Kogebog for naturintegreret socialt arbejde

“Når mine forældre spørger mig, hvad der er sket i klassen, så har jeg ikke noget at fortælle. Jeg er helt blank. Men når vi har været ude i naturen, så har jeg masser at fortælle om!”.  

Sådan svarer en ung til spørgsmålet om, hvad naturen særligt kan. Vi står på toppen af Veddinge Bakker. Det er noget af det nærmeste man kommer et bjerg i Danmark. På den ene side strækker havet sig så langt øjet rækker. På den anden side ses det udjævnede landskab, som en gletsjer engang har præpareret som en anden skiløjpe. De unge har skiftet de almindelige lokaler i de kommunale bygninger ud med den storslåede ramme. Og at dømme på de unges humør og engagement, så er det et positivt skift.

Vi er her på toppen af Veddinge Bakker sammen med unge fra Slagelse M-Ung. De er ét ud af mange sociale tilbud, der sammen med Bikubenfondens program Natur til et godt liv – Laboratoriet har udviklet en måde at integrere naturen i deres eksisterende faglighed. Den erklærede mission er ”at gøre natur til ny normal på socialområdet for unge”.

Naturintegreret socialt arbejde (forkortet NISA) er den faglige metode blevet døbt. Metoden indebærer et skift i kontekst. Et skift væk fra matriklen på det sociale botilbud, væk fra terapirummet og væk fra klasselokalet med smartboards. Men metoden er ikke blot et skift i rammer. Det er også et skift til en ny faglighed. En faglighed der opstår, når pædagogik, psykologi og didaktik skal folde sig ud i samspil med tæt skov, hvide sandstrande eller blomstrende enge.

Natur til et godt liv – Laboratoriet har i snart ti år arbejdet sammen med organisationer og kommuner om at udvikle en natursocial faglighed. Viden er blevet indsamlet gennem forskning og evalueringer og gennem en lang række samtaler med unge og fagfolk.

I dag udgiver vi en principfokuseret metodebeskrivelse, der på baggrund af det vidensfundament suppleret med nye interviews og feltbesøg samler de vigtigste erfaringer for sociale indsatser, der vil skabe vellykkede naturindsatser. Rapporten definerer seks faglige og tre organisatoriske principper for naturintegreret socialt arbejde. Find alle principperne i boksen under artiklen.

Principperne er vigtige faglige sigtepunkter og nødvendige overvejelser, som kommuner, organisationer og fagfolk skal gøre sig, hvis naturen skal bringes ind i det sociale arbejde. Eller rettere sagt: når det sociale arbejde bringes ud i naturen, med alle de nye muligheder det giver.

Brug naturen bevidst

Det første princip handler helt grundlæggende om, at der er brug for en refleksion over, hvordan du som fagprofessionel bruger naturens forskellige rum bevidst. Naturens rum har mange kvaliteter, der påvirker de unge på forskellige måder. At sidde omkring et bål kan give nærvær, stilhed, eftertænksomhed og fællesskab. En bakketop eller et bjerg giver mulighed for fysisk anstrengelse ved at nå toppen, hvor man mærker sin puls og sin krop. Udsigten kan skabe rum for samtaler, udsyn, at se frem, og hvor man gerne vil hen i livet. En nattehimmel med stjerner kan åbne samtaler om, hvordan det er at være lille.

Det første princip gør derfor en dyd ud af, at vi må arbejde fagligt og bevidst med naturens rum. Du kan se naturens rum som en redskabskasse af pædagogiske, terapeutiske eller sociale nøgler til at skabe bestemte udviklingsmuligheder hos de unge. Det handler således ikke bare om at tage ud i skoven. At arbejde fagligt ambitiøst i naturen kræver nøje planlægning.

Når forskere kigger nærmere på NISA, så finder de også frem til, at der kan være meget forskellige mål med det sociale arbejde i naturen. Natur kan være rekreation. Natur kan være terapi. Det kan være mestringsoplevelser. Det kan være et undervisningsrum. Og det kan være en måde at arbejde med klima og bæredygtighed.  

Organisationer der vil arbejde med naturen, kan altså tænke nøje over, hvad der er målet med det hele. Hvad er det, som det skal åbne op for hos de unge? Og hvilke naturrum og aktiviteter, kan være nøglen til netop disse udviklingsmuligheder?

