Den svære seksualundervisning: Sådan skaber du god dialog med unge på STU

Hvorfor laver man ikke en seksualpolitik? Det var noget af det, der undrede sexolog Lene Alexander, da hun for 18 år siden begyndte at interessere sig for seksuel sundhed inden for specialområdet. For hende at se, er en seksualpolitik nemlig det, der skaber fundamentet for at kunne sætte en fælles retning for, hvordan man arbejder med seksuel sundhed og udvikling på et specialtilbud.

Siden har hun som rådgiver været med til at udarbejde en seksualpolitik på Kilden Botilbud og STU (særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse) på Sydsjælland. Men da hun for tre år siden blev fastansat på Kilden, stod det klart for hende, at seksualpolitikken ikke rigtig var blevet integreret i personalegruppen.

”Det har vi arbejdet på siden,” fortæller hun.

På Kilden har inddragelsen af de pædagoger, lærere og andet personale, som arbejder tæt med de unge, gjort, at arbejdet med seksuel sundhed og udvikling ikke kun er noget, der finder sted nogle få timer om året fx i Uge Sex. Det er er integreret i Kildens daglige arbejde og værdier.

Blandt andet står der i Kildens seksualpolitik, at man skal ’udvise respekt om den unges seksualitet, og at seksualiteten tages lige så alvorligt som alle andre aspekter, der berører den unges livskvalitet og udvikling’.

Fokus på de unges særlige udfordringer

Med en målgruppe, der rummer unge med tilknytningsskade og diagnoser som ADHD og autisme, er det nogle særlige udfordringer, der gør sig gældende for de unge på Kilden.

”Mange af dem har svært med at mærke egne og andres grænser. Det kan gøre det svært for dem at mærke, hvad de har lyst til – og mere sårbare over for seksuelt misbrug og udnyttelse. For nogle af dem kan deres ønske om social tilknytning også gøre dem sårbare overfor manipulation,” siger Lene Alexander og fortæller, at social forståelse og færdigheder og personlige grænser derfor er noget af det, der er i centrum for både seksualundervisningen og den dialog, personalet løbende har med de unge på Kilden.

”De fleste af dem har brug for meget konkret og bogstavelig undervisning samt gentagne forklaringer. Og mange af dem har også brug for at arbejde med at blive bedre til at mærke deres egen krop og grænser,” siger Lene Alexander.

Hun fortæller, at de i hverdagen blandt andet hjælper de unge til at mærke deres grænser ved at spørge ind til lyst og ulyst i ’lette situationer’.

”Det kan være i forhold til kost – eller hvilken film, de kan lide at se. På den måde træner vi dem i at lytte til deres indre guide og kommunikere det ud,” siger hun.

Kildens seksualpolitik har, ifølge Lene Alexander, været med til at skabe et miljø, hvor man går mere åbent i dialog om seksualitet med de unge – og det har også sat gang i en samtale om, hvordan man gør det på en måde, der er rar og respektfuld for alle parter.

”Vi har talt meget om, hvordan man er lyttende, nærværende og respektfuld i samtalen. Hvordan man kan skabe øjenkontakt, uden at det virker intimiderende, og stille spørgsmål frem for at lave antagelser. Seksualitet eret svært emne at tale om for mange, og derfor er det også så vigtigt at være klædt på fagligt, fx gennem efteruddannelse,” siger Lene Alexander, og fremhæver, at det netop er her, hun spiller en særlig rolle som sexolog. Hun kan tage de samtaler, som nogle kan synes er for svære, og hun kan tilbyde de unge et fortroligt rum.

”Samtidig sender det at give adgang til en sexolog eller en anden specialiseret rådgiver et vigtigt signal til de unge om, at det her er noget, vi tager alvorligt,” siger Lene Alexander.

I Kildens seksualpolitik har de også er et afsnit, de har kaldt seksualoplæring.

”Vi har taget stilling til, hvordan vi agerer, hvis en ung har brug for seksuel oplæring. Det kan fx helt konkret være at hjælpe den unge til at bruge seksuelle hjælpemidler. Det har været vigtigt for os at forholde os til, hvordan vi hjælper de unge i den situation,” siger hun og fortæller, at de på Kilden konkret har besluttet, at de gerne vil hjælpe med oplæring, hvis det er et behov hos den unge. I så fald skal der udarbejdes en beskrivelse af oplæringen, og beskrivelsen skal godkendelse af den unge selv, teamleder og forstander.

Seksualundervisning er vigtig for alle unge

Caroline Mejlhede er pædagogisk projektmedarbejder hos organisationen Sex & Samfund, der blandt andet står bag den nationale seksualundervisningsuge Uge Sex og laver undervisningsmateriale rettet mod seksualundervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelserne.

Hun kalder seksualundervisningen på STU for vigtig – ligesom den er det på andre ungdomsuddannelser, men i tråd med Lene Alexander fremhæver hun, at der på STU kan være nogle særlige problematikker, fordi de unge her kan have forskellige psykologiske, sociale og fysiske udfordringer.

