23. februar 2023

Færre børn lever i fattige familier

Antallet af børn, der lever i fattige familier, er faldet for tredje år i træk. Men der er store geografiske forskelle i, hvor udbredt børnefattigdom er. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Rapporten viser, at antallet af børn, der lever i fattigdom, er faldet fra cirka 60.000 til 56.500 fra 2019-2020, hvor tallet er opgjort. Det er stadig et stykke fra de cirka 43.000, som tallet var på i 2015, hvorefter det steg markant i 2016 og 2017.

Der er store kommunale forskelle i udbredelsen af børnefattigdom. I Lolland Kommune er det op mod hvert tiende barn, hvis familie lever under fattigdomsgrænsen, mens det i Allerød er 1 ud af ca. 50 børn, der er fattig.

I alt var der i 2020 241.700 personer, heraf 56.500 er børn, der lever i familier under fattigdomsgrænsen.

Del artikel