Afsnit: 27

Er der altid en skurk, når børn er i konflikt? Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Susanne Schwartau

Vi skal hjælpe børnene til at løse deres konflikter med andre børn. Og det gør vi ikke ved at se på en konflikt som et spørgsmål om en skurk og en forurettet. Derimod skal børnene lære at lytte og forstå hinanden.  

Det mener socialpædagog og psykoterapeut Susanne Schwartau, der er gæst i ”Pædagogisk Kvarter”. 

”Børn er virkelig gode til selv at løse konflikter. Hvis de selv får lov til at sætte ord på konflikten, eller vi hjælper med nogle bud, så løser konflikten sig ofte. Men ikke hvis vi står med rynkede bryn og fokuserer på, hvem der er skurken i konflikten. Hvis børnene lytter til hinanden og får hjælp til det, så kan begge parter gå fra konflikten som vindere i stedet for at stadig at være uvenner, fordi jeg som voksen har besluttet, hvem der var skurken,” siger Susanne Schwartau.

Med som fast ekspert i programmet er Anja Kristine Hvidberg Olsen, og hun ser alt for ofte, at der kommer både skyld og skam ind i billedet, når de voksne skal løse børnenes konflikter. Hun advarer særligt mod, at vi som voksne tvinger en undskyldning igennem.

”Der er alt for meget skyld og skam, når vi tvinger børn til en undskyldning. Børn lærer ikke noget af at sige undskyld, hvis de ikke forstår, hvad det er, de har gjort. Og den, der modtager undskyldningen, opfatter den ikke som noget, der reparerer, når undskyldningen er pålagt,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.

I programmet fortæller de mere om, hvordan man kan hjælpe børnene ud af konflikterne uden at udpege en skurk.

Susanne Schwartau er uddannet socialpædagog og har blandt andet uddannet sig som Marte Meo-terapeut, License Marte Meo Supervisor og psykoterapeut. Hun har virksomheden selvindsigt.com

Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.

Medvirkende

Anja Kristine Hvidberg Olsen og Susanne Schwartau

Tilrettelæggelse

Niels Svanborg

Musik

Johannes Elslo

Grafik

Sille Jensen

Følg Socialt Indblik

Medvirkende

Anja Kristine Hvidberg Olsen og Susanne Schwartau

Musik

Johannes Elslo

Grafik

Sille Jensen

Tilrettelæggelse

Niels Svanborg

Lyt til Socialt Indblik