At bringe naturoplevelser tilbage til hverdagen

Naturen kan være et rum for terapi og selvindsigt. Det kan også rumme opgaver, der giver unge oplevelsen af at mestre og skabe. Men de nye indsigter eller oplevelser med at lykkes må ikke blive ude i skoven. De skal med tilbage til hverdagen. Derfor handler det andet princip for NISA om skabe transfer, som det hedder. Altså at positive oplevelser og erkendelser overføres eller flyttes fra naturen til hverdagen.

Et eksempel herpå er en fagperson, der arbejder med terapi i skoven, som ofte beder de unge om at tage en genstand eller et billede med hjem af noget, som har gjort indtryk på dem i skoven, og som de gerne vil bringe med tilbage i deres hverdagsliv. En ung tog fx en stor sten med et hul i med hjem, fordi den mindede hende om, at der var lys på den anden side af det svære.

Organisationer, der vil arbejde med naturen, kan altså tænkte over, hvordan man kan skabe denne positive overførsel. Der er mange metoder til det. Én kan være helt konkret at tale med de unge om, hvad de har været gode til i naturen, hvilke indsigter de har fået, og hvordan de kan bruge det i andre sammenhænge i livet. En anden vej kan være at bringe lidt af hverdagen ud i naturen. Fx at holde et netværksmøde, hvor den unge sætter rammen for forældre og fagpersoner ude i ved bålet, så netværket får øje på andre sider af den unge, og på naturens kvaliteter – og at en positiv afsmitning til hverdagslivet på den måde skabes.  

Unge tager initiativet tilbage – hvis du lader det ske

”Der er en anderledes ligeværdighed mellem personale og unge, når vi kommer ud fra botilbuddet i naturen. For regn er også regn på mig. Jeg fryser også og får kolde fingre eller skal finde et sted at tisse, hvor der ikke er noget toilet. Og hvordan klarer jeg så det som menneske? Der sker en forskydning af noget, som i botilbuddet kan blive et dem-og-os-miljø.” 

Sådan siger lederen af et socialpsykiatrisk botilbud. Botilbuddet arbejder mere bevidst med deres beboere i naturen. Der er et klart mønster, som unge såvel som fagfolk genkender: Naturen kan rykke ved rollerne mellem den fagprofessionelle og den unge. Vi er underlagt de samme grundvilkår, som naturen byder os på dagen. Og det skaber måske en ny relation. Måske en ny rolle for den unge. Denne forskydning skal omfavnes, ikke modarbejdes.

Skiftet ud i naturen giver en unik mulighed for at unge kan involveres mere, få styrket eget initiativ og handlekraft og opleve helt nye sider af sig selv. Det handler det tredje princip om.

Nøglen er selvfølgelig, at der skabes mulighed for dette. Derfor skal du som fagprofessionel tænke nøje over, hvordan de unge kan være med til at præge indhold og aktiviteter i naturen. Hvordan kan aktiviteterne stimulere til, at de unge får egne idéer og indskydelser? Og hvordan kan du som fagperson gribe og omfavne de skift i roller og relationer, der opstår?

Et naturmøde der passer med den unges erfaringer

Dette leder os frem til princip nummer fire. For selvom naturen kan aktivere et skift i roller, og selvom det kan være en anledning til, at den unge udfordrer eget selvbillede (hvad kan jeg, og hvad kan jeg ikke?). Så er det samtidig vigtigt, at det hele sker med respekt for den enkeltes udgangspunkt og erfaringer.

Nogle unge kan have tidligere erfaringer med naturen. Nogle kan have svært ved bestemte aktiviteter eller sociale konstellationer. Alt dette skal med ind i overvejelsen om, hvordan man kommer godt i gang.  

”Jeg sejlede meget før i tiden. Vandet er et trygt sted for mig. Sidst da vi var ved vandet, hørte jeg ikke stemmer i tre uger efter,” fortalte en af de unge, vi besøgte i arbejdet med rapporten.

Måske skal de første møder i naturen ske gradvis. Gennem en sikker havn, som det hedder indenfor pædagogikken. Ligesom en fysisk havn tilbyder beskyttelse og sikkerhed for skibe mod storme, skal en pædagogisk sikker havn tilbyde en følelse af sikkerhed og stabilitet. Dette kan være gennem rutiner, kendte omgivelser, eller beroligende aktiviteter. Når unge inviteres ud i naturen, så kan det være en god idé at tænke i havne og at være åben overfor, at man første gang kun lægger til i havnen – uden at gå i land. Fx kan en ung første gang vælge at sidde i bilen og kigge ud på naturen. Det er vigtigt at skabe mulighed for denne gradvise landgang.

