Afsnit: 3

Hvorfor vil du fikse det, når barnet græder? Med Anja Kristine Hvidberg Olsen

Hvorfor vil du straks fikse det, når barnet græder? Og er du lidt bange for de store følelser? Det er temaet i tredje afsnit af podcastserien ”Nyt børnesyn – Pædagogisk kvarter med Anja Kristine Hvidberg Olsen”.

”Gråd er jo barnets første sprog. Det er menneskets første sprog, og det har jo den her fantastiske funktion, at det sikrer vores overlevelse. Vi får automatisk lyst til at reagere på gråden, fordi den er så insisterende. Men i stedet for at tænke at vi skal fikse det, så skal vi tænke, at vi skal rumme barnets store følelser,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen, der oplever, at mange pædagoger kan være bange for de store følelser.

”Vi siger jo indirekte, du må ikke have de følelser og græde, når vi står på tungen for at få gråden til at gå væk. Og så bliver følelsen faktisk endnu mere skræmmende for barnet, fordi den ikke bliver rummet og spejlet. Et følelsesmæssigt initiativ skal mødes med et følelsesmæssigt svar. Det vil sige, at når et barn er ked af det, så skal jeg ikke begynde at forklare det alt muligt. Det er slet ikke det, barnet har brug for. Så skal jeg i stedet for sætte ord på den følelse, jeg ser barnet har. Det kaldes at benævne. ”Du blev ked af det?”, ”Det bliver du vred over?”, ”Ej, hvor er du glad!”. Når vi gør det, så støtter vi børn til at få et sprog for deres følelser. Så får barnet støtte til at regulere sig selv,” siger Anja, der opfordrer til, at man i en personalegruppe i en institution drøfter, hvad det er, der aktiveres hos den enkelte, når noget bliver svært i forhold til børnenes følelser?

”For det er jo helt okay at sige det, hvis man har det virkelig svært med vrede,” siger hun.

Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi, professionsbachelor i pædagogik, indehaver af Relationsformidlerne, og forfatter til bogen ”En ny vej til konflikthåndtering i dagtilbud – med Marte Meo og Low Arousal”. Vært for programmet er Niels Svanborg, der er journalist og redaktør på Socialt Indblik.

Tilrettelæggelse

Niels Svanborg

Musik

Johannes Elslo

Grafik

Sille Jensen

Følg Socialt Indblik

Musik

Johannes Elslo

Grafik

Sille Jensen

Tilrettelæggelse

Niels Svanborg

Lyt til Socialt Indblik