Afsnit: 17

Sluk for mobilen og tænd kontakten til børnene

”Mobiltelefonerne stjæler vores nærvær, og de får os alt for let til at falde ud af kontakten med børnene,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen i 17. afsnit af ”Pædagogisk kvarter”.

I programmet sætter hun spot på, hvordan mobiltelefoner og skærme risikerer at ramme børnenes tilknytning, fordi skærmene konstant stjæler de voksnes nærvær og kontakt med barnet. Anja Kristine Hvidberg Olsen frygter, at summen af de mange afbrydelser og fraværende voksne særligt rammer de børn, der i forvejen har svært ved at opnå kontakt til både pædagoger og forældre.

”Der er masser af forskning om, hvor skadeligt det er, at mobiltelefonen optager de voksne så meget. Derfor bliver vi nødt til at råbe op om det. Hvis ikke vi ved, hvilken betydning det har for vores børn, bliver vi jo bare ved med at gøre det samme,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.

Hun advarer mod at udskamme både pædagoger og forældre, men hun mener, at både skole og dagtilbud skal sætte emnet på dagsordenen både blandt personalet og til forældremøder.

”I skoler og dagtilbud kan man lave en struktur for, hvornår personalet er på mobilen, og hvornår der er skærme i børnenes nærvær. Så man sørger for, at der er en pause til at tjekke og svare mobiler, når børnene ikke er til stede. Det er der en del institutioner, der gør, så de på den måde freder deres tid med børnene. Men det kræver også oplysning, fx på forældremøder, så de kan dele viden, om hvad det betyder, når skærmene stjæler vores nærvær,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen. I programmet fortæller hun mere om, hvad skærmene kan betyde for børnene og deres tilknytning. Og hun giver gode råd til at sætte det på dagsorden i skole og dagtilbud.

Medvirkende

Anja Kristine Hvidberg Olsen

Tilrettelæggelse

Niels Svanborg

Musik

Johannes Elslo

Grafik

Sille Jensen

Følg Socialt Indblik

Medvirkende

Anja Kristine Hvidberg Olsen

Musik

Johannes Elslo

Grafik

Sille Jensen

Tilrettelæggelse

Niels Svanborg

Lyt til Socialt Indblik