Socialt Indblik Live: Anbragte skal sikres en tryg bro til voksenlivet

”Mange anbragte unge går op til deres 18-års fødselsdag og er bekymrede for, om der er nogen voksne, der også har deres ryg ind i voksenlivet, når anbringelsen slutter. Vi anbringer syv børn om dagen, og vi har alligevel endnu ikke sikret børnene en tryg bro ind i voksenlivet. Det er jo helt skørt, at der ikke er taget beslutning om det endnu.”

Det fortæller formand for De Anbragtes Vilkår, David Adrian Pedersen, om i journalist Anne Anthon Andersens samtale med David Adrian Pedersen og Helga Sofia Nielsen, der er tidligere anbragt og frivillig i De Anbragtes Vilkår.

Samtalen er en del af Socialt Indbliks journalistiske livearrangement den 6. februar om efterværn, som er den særlige støtte, som den anbragte unge kan få, fra han eller hun fylder 18 til sin 23-års fødselsdag.

De taler om overgangen fra børnelivet som anbragt til ungdomslivet uden for en anbringelse.

Hvordan oplever de støtten i form af efterværn? Og hvad mener de anbragte selv, at der er brug for, hvis overgangen til ungdomslivet skal blive bedre og sikre den unge et stabilt ungdomsliv med uddannelse, bolig og netværk?

For David Adrian Pedersen er der tre centrale faktorer, der skal være på plads.

”Vi skal sikre, at der er et godt netværk omkring den unge, at de er i uddannelse eller job, og at de har et fast sted at bo,” siger han.

Socialt Indblik Live er et åbent journalistiske værksted, hvor vi inviterer læsere, lyttere, tidligere anbragte, ansatte i sektoren og andre med interesse i emnet med ind i vores journalistiske arbejde.

Medvirkende

Adrian Pedersen og Helga Sofia Nielsen

Tilrettelæggelse

Anne Anthon Andersen og Niels Svanborg

Musik

Johannes Elslo

Grafik

Sille Jensen

Følg Socialt Indblik

Medvirkende

Adrian Pedersen og Helga Sofia Nielsen

Musik

Johannes Elslo

Grafik

Sille Jensen

Tilrettelæggelse

Anne Anthon Andersen og Niels Svanborg

Lyt til Socialt Indblik