Artikel

S-ordfører: Tidligere anbragte skal have hjælp i flere af voksenlivets udfordringer

Tidligere anbragte skal have langt mere fleksibel hjælp i voksenlivet – både typen af tilbud, men også i varigheden af hjælpen. Det mener Socialdemokratiets socialpolitiske ordfører, Camilla Fabricius, der ser det som en bunden opgave, at tidligere anbragte får langt mere støtte i voksenlivet i form at et styrket efterværn. Succeskriteriet for opgavens løsning er med hendes egne ord, at De Anbragtes Vilkår kan se sig selv i en politisk aftale.

16. februar 2023

Af Niels Svanborg

niels@socialtindblik.dk

Det er ikke et spørgsmål, om efterværnet skal styrkes, men om hvordan? Det mener Camilla Fabricius, der er socialordfører for Socialdemokratiet. Og som en rød tråd i arbejdet med et styrket efterværn ser hun gerne, at tidligere anbragte får en stor stemme i arbejdet. Blandet andet fordi de – og kun de – kender udfordringerne i voksenlivet, når man har en baggrund som anbragt.

”Jeghar selv været lærer på en specialskole for anbragte børn – og leder for gruppen af lærere. Og vi fik aldrig kurser i at være anbragt. Vi fik kurser i, at børnene fx var autister eller havde ADHD. Men vi havde aldrig det perspektiv, at nogle af de udfordringer, de havde, måske var, fordi de var anbragte. Og det har givet mig en refleksion om, at det at være tidligere anbragt er en konstant sårbarhed, man også lever med i voksenlivet. Det kan vi ikke tage fra dem. Men vi kan hjælpe dem ved at skabe et bolværk mod nogle af de udfordringer, som de møder i voksenlivet,” siger Camilla Fabricius.

På Socialt Indbliks åbne livearrangement den 6. februar fik deltagerne mulighed for at stille spørgsmål til Camilla Fabricius og de øvrige politiske ordførere, som vi taler med i forbindelse med vores tema om efterværn. Et af de spørgsmål gik på, om der ikke er et behov for at se nærmere på efterværn, når det for Socialdemokratiet har været et mål, at der skulle anbringes flere børn.

”Jeg forstår godt det spørgsmål. For det er selvfølgelig en opgave, som vi også skal løse. Men nu startede vi med aftalen ”Børnene først”, fordi vi mente, at der var et behov for at styrke anbringelsesområdet. Men det har hele tiden været målet, at vi også skal se på efterværn. Og det kommer vi også til at gøre,” siger Camilla Fabricius, uden hun dog kender tidsperspektiverne i forhandlingerne, som ligger hos den nye socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Brug for fleksibelt efterværn

Flere har i debatten om efterværn været fremme med forslag om at forlænge efterværnsordningen, som i dag ophører, når den unge fylder 23 år. Blandt andet har De Anbragtes Vilkår foreslået, at den mest omfattende efterværnsindsats skal være tilgængelig frem til det 30. år.

Camilla Fabricius vil dog ikke lægge så fast på en konkret varighed af efterværnet. Tværtimod ser hun en udfordring ved at sætte udløb på.

”Efterværn skal være langt mere fleksibelt. Både i tilbudsviften, men også på tid. Jeg er i tvivl om, hvorvidt de skal være udløb på efterværnet. Det er jeg, fordi jeg ofte oplever, at mennesker, som har en eller anden form for udsathed eller sårbarhed med sig, ofte bliver ’trigget’ af en bagkant på hjælpen,” siger hun og uddyber:

”Det kan vi for eksempel se i de åbne pladser i psykiatrien. De, der ved, at de har en seng, gør ikke så ofte brug af den, fordi de netop ved, at de har den tryghed. Jeg tror derfor grundlæggende ikke på den model med et udløb af tilbuddet. Jeg tror, at det, at noget kan slutte så hårdt, kan fremtvinge et større behov, end der nødvendigvis er. Jeg ved ikke, hvordan man konkret kan gøre det, men det er min politiske indgang til det,” siger Camilla Fabricius, der er klar til at diskutere en helt ny model for efterværnet.

