tilbage til regionerne. Og der er jo også kommuner, der begynder at sige, at det her kunne måske godt give mening. Jeg kan mærke på Christiansborg, at der også begynder at være sådan en fælles forståelse af, at det var nok en fejl. Men hold op, hvor tog det lang tid,” siger Kirsten Normann Andersen, der mener, dialogen er vigtig for at fastholde bevægelsen på området.

”Hvis vi skal sætte mere hastighed på en fælles forståelse af, hvad skal der til for at løse problemerne, så bliver man også nødt til at have dialog og debat, som I er med til at skabe, og som handicaporganisationerne er med til at skabe. Og som borgere og lokalt valgte politikere er med til at skabe. Det er den måde, vi forpligter hinanden på, hvordan vi løser de her problemer,” siger hun.

Hvorfor løser I det ikke?

Men på trods af bevægelsen i holdningen til området, er det ikke en overoptimistisk politiker, Monica møder.

”Jeg kan godt forstå, hvis borgerne derude de sidder og tænker, at når du sidder i Folketinget, ovenikøbet formand for Socialudvalget, hvorfor har I ikke bare løst det her? Jamen, det er jo også mandaters logik. Vi har ikke en fælles forståelse i Folketinget. Det kan man jo også høre lige nu, når der er debatter om den økonomiske politik. Det, der bliver sagt mellem linjerne, er jo også, at der er meget forskellig holdning til, hvordan man styrer den offentlige sektor, og hvordan man sikrer mere kvalitet i behandlingen og i indsatserne i forhold til borgere med handicap. Og det skal vi jo så hjælpes ad med at få foldet ud,” siger Kirsten Normann Andersen.

Efter samtalen hæftede Monica Lylloff sig særligt ved det store fokus på strukturerne.

”Jeg synes, at det var en virkelig interessant samtale netop i forhold til rammerne rundt om handicapområdet. Altså, det handler jo i bund og grund om, hvordan det bliver forvaltet. Og lige nu er det ude i kommunerne. Nu er det jo så bare spændende at se, om der rent faktisk ville være et flertal herinde på Christiansborg til at gøre noget ved det. Eller om man på en eller anden måde synes, at det kan egentlig godt fortsætte, som det altid har gjort med den nedtur, det så medfører. Så jeg synes, at det var en rigtig interessant snak, og det er jo noget, der optager mig rigtig meget. Netop det her med strukturerne. Fordi de er med til at sætte retningen.” siger Monica Lylloff.

Lyt selv med til dialogen i podcasten.

Næste program kommer 22. september og er med socialordfører Christina Thorholm fra Det Radikale Venstre.