Der behøver ikke at være grimt, beskidt, rodet og slidt, fordi vi er et socialt tilbud

På et tidspunkt drøftede jeg min oplevelse af, at mange sociale tilbud (nok mest botilbud) er lidt kedeligt indrettet, med Socialtilsynet, som var på besøg. En tilsynsførende udbrød spontant; Ja, vi kommer ud på rigtig mange kedelige sociale tilbud.

Sociale tilbud rimer måske ikke ligefrem på kunst. Men kunst kan noget. De fleste har mødt det sociale tilbud Kofoeds Skole første gang gennem kunst. Mere specifikt rockpoesi. De kender nemlig Kofoeds Skole fra sangen Langebro, som Gasolin udgav på deres første plade i 1972. Her synger Kim Larsen (1945-2018) ”Jeg gik forbi dæmonernes port, ud for Kofoeds Skole, der stod en flok og drak sig ihjel”. Med ordene maler den hedengangne nationalskjald et meget tydeligt billede af Kofoeds Skole og de mennesker, der havde deres gang der i 70’erne.

I dag – 95 år efter grundlæggelsen på Christianshavn og 51 år efter ’Gassernes’ ørehænger – er Kofoeds Skole ikke længere et sted, hvor folk ”står og drikker sig ihjel”. Men ’Dæmonernes Port’ lever som symbol i bedste velgående. De mennesker, der deltager i vores tilbud i dag, er en bred skare af voksne mennesker, der – for øjeblikket – ikke kan deltage i samfundet på samme vilkår som de fleste. I manges tilfælde fordi de slås med indre dæmoner i form af stress, rusmiddelafhængighed, sårbarhed og psykisk sygdom.

Hvert år deltager omkring 3600 mennesker i arbejds- og undervisningsfællesskaberne på Kofoeds Skole. Andre deltager i vores tilbud til unge hjemløse, eller til grønlændere i udsatte positioner. På vores værksteder og kurser lærer de nye kompetencer, indgår i sociale fællesskaber og tager et medansvar for at forbedre deres livssituation. Det kalder vi ”Hjælp til Selvhjælp”. Det har faktisk ikke ændret sig så meget siden skolens grundlæggelse i 1928. Og lige som metoden har kunsten været en trofast følgesvend fra starten af.

Kunsten flytter med

Den første Kofoeds Skole i København lå i Overgaden Oven Vandet nr. 6 på Christianshavn. Det var i Christians Kirkens menighedslokaler – i kælderen i det, som hedder Stanleys Gård. Her startede kordegnen Hans Christian Kofoed (1898-1952) i 1928 det sociale arbejde, der med tiden blev til Kofoeds Skole. Palæet Stanleys Gård blev bygget af billedhuggeren Simon Stanley (1703-1761), som var hofbilledhugger hos Kong Frederik V. Så allerede på vej ind ad døren til det, som for 95 år siden hed Christians Sogns Arbejdsstuer, har Kofoeds Skole og kunsthistorien været flettet sammen.

I de første år flyttede Kofoeds Skole rundt mange steder på Christianshavn. Fra 1951 til 1975 lå den i Dronningensgade i det nuværende Christianshavns Beboerhus. I 1975 flyttede vi til Holmbladsgade på Amager, hvor vi har adresse i dag. Og hver gang er kunsten flyttet med. Fra det første logo af kunstneren Viggo Guttorn Petersen i 1930, over de vilde 60’ere, hvor Tom Krøjer lavede et eksperimenterende kunstværk med 1800 nummererede træklodser på Dronningensgade; til 2021, hvor et otte meter højt kombineret kunstværk og rygerum blev indviet på vores matrikel på Holmbladsgade.

Et lille hjørne af dansk kunsthistorie

Kofoeds Skole har, på sin egen måde, fået et lille hjørne af den danske kunsthistorie, som fletter sig ind i hverdagen og skolens historie. På Kofoeds Skole er dukket historier og anekdoter op om billedkunst, skulpturer, tegninger, fotografier, litteratur og musik på Kofoeds Skole. Og der er sågar dukket ny kunst op, som for længst var glemt og borte.

I dag kan man på skolen opleve værker af Henry Heerup, Hans Scherfig, Randi og Katrine, HuskMitNavn og over 80 andre kunstnere – anerkendte, såvel som ukendte. I kælderen under vores hovedindgang åbnede vi for tre år siden vores eget galleri: Galleri UnderKant. Galleriet er booket med planlagte udstillinger helt frem til 2024.

