Kvinders ADHD rummer flere og ukendte lag

Der tegnede sig et mønster. De kvinder, som den svenske psykiater Lotta Borg Skoglund talte med i sin konsultation, fortalte om problemer og udfordringer, som lignede hinanden så meget, at der ikke kunne være tale om tilfældige sammenfald. Og de skilte sig markant ud fra dem, mændene fortalte om.

Kvinders ADHD var stort set ikke beskrevet i forskningen, fandt hun ud af, før hun i 2015 satte sig som mål at forske i, hvordan ADHD kommer til udtryk blandt kvinder.

De første banebrydende resultater af hendes forskning udkom med bogen ”ADHD – fra dygtig pige til udbrændt kvinde” i 2019. Den fik massiv medieopmærksomhed og vandt prisen for årets populærvidenskabelige bog i Sverige.  

Kvinders ADHD er underbelyst, kvinder bliver gennemsnitligt diagnosticeret 9 år senere end mænd, blandt andet fordi kvinder er bedre til at maskere deres symptomer og indrette sig, så deres udfordringer ikke generer omgivelserne. Skal vi hjælpe kvinderne, er vi nødt til at forstå kompleksiteten i ADHD-diagnosen, og at der er forskel på, hvordan den kommer til udtryk hos kvinder og mænd og i det hele taget, lød bogens budskab.

Siden har Lotta Borg Skoglund forsket videre. Og det har vist sig, at der er langt flere komplekse sammenhænge, som gør, at ADHD kommer forskelligt til udtryk, blandt andet fordi ADHD påvirkes af hormoner og udvikling af nervebaner og celler, der udvikles forskelligt hos kvinder og mænd, viser hendes seneste forskning.

Forskningen i ADHD blandt kvinder har for Lotta Borg Skoglund været som at åbne en Babushka-dukke; der har hele tiden vist sig nye lag i kompleksiteten i piger og kvinders ADHD, som er afgørende at forstå og udbrede kendskab til, hvis piger og kvinder skal kunne få den rettidige og rette hjælp.

Nu er Lotta Borg Skoglund aktuel med forskningsresultater, som udkommer i The Journal of American Psychiatry. Studiet viser, at piger og kvinder har fem gange større risiko for at udvikle depression som følge af ADHD, at den kvindelige hormoncyklus har afgørende indflydelse på ADHD-symptomer og virkningen af medicin, og at symptomerne forværres ved brug af p-piller.

”Vi er nødt til at indse, at vi er to forskellige køn – og at piger og kvinder har brug for en anden type hjælp end drenge og mænd – blandt andet fordi de har perioder med særlig følsomhed forårsaget af hormonpåvirkning,” forklarer Lotta Borg Skoglund:

”Det er vi netop ved at belyse og vise med et omfattende forskningsprojekt med registerdata, der kan tegne et større billede. Mit håb er, at vi vil blive meget bedre til at forstå og forklare, hvordan kvinder reagerer forskelligt fra mænd.”

Mangler de rette redskaber

I sin konsultation har Lotta Borg Skoglund mødt mange kvinder, der fortæller, hvordan de har oplevet at blive deprimerede af at tage p-piller. Det fik hende og resten af forskerholdet bag det netop lancerede studie til at undersøge, hvordan hormoner påvirker ADHD-medicinen.

”Forskningen viser, at piger og kvinder med ADHD oplever værre PMS, og at ADHD-symptomer bliver forværret i de to uger op til menstruationen, og vores foreløbige studier peger på, at ADHD-symptomer varierer med hormonelle svingninger. Det skal vi have undersøgt endnu nærmere for at kunne tilbyde piger og kvinder den rette behandling,” forklarer Lotta Borg Skoglund.

Den nuværende forskning viser, at tidlig diagnosticering har afgørende betydning for mulighederne for effektiv behandling og forebyggelse af, at ADHD’en udvikler sig og får alvorlige konsekvenser.

