Vi udpiner medarbejderne i velfærdssektoren. Med Susanne Ekman

”Lige nu har vi indrettet et helt velfærdssystem, der næsten systematisk avler følelsen af fiasko og skam hos de ansatte,” siger Susanne Ekman, der er med i et nyt afsnit af podcasten ”Forråelsens ansigter”.

Hun er lektor i ledelse, organisation og arbejdsliv på Roskilde Universitet, og så har hun forsket i velfærdsstatens tilstand gennem interviews, feltbesøg samt indsamling af data.

Susanne Ekman ser en velfærdsstat, hvor der er opbygget en gæld af løfter, hvor ansvaret for at indfri løfterne bliver flyttet rundt mellem politikere, ledere og i sidste led medarbejderne, der står over for borgerne.

Det betyder, ifølge Susanne Ekman, at gælden – altså de brudte løfter – søger derhen, hvor de laver mindst larm, og det er hos de borgere med de allerstørste behov for hjælp. Og det bliver medarbejderne, der står med det direkte ansvar for det brudte løfte eller den manglende hjælp til borgerne.

”Der er nogle mennesker, der står i nogle virkeligheder, der for en del er decideret nedbrydende, fordi dels bliver de bedt om at nå ting, de ikke kan nå, og til en standard, de ikke kan levere. Men der er også et enormt misforhold mellem den faglighed, de er blevet udstyret med, og så de rammer, de har at udøve den i,” siger Susanne Ekman, der sammenligner velfærdsstaten med finanssektoren i tiden før finanskrisen.

Hvordan vi havnede i gældskrisen af løfter, og hvad det betyder for borgere og ansatte, fortæller hun mere om i podcasten. Og så fortæller hun om visionen om en dogmevelfærdsbevægelse.