Afsnit: 34

Hvordan møder vi transkønnede børn og unge i skole- og dagtilbud?

”Der er mange transkønnede børn og unge, der har store udfordringer i skolen. De har en følelse af forkerthed og føler sig ofte ikke som en del af fællesskabet. Mange vælger at isolere sig, fordi det er nemmere. De kan ikke holde ud at være en del en kultur, som ikke rummer dem, og så ender de ofte med at lade være med at komme i skole.”

Det fortæller Maria Lohmann, der medvirker i ugens afsnitaf ”Pædagogisk kvarter”. Hun ser et øget behov for viden hos pædagoger og lærere om transkønnede børn og unge. For mødet med dagtilbud og skole kan være hårdt, fortæller Maria Lohmann, der med en baggrund som både skuespiller og socialrådgiver står bag Projekt Loud, som tilbyder samtaleforløb med unge transkønnede og nonbinære.

De unge er ikke bare vokset op med en følelse af forkerthed. Ifølge Maria Lohmann oplever mange af de unge transkønnede og nonbinære, at kammerater tager decideret afstand fra dem og deres kønsidentitet. Og de oplever, at lærere og pædagoger har en stor berøringsangst for både dem og emnet transkønnethed generelt.

I podcasten fortæller Maria Lohmann om, hvilke problematikker de unge møder gennem deres barndom og ungdomsliv, og hvordan pædagoger og lærere kan gøre en positiv forskel for dem.

Du kan i øvrigt finde mere information hos Foreningen til støtte for transkønnede børn på www.fstb.dk

Medvirkende

Maria Lohmann, Projekt Loud

Tilrettelæggelse

Niels Svanborg

Musik

Johannes Elslo

Grafik

Sille Jensen

Følg Socialt Indblik

Medvirkende

Maria Lohmann, Projekt Loud

Musik

Johannes Elslo

Grafik

Sille Jensen

Tilrettelæggelse

Niels Svanborg

Lyt til Socialt Indblik