Under den seneste folketingsvalgkamp i Sverige stillede det liberal-konservative politiske parti Moderaterne forslag om at indføre et krav om, at børn i udsatte boligområder, som et kriminalitetsforebyggende redskab, skulle screenes for ADHD, så flere kunne blive diagnosticeret og få den rette hjælp. Forslaget mødte stor modstand og faldt til jorden.

Lotta Borg Skoglund er ikke modstander af idéen om at indføre sådanne screeninger. Men forslaget var ikke helt gennemtænkt, mener hun.

”Vi har ikke de rette metoder og værktøjer til screening endnu. Vi er nødt til at vide, at vores redskaber er i orden. Ellers er der risiko for, at vi ville misse en del piger og omvendt identificere ADHD hos en masse piger, der ikke har diagnosen,” siger hun:

”Jeg tror ikke, at screening er en dårlig ting. Der var ikke en tilstrækkelig plan for at indføre en screening. Men som et tankeeksperiment er det interessant, for vi ved, at det gør en afgørende forskel at få diagnosen og redskaber til at leve med ADHD tidligt i livet. Men kun hvis vi har redskaberne til at lave en sådan screening ordentligt og tilbyde den rette hjælp. Vi kan ikke bare sætte gang i en screening og håbe på det bedste.”

Skammens røgslør

En af de helt store udfordringer i forhold til tidligere opsporing, diagnosticering og hjælp til piger og kvinder med ADHD er ifølge Lotta Borg Skoglund den skam, der er forbundet med at stå frem som kvinde.

Vi har de seneste 10-15 år set flere mænd stå frem, men markant færre kvinder gør det samme. Skam opstår, når vi vender skylden indad – når vi ikke forstår, at vi ikke selv er skyldige. Fraværet af kvinder med ADHD i forskningen, i den offentlige bevidsthed og samfundet i det hele taget, har gjort, at mange af de kvinder, Lotta Borg Skoglund har talt med i sine konsultationer, har skammet sig over de udfordringer, de har kæmpet med som følge af ADHD’en – at de har set dem som udtryk for deres egen manglende formåen.

”De fleste har fra en helt tidlig alder haft en klar oplevelse af at være anderledes end de andre, men fordi de ikke er blevet diagnosticeret, og fordi de ikke har kunnet finde viden, der beskrev, at kvinder kunne have ADHD, har de følt, at der var noget uforståeligt galt med dem. De har skammet sig over at føle sig anderledes og brugt ekstrem meget energi på at skjule deres udfordringer.”

I bogen ”Usynlige Kvinder – Skævvredne data i en verden designet til mænd” beskriver den brasilianske feminist, forfatter, journalist og aktivist Caroline Criado Perez, hvordan fraværet af data om kvinder påvirker kvinders hverdag. Hun beskriver blandt andet, hvordan lægevidenskabens manglende data om kvinder skaber, hvad hun kalder et kønsdata-tomrum, som gør, at alt fra hjerteanfald til psykiatriske diagnoser overses, fordi symptomerne bliver vurderet som ’atypiske’, og den rette diagnose derfor ikke bliver stillet i tide. ”For de kvinder, der bliver ramt af omstændigheder, der falder indenfor kønsdata-tomrummet, kan det have dødelige konsekvenser at leve i en verden, der bygger på mandlige data,” skriver Caroline Criado Perez i bogens forord.

I kapitlet ”Pillerne virker ikke”, forklarer hun, hvordan tanken om manden som standardmennesket går igen i datasæt i medicinske lærebøger og forskning. Mens en anden undersøgelse fra 2008 af medicinske lærebøger, som hollandske universiteter anbefalede, dokumenterede, at der manglede kønsspecifik information om emner, hvor det længe har været anerkendt, at der er betydelige kønsforskelle (for eksempel alkohol og depressions påvirkning af kroppen), og at resultater af kliniske forsøg blev præsenteret som gyldige for både mænd og kvinder, selvom kvinder ikke havde været inddraget i forsøgene.

Forskningen har vist, at også hvad angår skammen fra forældre til børn med ADHD, er der en kønsforskel.

