Børn kommer i klemme, når reglerne følges – og inddragelse mangler

Alt for sjældent bliver der lyttet til barnets egne ønsker, skriver Anne Kappelgaard Bove. Hun oplever som bisidder for udsatte børn og unge hos Børns Vilkår, at børnene efterlyser venlighed og et menneskeligt ansigt i behandlingen af deres sag. Og i mange undersøgelser peger børnene og de unge selv på, at bare et glimt af et menneskeligt ansigt i systemet ville gøre en stor forskel for dem.

14. september 2023

Af Anne Kappelgaard Bove, specialkonsulent og del af bisidderteam

Del indlægget

I Danmark har vi både en lovgivning og tiltrædelse af konventioner, der skal beskytte børn og unge. Men i mit arbejde som bisidder i Børns Vilkår oplever jeg, at regler og love ikke er nok i sig selv. Der skal også være retfærdighed, ordentlighed og sund fornuft.

Som bisidder for udsatte børn og unge oplever jeg alt for ofte, at det er rigide paragraffer, og ikke barnets eller den unges tarv, der får betydning for den afgørelse, der kan ændre hele deres livsbane. Skal de blive hos en alkoholiseret far eller en mor med psykisk sygdom? Må de få lov til at beholde den samme plejefamilie, der har passet på dem i årevis? Alt for sjældent bliver der lyttet til barnets egne ønsker. Man kan indimellem spørge sig selv, om der bliver holdt samtaler for barnets skyld – fordi barnets stemme er vigtig? Eller bliver samtalen med barnet udelukkende afholdt, fordi det står i loven?

Det kan være svært at sætte barnet i centrum fremfor for reglerne. Det anerkender jeg. Jeg har selv været sagsbehandler. Jeg ved godt, at den enkelte sagsbehandler kan sidde med måske 30 meget svære og komplekse børnesager, hvor muligheden for at gøre lidt ekstra er meget begrænset.

I Børns Vilkår hjælper vi mange børn og unge med at klage til Ankestyrelsen over afgørelser, der er åbenlyst urimelige. Mange klager bliver afvist, fordi lovgivningen er overholdt, men man glemmer at kigge på, om barnet har haft en oplevelse af at blive lyttet til og inddraget i løsningen.

Efterlyser et menneskeligt ansigt

I mit arbejde som bisidder oplever jeg ofte, at børnene efterlyser venlighed og et menneskeligt ansigt i behandlingen af deres sag. Og i mange undersøgelser peger børnene og de unge selv på, at bare et glimt af et menneskeligt ansigt i systemet ville gøre en stor forskel for dem.

Men hvem er det egentlig, der sikrer, at barnet oplever sig godt behandlet – hvem er det, der sikrer, at de systemer, der er opbygget for at sikre børn og unge, også møder dem med et menneskeligt ansigt? Vi har set dokumentar på dokumentar om, hvordan forråelsen tager over i den offentlige sektor.

Regeringen skriver i sit regeringsgrundlag, at de vil gennemføre den mest omfattende frisættelse af den offentlige sektor i velfærdssamfundets historie og grundlæggende forandre den måde, velfærden i dag styres, dokumenteres, kontrolleres og leveres på. Der skal være lokal frihed under ansvar for ledere og medarbejdere til at yde en faglig indsats. Det glæder vi os til i Børns Vilkår. Og vi giver gerne eksempler på, hvor det i dag går galt.

Vi har hverken menneskeligt eller økonomisk råd til, at ret og rimelighed lider under regler og rigide processer. Den rigtige afgørelse er altid den, der giver vores udsatte børn og unge de bedste kort på hånden til at blive hele mennesker. Mens vi venter på, at regeringens fine intentioner bliver til virkelighed, må vi finde en måde at sikre, at den offentlige sektor møder mennesker med et menneskeligt ansigt.

I det virkelige møde mellem mennesker opstår der forståelse – til forskel fra forråelse.