Urkraft for fællesskaber

Aktiviteter i naturen kan få fællesskaber til at blomstre stærkere. Det er den helt basale mekanisme, der sætter i gang, når man er på tur sammen, arbejder sammen – eller måske endda overlever sammen.

Som en ung udtrykker det: ”Den første gang, vi skulle sejle i kano, fik jeg en redningsvest og en pagaj, og tænkte: ’Shit, jeg drukner!’. Vandet var virkelig klamt, og det skulle jeg bare ikke i. Men jeg gjorde det. Når vi er på kanotur nu, så er det mig, der siger til de andre: ’Hey, det er ikke farligt det her’ og hjælper dem. Os, der har gået her længe, hjælper de nye. Det er helt naturligt.” 

En anden ung peger på sammenholdet:

”Der er et andet sammenhold, når man er sammen udenfor. Man lærer hurtigt rigtig meget om hinanden og hinandens grænser. ”

Naturen kan udgøre et fælles tredje for unge og fagprofessionelle. Det kan for eksempel ske ved, at I sidder om et bål og snitter i træ eller laver snobrød sammen. Nogle unge længes også efter rammer, hvor det er let at være sammen med andre unge, uden at der er store krav om indholdet. Naturen hjælper fagprofessionelle og unge til at være sammen på en autentisk måde – og det kan opleves som en lettelse frem for det mere intense terapeutiske rum. Både unge og fagprofessionelle fremhæver, at når man samles om et fælles tredje, så styrkes fællesskabet.

Dette princip betyder, at I som organisation skal tænke over greb til at udnytte denne fællesskabende effekt i naturen. Det kan først og fremmest være ved at sikre, at det første møde med naturen sker sammen med en eller flere personer, som den unge allerede har en tæt relation til. Det handler om at komme godt i gang sammen med andre, man kender og er trygge ved. Derudover kan det være vigtigt at arbejdet med værtskabet, så der tages godt imod nye unge i et fællesskab.

Facilitér pauser og flow

Det sjette princip lægger op til, at du som fagprofessionel bevidst prioriterer at skabe tid og rum for pauser og ikke overfylde dit program med for mange aktiviteter. Nogle gange er der brug for, at du lader de unge finde et flow og en ro i naturen, hvor de ikke bliver afbrudt. Naturen rummer muligheden for at finde en tilstand af ro og et flow, som ikke nemt findes andre steder. Derfor er der en særlig faglighed, der består i at lade de unge være i fred, når de har værdifulde stunder i naturen. Det handler om at spotte disse tidspunkter, at give dem plads, og gribe dem som øjeblikke, der ikke skal spoleres.

Som en ung formulerer det:

”Det giver en indre ro indeni mig, fordi det var så fredeligt, så bliver det sådan helt behageligt. Jeg fik sådan en god, behagelig følelse i kroppen. Fordi det var bare… Det var bare fedt at kunne se så langt. Og det var bare sådan stille og fuglene de sang lidt. Jeg fik det bare sådan dejligt i kroppen. Det er sådan lidt et frirum for mig at komme ud i naturen og slappe af.”

Og så er vi tilbage på Veddinge bakker midt mellem istidslandskabet og havet. Her er der mange vigtige samtaler, der skal tages med de unge. Der er erkendelser, der skal fremelskes, og øvelser der skal gennemføres. De fagprofessionelle fra Slagelse taler om den lokale natur og geografi med gruppen af unge. Men to af de unge har sat sig lidt på afstand. De sidder og kigger udover det langstrakte istidslandskab. Stille og roligt uden noget videre formål. ”Jeg kalder dem lige herop, så de også kan være med”, siger den ene fagprofessionelle. ”Nej vent lidt” siger den anden. ”Lad dem sidde lidt endnu, de har lige en stund”.

Flere unge skal have gavn af naturen

Med de nye principper for NISA rammesættes de seneste ti års arbejde med at udvikle socialfaglige metoder i naturen.

Håbet er, at de kan være en hjælp for kommuner og organisationer, der selv er nysgerrige på at integrere natur i sociale indsatser for unge. Det er der brug for, hvis flere unge og organisationer skal have gavn af metoden.

For nogle kan det være en stor udfordring at gå ud i naturen. Vi håber, at vi med principperne kan gøre det lidt lettere at komme afsted.