”Flere har fx diagnoser, der kan betyde, at de har svært ved at aflæse andre menneskers kropssprog, hvilket gør, at man kan man komme til at overskride grænser – eller de kan have svært ved at mærke sig selv og egne følelser. På den måde vil der oftest være en øget sårbarhed i forhold til andre grupper af unge,” siger hun.

Hun understreger, at arbejdet med seksuel sundhed, køn og krop er vigtig for alle grupper af unge. Det er bare nogle forskellige ting, man skal lære.

Sex & Samfund arbejder for, at seksualundervisning bliver obligatorisk på STU, ligesom den sidste år blev det på alle gymnasiale ungdomsuddannelser. Men selvom undervisningen endnu ikke er obligatorisk, så mener hun, at der med STU’s relativt frie rammer er mange muligheder for at arbejde med emner som livsmestring, følelser og grænser.

At man som på Kilden laver en seksualpolitik, der sætter nogle retningslinjer for, hvordan man arbejder pædagogisk med krop, seksualitet og grænser, er, ifølge Caroline Mejlhede, et godt afsæt.

”Det er en rigtig god idé at løfte det op på et fagligt niveau og i fællesskab tage stilling til: Hvordan ser vi på de unges ret til egen krop og ret til egen seksualitet? Og Hvordan kommer det til udtryk i vores pædagogiske praksis og i vores værdier? Hvis man ikke får taget de pædagogiske og didaktiske samtaler, er der risiko for, at man kommer til at trække på egne erfaringer, hvilket kan være både grænseoverskridende og ubehageligt – både for eleverne og underviseren selv. I det hele taget er et trygt undervisningsrum afgørende for en god seksualundervisning,” siger Caroline Mejlhede.

Et trygt undervisningsrum kan man, ifølge Caroline Mejlhede, skabe ved at spørge eleverne, hvad der skaber tryghed for dem, og sammen lave nogle aftaler, der sikrer det trygge rum.

”Her er det altid en god idé at lave en aftale om, at ingen taler om dem selv og egne erfaringer i seksualundervisningen – at man øver sig i at tale om emnerne mere objektivt og med udgangspunkt i noget ’uden for’ en selv,” fremhæver Caroline Mejlhede.

Materiale rettet mod STU

Når de i Sex & Samfund producerer undervisningsmaterialer og -forløb særligt rettet mod STU, har de for øje, at det er en kompleks og nuanceret målgruppe, hvor nogle elever har fysiske funktionsnedsættelser og andre psykiske eller kognitive, og hvor eleverne sjældent er på samme faglige niveau.

”Derfor laver vi vores materialer, så de kan favne bredt, så kan den enkelte lærer målrette det til den specifikke gruppe, og vi giver også forslag til, hvordan man kan differentiere øvelserne. Men typisk har eleverne brug for lidt mere basal viden end unge på andre ungdomsuddannelser. Det kan være, hvordan kroppen udvikler sig, eller hvordan man holder sin krop sund og ren. Emner man måske normalt ville tage op i indskolingen. Det kan også være øvelser i grænsesætning,” siger hun og fortsætter:

”Fx det at sige til og fra. Det er et emne, man også kunne tage op på STX, men her ville det være med et lidt mere nuanceret perspektiv på fx samtykke. På STU vil det ofte være nødvendigt at have fokus på det helt basale, på kropssprog og ord,” siger hun og foreslår, at man fx kan træne det at aflæse mimik og gestik.

”Hvordan kan man se på andres kropssprog om de har lyst til det, man laver, eller ej? Hvordan kan man på en simpel måde spørge: ’Er det her rart for dig’? Og så er det rigtig vigtigt også at få den digitale sfære med. Det er jo de samme dilemmaer, der gør sig gældende online,” siger Caroline Mejlhede og fortæller, at de i deres undervisningsmateriale blandt andet har en øvelse, der handler om at afkode emojis – og observere, hvordan de kan skifte betydning, hvis man sætter dem ind et andet sted i en sætning.

Løbende udvikling

Selvom de på Kilden er godt i gang med at skabe et miljø med åben dialog om krop, grænser og seksualitet og en seksualundervisning særligt rettet mod de unge, der bor på Kilden, så er de ikke i mål.

”Vi reviderer løbende vores seksualpolitik. Det er et levende dokument, som vi diskuterer på vores personalemøder – ligesom vi taler om fx ernæring og kost,” siger Lene Alexander.

Hun fortæller, at de på Kilden lige nu er ved at integrere en ny metode til at arbejde med den enkelte unges fornemmelse af egen krop og grænser. Nemlig det, der hedder taktil stimulering, der er en struktureret berøringsmetode. Berøringen af huden aktiverer hormonet oxytocin i hjernen, og herigennem hjælper det dem til at slappe af og mærke afgrænsningen af deres egen krop.

”Særligt for nogle af de unge med autisme har det bidraget til, at de er blevet bedre til at mærke deres krop og sætte ord på, hvordan de har det. Det betyder, at deres generelle trivsel bliver bedre,” siger Lene Alexander.