De udstillende kunstnere i Galleri UnderKant har ofte selv deltaget i Kofoeds Skoles kreative tilbud. Her har de været en del af rummelige og tålmodige fællesskaber, som understøtter og engagerer deltagerne i blandt andet film, teater, design, musik, skrive- og billedkunst. Kort sagt – i at skabe – at være kreative – at være kunstneriske!

Hash og sneglehuse

Denne kreative del af arbejdet tog sin begyndelse netop i 1970’erne, da Kofoeds Skole stadig lå på Christianshavn – dør om dør med drengene fra Gasolin. Stofmisbrugere udgjorde dengang en væsentlig del af de mennesker, der kom på skolen. Og mange af dem var involveret i musik og billedkunst. Stofferne og det kreative hørte uløseligt sammen i 60’ernes ungdomskultur.

Kofoeds Skole tog udgangspunkt i dette og tilbød undervisning i kreative aktiviteter for at motivere folk til at komme på skolen – hvor man så kunne få hjælp til at overkomme misbruget. Man kan se de nye tider komme i en avisartikel fra 1968, som fortæller om en utraditionel juleudstilling, hvortil ”hashrygerne har lavet et psykedelisk sneglehus”.

En stemme til de stumme

Den tilgang provokerede nogen, men daværende forstander for Kofoeds Skole, Erhard Jørgensen, stod fast og udtalte i forbindelse med en udstilling at: ”De ’kunstneriske’ udfoldelser er sammen med diskussioner af ofte provokerende karakter led i et forsøg på at få de ca. 3.000 elever på skolen til at opleve sig selv på en ny måde.”

De kreative aktiviteter er fortsat et vigtigt element i det pædagogiske og sociale arbejde på Kofoeds Skole i dag. Måske mere end nogensinde før, nu hvor vi alle har adgang til den kollektive talerstol via de sociale medier. De, som deltager i skolens aktiviteter, får mulighed for at udtrykke sig og formidle egne idéer og tanker gennem kreativ udfoldelse. Denne kreative kraft er en vigtig drivkraft og livskraft hos mange af dem, der kommer på skolen. Det skaber værdi, ikke kun for dem selv, men også for deres omgivelser, hvad enten det er venner, familie, andre på skolen eller det lokalsamfund, som skolen er en del af. Det lærer dem at bruge en stemme, de ikke kunne bruge før.

Kunsten påvirker os

Kunsten er også med til at gøre skolen til et rart sted at være. Den bringer en æstetisk dimension ind, som vi specielt de senere år har vægtet. Der behøver ikke at være grimt, beskidt, rodet og slidt, fordi vi er et socialt tilbud. Tværtimod. Det er bedre for alle at opholde sig i lyse og behagelige lokaler. Vores erfaringer er, at de, der bruger skolen, sætter pris på dette og kvitterer ved at være med til at passe godt på skolen og området.

På den måde er kunsten også medskaber af rammerne for det pædagogiske arbejde på skolen. Kunsten medvirker til at skabe både faglige, håndværksmæssige og sociale kompetencer. Den skaber kontakt, fælles oplevelser og erkendelser og sætter personlige udviklingsprocesser i gang. Kunst giver livskvalitet. Det ved vi blandt andet fra et studie af kunstholdene på Kofoeds Skole (Poulsen, 2019) og et studie på Kofoeds Skoles boliger for unge hjemløse (Funch & Moutamid, 2012).

Spørgsmålet er, om ikke der skal være meget mere samarbejde mellem kunstnere, arkitekter og sociale tilbud for at skabe bedre rammer for det sociale arbejde. Æstetik og rammer er ikke prioriteret, når der skal skabes, renoveres og udvikles sociale tilbud. I sundhedssektoren er man begyndt at se værdien af denne æstetiske dimensions positive indvirkning på syge borgere, men det sociale område er bagud. Borgere i udsatte livssituationer har også gavn af smukke eller udfordrende rammer.

Om Robert Olsen

Robert Olsen er forstander på Kofoeds Skole siden 2011. Han har tidligere været forstander på Mændenes Hjem (1993-2011) og var der involveret i et kunstprojekt med FOS og Kenneth A. Balfelt. Han har været medlem af Rådet for Socialt Udsatte, formand for Socialpolitisk Forening m.m., forfatter til flere bøger blandt andet bogen ”Kofoeds Skole og kunsten” udgivet i 2022.

Henvisninger i artiklen

Poulsen, Thorbjørn Nyander. Æstetik, æstetiske udtryksformer og kultur. I: Andersen, Tim Vikær (red.). Social- og specialpædagogik i pædagoguddannelsen. Hans Reitzels Forlag, 2019.

Funch, B.S. og Moutamid, M. E. (2012). Kunst og æstetik som socialpædagogisk strategi. Psyke & Logos (2), s. 437-451. 2012.