Afsnit: 8

Her er vi lige skæve – interview med direktør i Råt og Godt Christian Helweg

”Mange har måske ikke en gang lyst til at deltage i en familiesammenkomst, for hvad skal de fortælle, hvis ikke de har været i beskæftigelse de sidste seks år? Så for mange handler det også om, at de skal finde deres identitet. De skal finde ud af: Hvem er de? Og jeg plejer at sige, at hernede er vi lige skæve. Her er det ok at stikke lidt ud. Det er det, der gør os unikke,” siger Christian Helweg, der i 2015 skippede et job som manager i Tivoli, lejede sig ind i en gammel togremise og med fuldtidsjob ved siden af stiftede virksomheden Råt og Godt, der sælger beskæftigelsesforløb til kommunerne.

I foreløbig sidste afsnit af podcastserien ”De Sociale Iværksættere” fortæller Christian om sin vej til at blive social iværksætter, og hvordan han har fokus på tre bundlinjer i form af mennesker, bæredygtighed og økonomi.

I togremisen laver de ansatte blandt andet møbler, som bliver solgt både i togremisen og ved indretning hos virksomheder. Alt laves med fokus på bæredygtighed. Men produktet er beskæftigelsen.

”Det er et produkt, vi sælger. Vi yder en ydelse. Og vi skal levere. Hvis vi siger, at vi kan hjælpe denne borger videre, så skal vi holde vores ord. Særligt, når vi arbejder med mennesker. De fortjener en chance til. Og de har måske oplevet nederlag nok i deres liv. Så når vi går ind i det her, så skal vi også gøre det ordentligt,” siger Christian Helweg blandt andet i podcasten.

web annonce test1

Podcastserien er produceret og udgivet af Socialt Indblik støttet af EKKOfonden.

Tilrettelæggelse

Niels Svanborg

Musik

Johannes Elslo

Grafik

Sille Jensen

Følg Socialt Indblik

Musik

Johannes Elslo

Grafik

Sille Jensen

Tilrettelæggelse

Niels Svanborg

Lyt til Socialt Indblik