”Vi skal starte forfra. Jeg ville faktisk meget hellere prøve at kigge på, hvad er det for nogle tilbud, der er brug for? Altså hvad er det for nogle løsninger de tidligere anbragte har brug for? Herefter kan vi se på, hvordan opgaven så skal løses. Det, jeg kan høre, når jeg lytter til tidligere anbragte, er jo, at der er noget i de forskellige situationer i løbet af livet. Det kan fx være graviditet, men det kan også være sorg, hvis man mister en tæt på. Det er nogle af de situationer, hvor man mangler det netværk, som man ikke har med hjemmefra. Derfor er der brug for nogle tilbud, der kan følge én uanset alder,” siger Camilla Fabricius.

”Der kan sagtens være nogle, hvor det går godt i starten. Det går måske godt på uddannelsen, man får et job, men så bliver man måske gravid, og så opstår der pludselig en usikkerhed.

Så alle de ting, man ikke havde tænkt over inden, at man blev gravid, kommer op. Kan jeg overhovedet finde ud af det? Kan jeg danne en kontakt til et barn, og hvordan gør jeg det? Og man har måske ikke nogen familiære relationer,” siger Camilla Fabricius og fortsætter:

”Så lige pludselig får man brug for en voksen. Og så skal der selvfølgelig være noget i sundhedssystemet, hvor man som tidligere anbragt kan få ekstra hjælp. Men måske har man som tidligere anbragt ikke lyst til at blive defineret som udsat, når det måske er gået ret godt i 10 -12 år? Det, de har brug for, er jo på grund af deres baggrund. Det er fortiden, der gør, at de måske i graviditeten har et dårligt erfaringsgrundlag og står alene”.

Opgaven kan løses af andre end kommunen

Camilla Fabricius vil for at styrke efterværnet gerne udvikle en bredere vifte af tilbud, som kan følge de tidligere anbragte. Det kan både være i kommunale tilbud eller i samarbejde med civilsamfundets organisationer, fortæller hun. Det er nemlig ikke givet, at efterværnet skal ligge i kommunerne, mener hun.

”Vi kan jo se, at det er en rigtig svær opgave for kommunerne at løse. Vi kan se, at opgaveløsning ikke sker, som vi gerne vil have det. Altså, der bliver ikke lavet det bolværk overfor for de unge, som der er brug for. Så derfor kan det jo være, at der er nogle andre, der kan løse den opgave bedre. Det kunne også være en måde at anskue det på,” siger Camilla Fabricius, der derfor heller ikke vil lægge sig fast på spørgsmålet om, efterværn skal være en rettighed for de unge, frem for noget som kommunen skal være forpligtet til at visitere til.

”Hvis vi siger, at kommunerne skal visitere til efterværn, så har vi jo en økonomisk model i Danmark, der siger, at så skal vi så aflevere pengene til kommunerne for den opgave. Men de har jo ikke løst opgaven, som skulle. Så grundlæggende, så har jeg jo den holdning, at vi ikke skal betale kommuner for at løse en opgave, som de allerede skulle have løst. Så der bliver jeg lige lidt skrap,” siger Camilla Fabricius.

Anbragte skal kunne se sig selv i en aftale

Camilla Fabricius ser gerne, at flere forskellige aktører kommer på banen med udvikling af nye tilbud og indsatser i en nye efterværnsindsats.

”Jeg håber, at vi kan udvide spændvidden i tilbud, og at vi også i de politiske forhandlinger kan være fantasifulde og være klar på at afprøve nye måder at gøre tingene på. Og så følge implementeringsdelen og se på, hvordan de forskellige dele lykkes, og om de giver den ønskede effekt, siger Camilla Fabricius, der derfor melder sig positiv over for et nyt investeringsprogram på 50 millioner kroner, som Bikubenfonden sammen med Den Sociale Investeringsfond er ved at stable på benene til at afprøve nye tilgange til efterværn ude i kommunerne.

Hvor Camilla Fabricius vil holde døren åben for mange nye løsninger og tilgange, har hun dog et vigtigt pejlemærke for en politisk aftale.

”Det er vigtigt for mig, at De Anbragtes Vilkår og de mange unge, der har givet inputs, kan se sig selv i en aftale. Og så er det vigtigt, at de fagfolk, der arbejder med anbragte børn og udsatte, som har været anbragt, synes, at det er et godt udgangspunkt,” siger Camilla Fabricius.