Afsnit: 3

Omsorgen er ikke vores opgave, når vi kommer hjem – interview med Anne-Mette Sohn Jensen

”Vi skal selvfølgelig være nærværende, omsorgsfulde og forstå menneskers følelser, når vi er på arbejde som omsorgspersoner. Men vi skal også kunne finde ud af, at det er ikke vores opgave, når vi kommer hjem,” siger Anne-Mette Sohn Jensen i andet afsnit af podcastserien ”Forebyg omsorgstræthed”.

Anne-Mette Sohn Jensen er pædagog og cand.pæd. i pædagogisk psykologi, og så er hun forfatter til flere bøger, blandt andet bogen ”Omsorgstræthed – syv forebyggende principper”. 

Hun er fast ekspert i podcastserien, og i dette afsnit fortæller Anne-Mette Sohn Jensen om vigtigheden af at afklare rammer og roller, når man skal forebygge omsorgstræthed.

”Det har rigtig stor betydning, at roller og rammer er på plads. Fordi hvis ikke man ved, hvad man er ansat til, så kan det være svært også at vide, hvornår har man løst opgaven. Hvis ikke man ved, hvor grænsen er for ens opgave, hvornår ansvaret er den enkeltes, og hvor der er nogen andre, der skal tage over, så kan man jo kommen til enten at tage for lidt ansvar eller for meget ansvar,” siger Anne-Mette Sohn Jensen, der blandt andet ser værdierne som et vigtigt redskab i arbejdet med at afklare rammerne.

I programmet fortæller hun mere om vigtigheden af at have rammer og roller på plads, og hvordan man kan arbejde med, at værdierne bidrager til klare rammer og roller på arbejdspladsen.

Medvirkende

Anne-Mette Sohn Jensen

Tilrettelæggelse

Niels Svanborg

Musik

Johannes Elslo

Grafik

Sille Jensen

Følg Socialt Indblik

Medvirkende

Anne-Mette Sohn Jensen

Musik

Johannes Elslo

Grafik

Sille Jensen

Tilrettelæggelse

Niels Svanborg

Lyt til Socialt Indblik