Beskæftigelse kan forebygge og bryde negativ social kontrol

Et arbejde er et helt centralt element i både at forebygge og bryde den negative sociale kontrol. Det viser en ny undersøgelse fra KVINFO, Danmarks videnscenter for køn og ligestilling.

Undersøgelsen bygger på et litteraturstudie og interviews med 31 forskere, fagprofessionelle og andre eksperter samt tre personer, som selv har oplevet negativ social kontrol.

Et stort flertal af interviewpersonerne peger på, at beskæftigelse har overbevisende, positive effekter af flere grunde.

Et job bryder isolationen i hjemmet, giver netværk, styrker danskkundskaber og selvværd – og ikke mindst kan et lønnet job give kvinden en ny og stærkere forhandlingskraft i familien. Herudover kan et job potentielt skabe økonomisk uafhængighed. Ifølge interviewpersonerne kan dette gøre en kvinde mere robust over for negativ social kontrol og give hende de nødvendige forudsætninger for at bryde med kontrollen.

Skal være reelt lønnet arbejde

Undersøgelsen viser dog, at man ikke blot kan sætte lighedstegn mellem et job og frigørelse fra negativ social arv. Mange interviewpersoner peger på, at nogle kvinder kan blive presset til at arbejde og aflevere deres løn til manden.

Herudover er det ikke alle jobs, der er lige gode til at forebygge eller bryde med negativ social kontrol.

Først og fremmest skal beskæftigelsen være reelt lønnet arbejde frem for ulønnet praktik og tilskudsordninger. Samtidig har beskæftigelse størst potentiale, hvis det giver gode muligheder for at forbedre sine danskkundskaber og opbygge ens netværk.

Interviewpersonerne peger på, at sammenlignet med et job, hvor man går alene det meste af arbejdstiden, vil et fællesskab med kollegaer samtidig give bedre muligheder for at udvikle sine kompetencer og for at møde kvinder, som kan være rollemodeller. En arbejdsplads, hvor man er værdsat og ikke møder diskrimination, vil øge selvværd og robusthed.

Direktør i KVINFO, Henriette Laursen, understreger dog, at beskæftigelse ikke er en snuptagsløsning.

”Både politikere, myndigheder og fagpersoner bør fokusere langt mere på det potentiale for at forebygge og bryde med negativ social kontrol, der ligger i beskæftigelse. Negativ social kontrol er en kompleks problemstilling, der også bliver påvirket af for eksempel dårlig økonomi, andre former for vold, usikkert opholdsgrundlag og manglende kendskab til egne rettigheder. Det er man nødt til også at arbejde med sideløbende med et fokus på beskæftigelse,” siger KVINFOs direktør, Henriette Laursen.

På baggrund af undersøgelsens konklusioner har KVINFO udarbejdet en række anbefalinger til regering, kommuner, professionshøjskoler og arbejdsgivere. Blandt andet at regeringen iværksætter tilbagevendende undersøgelser af omfanget af negativ social kontrol, og at der bliver taget initiativ til at opspore negativ social kontrol og oplyse langt bredere om lovgivning og rettigheder.

Politiet opgjorde indtil 2020 antallet af henvendelser og anmeldelser om æresrelaterede sager, men gør det ikke længere. I 2020 var der i alt 415 æresrelaterede sager i landets politikredse.

nsv