Jeg har selv set uligheden og længe levet med skyklapperne på. Først da jeg begyndte at finde fakta om mennesker med funktionsnedsættelser, gik det op for mig, hvor dumt og arrogant det er at indrette samfundet for de få. For uligheden rammer ikke kun dem, der holdes udenfor. Den rammer os alle. Det skriver Jane Mylenberg, der har startet projektet #Se_Uligheden.

Søskende er fremtidens pårørende, derfor skal de naturligvis have de samme muligheder for repræsentation, fællesskaber, spejling som deres forældre. Det skriver Malene Gerd Petersen, der er socialpædagogisk konsulent med særlig fokus på søskende til mennesker med handicap. Hun opfordrer til at vi får langt mere blik for de særlige udfordringer som deres rolles gennem hele livet.

Vi er trætte af at bruge så mange kræfter på at være bange for vores nærmeste, vores medarbejdere og generelt for fremtiden for mennesker med handicaps. Sådan skriver Christian Holm, pårørende til datter på et bosted, og Martin Godske, adm. direktør i Habitus. De beskriver i en fælles kronik, hvordan politiske udmeldinger gør dem bange igen og igen.

Så kom endnu en syltekrukke på hylden hos regeringen. Denne gang er det den såkaldte Specialeplan for handicapområdet. Igen må man konstatere, at det tempo, som sagtens kan iværksættes på andre politiske områder, nærmest ikke omfatter social- og handicapområdet. Her haster det tilsyneladende aldrig.