”Forskningen viser, at forældre har en tendens til at være mere skamfulde, når de har en datter med problemer i forhold til en søn. Det kan hænge sammen med, at forældre til en pige kan have en oplevelse af, at det er deres skyld. Det, at piger føler, at de påfører deres forældre skylden, kan også forklare, hvorfor stigmaet omkring at være en pige med ADHD er langt større. Det er et mønster, vi er nødt til at bryde,” siger Lotta Borg Skoglund.

Pas på med glorificering

ADHD’ere har måske nok adgang til at hente ekstraordinær energi fra kroppens depoter – men det er ikke uden omkostninger. Og for kvinder er det ofte usynligt for omverdenen, at de kæmper ekstremt hårdt for at kompensere for de udfordringer, ADHD’en giver dem.

Derfor skal vi generelt passe på med at forsøge at tale ADHD op som ”et sæt særlige superkræfter, der giver ekstra meget energi,” mener Lotta Borg Skoglund. Det er lidt, som når vi i pædagogiske sammenhænge taler om robuste børn. Robusthed kan jo også bruges som et abstrakt begreb, der bliver en undskyldning for ikke at sætte ind og sikre de rette ressourcer til at hjælpe socialt udsatte og psykisk sårbare børn, der har brug for hjælp og støtte for at få et godt og sundt liv.

ADHD’ere har måske nok adgang til at hente ekstraordinær energi fra kroppens depoter – men det slider hårdt på kroppen. For når man ikke har en stopklods, slipper kræfterne på et tidspunkt op. Når vi taler om superkræfter, må vi ikke glemme alle udfordringerne, argumenterer Lotta Borg Skoglund.

”Først når man har lært at forstå og håndtere sin ADHD, kan man kapitalisere på sine styrker. Og udfordringerne skal man stadig tage højde for,” forklarer hun.

Mange ting er meget sværere for mennesker med diagnosen ADHD end for andre. Et menneske med ADHD er ikke bare i stand til at tage sig sammen eller træne det op. Mange mennesker med ADHD forsøger at kompensere ved blot at arbejde hårdere. Men du kan ikke arbejde dig fra udfordringerne med ADHD.

”Det handler ikke bare om at arbejde hårdt nok. ADHD kommer forskelligt til udtryk fra person til person. Nøglen er at finde ud af, hvem du er. Først da kan du kortlægge dine unikke udfordringer og styrker. Først da kan du lære at leve med ADHD. Mennesker med ADHD kan være meget succesfulde, men det kræver, at de har lært sig selv at kende, og at de har fået hjælp til at skabe de rette betingelser,” siger hun.

Lotta Borg Skoglund har mødt masser af kvinder, der i mange år har kæmpet en hård kamp for at kompensere for de udfordringer, ADHD’en gav dem og forsøgt at følge med ved at løbe stærkere. Først når de har forstået, hvad deres udfordringer bunder i og fået hjælp til at udvikle strategier, har de oplevet at nå de mål, som de i så mange år har kæmpet for. 

”Hvis man tror, at man bare kan arbejde hårdere og bliver ved med at konkurrere på flertalsnormens præmisser, kan man prøve og prøve og prøve og aldrig lykkes. Det er hjerteskærende at opleve, hvor mange kvinder der har kæmpet for at leve op til normerne i alt for mange år, og som har følt sig dybt forkerte,” siger hun.

Når det kommer til ADHD, kan vi ikke bare tale om præstation. Vi er nødt til at forstå, at det også handler om hjernens funktion. For at mennesker med ADHD kan lykkes, har deres hjerne brug for hjælp og de rette betingelser for at fungere, før den kan præstere på lige vilkår med de standarder, normen sætter, forklarer hun. 

Der er generelt kommet mere fokus på kønsforskelle. Der er blevet lavet flere forskningsprojekter om kvinder og ADHD, og flere er på vej. Men det tager tid at planlægge, gennemføre og se resultatet af store registerdatastudier, argumenterer Lotta Borg Skoglund, og det er nødvendigt, mener hun:

”Det hele hænger jo sammen som en gordisk knude, der er afhængig af, at vi får skabt og udbredt viden på området,” siger Lotta Borg Skoglund.